Værterne får afgørende rolle i ’Danmark har talent’

Det populære program har fået et par justeringer.

Talenter af varierende kvalitet beriger endnu engang din tv-skærm, når TV 2 lørdag aften sender tredje sæson af underholdningsprogrammet ’Danmark har talent’.

Nye talenter står på spring for at imponere dommerpanelet, der igen i år består af model og balletdanser Cecilie Lassen, Peter Frödin og tv-værten Jarl Friis-Mikkelsen og sangerinden Nabiha. Men talenterne er ikke alt, der er nyt i år.

Tidligere har dommerpanelet haft eneret på de særlige guldknapper, der kan sikre én deltager en plads direkte videre i konkurrencen, uanset hvad de andre dommere måtte have at skulle have sagt, hvis den får et tryk. Nu får også værterne Felix Schmidt og Christopher Læssø en af de ædelmetalbeklædte knapper.

- Det er genialt, men kun rigtig sjovt, hvis vi vinder over dommerne, siger Felix Smith i en pressemeddelelse.

- Nu kan vi jo ikke afsløre, hvem vi har sendt videre, men vi havde på forhånd lagt en strategi om, at det skulle være en kvinde, supplerer Christopher Læssø.

Foruden en guldknap til dommerne har TV 2 udviklet en app til seerne, hvor du kan stemme din favorit videre i konkurrencen.

’Danmark har talent’ sendes i aften kl. 20:00 på TV 2.

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.