Sex - Tips til et bedre sexliv og større sexlyst
Mangler du inspiration til et bedre sexliv? Så er du havnet det helt rigtige sted. Vi har samlet de bedste tips til dig, der ønsker større intimitet og mere kreativ sex med din partner. Hvad kan du gøre for at tænde gnisten i dit parforhold? Hvordan får du flere orgasmer i sengen? Hvorfor halter det med din sexlyst? Er der nye og spændende seksuelle aktiviteter, sexlegetøj og forskellige former, du skal kende. Og hvad betyder sex for kærlighed, sundhed og seksualitet i det hele taget?
Det er bare nogle af de spørgsmål, vi giver dig svar på i vores store sex-univers på ALT.dk.
Sex og parforhold
Hvad tænder du på? Er der særlige handlinger eller et særligt fokus område? Et godt sexliv er højt oppe på ønskelisten hos de fleste, men det er ikke altid, at sexlivet fungerer optimalt i et parforhold. Derfor er det blandt andet vigtigt, at I ”lærer hinandens instrumenter at kende”, så I kan opnå bedre sex, siger personlig rådgiver Daisy Løvendahl i denne artikel, hvor hun giver 7 tips til mere hed sex.
Der er mange gode grunde til at prioritere lagengymnastikken i soveværelset. Det kan give mindre stress, bedre søvn og et stærkere immunforsvar, og så er det en vigtig måde, hvorpå vi som mennesker får bekræftelse fra og mærker en stærkere tilknytning til vores partner.
Ved det første samleje med en ny kan sexoplevelsen rent fysiologisk være den samme, om du kender vedkommende eller ej. Men den psykologiske oplevelse vil typisk blive bedre, når du dyrker sex med en fast partner. Trygheden, nærheden og samhørigheden gør oplevelsen mere intens og giver for mange bedre sex.
Sex og prævention
Det bedste råd til at undgå graviditet og kønssygdomme er at bruge prævention. Og når det gælder sexsygdomme, er det kondom, som skal i brug.
Myter om sex
Der er mange myter og misforståelser omkring sex, samleje, porno, sexlegetøj, normer, teknikker og hyppigheden. Det gælder for alle køn. Derfor er det vigtigt at kunne skille fakta fra fiktion. I denne artikel kommer vi nogle af de store myter til livs, når det gælder god sex.
Når sex er svært
Vi taler ofte kun om, når sex er frækt og fantastisk. Men mange kvinder oplever, at det at dyrke sex kan gøre så ondt, at det er umuligt at gennemføre sexakten.
I tiden omkring og under overgangsalderen vil kvinder opleve et fald i deres østrogen-produktion, og østrogen-produktionen er bl.a. noget af det, som giver sexlyst, og det vil derfor betyde, at der skal arbejdes lidt hårdere for at bevare de seksuelle aktiviteter mellem partnere. Vaginal tørhed kan besværliggøre samleje på grund af smerter. Der findes dog heldigvis forskellige glidecremer, som kan sikre nydelse ved tørhed i skeden.
Manglende erektion
Mænd kan også opleve problemer med erektion. Problemer med rejsning er helt normalt, og de kan skyldes mange forskellige ting. Det kan være de første tegn på sygdom som åreforkalkning eller forhøjet blodtryk. Det kan også skyldes forskellige psykologiske forhold.
Der er også mange mænd, som oplever, at deres lyst til sex ændrer sig med alderen. Det er derfor vigtigt, at drenge og mænd laver bækkenbundsøvelser ligesom piger og kvinder.
Hvad sker der med lysten til sex, når du er gravid?
Mange kvinder oplever at have mere lyst til sex under graviditet. Sexlysten svinger dog for de fleste igennem graviditeten. Sidst i graviditeten kan de fysiske forandringer, der sker i kroppen, gøre det til en udfordring at have seksuel kontakt, men man kan tage nogle forholdsregler, så man under en normal graviditet kan dyrke fantastisk sex langt hen i forløbet. Under alle omstændigheder sker der ikke noget med baby, når I har samleje.
Når lysten til sex udebliver
Det er ikke altid lige let at få gang i lysten til elskov, og det kan der være mange grunde til - det gælder både hos unge og ældre. Måske har du og din partner været kærester i mange år og savner ny inspiration og nye fantasier?
Måske er det andre faktorer som arbejde, manglende selvtillid, eller dårlig kommunikation, der sætter en stopper for det gode sexliv?
Eller måske gør livet som nybagte forældre det svært at skabe tid og plads til sex?
Lysten kan udeblive i perioder hos alle køn, og det er mere end okay, at man ikke altid nødvendigvis tænder på sex.!
Et mere kreativt sexliv
Hvis du er på jagt efter inspiration til et vildere og mere kreativt sexliv, er der også masser af input og tricks at hente på ALT.dk. Besøg for eksempel vores univers for erotiske noveller eller for sexlegetøj, hvis du ønsker at eksperimentere med sex-stillinger, udstyr og rollespil.
Onani og orgasmer
Langt de fleste mennesker - unge som gamle - onanerer. Uanset om du er erfaren onanist eller nybegynder er der også masser af råd at hente her på siden. Du går for eksempel glip af en masse, hvis du kun fokuserer på klitoris og glemmer, at der er mange andre måder at opnå nydelse på.
Onani er en god måde at udforske og lære sine egne seksuelle reaktioner at kende på. Piger og kvinder kan ofte godt lide at kærtegne klitoris og området omkring, kønslæber og skedeindgang. Det kan gøres både med fingre og et massageapparat.
Drenge og mænd onanerer oftest ved at kærtegne penis, og den mest følsomme del af penis er den forreste del, som kaldes penishovedet.
Når der onaneres, opnås der i de fleste tilfælde orgasme. Orgasme er reflektorisk udladning af seksuel spænding, som er udløst ved seksuel stimulering og ledsaget af en række fysiske og psykiske reaktioner. Kvindens orgasme viser sig ved rytmiske sammentrækninger i den yderste tredjedel af skeden og livmoderen.
Mænds orgasme indledes af en udvidelse af den bageste del af urinrøret med opsamling af sæd, hvilket opleves som en manglende evne til at tilbageholde den efterfølgende ejakulation og lystfølelse.
Hos både kvinde og mand ledsages orgasmen desuden af muskelsammentrækninger i bækkenbunden og anus.
På ALT.dk kan du finde mange flere artikler om kærlighed, køn, sundhed og parforhold fra ALT for damerne, Eurowoman, Fit Living, Hendes Verden og Hjemmet. Er du også interesseret i samfund og kultur, så gå på opdagelse her