Startcastet til tredje sæson af 'Ex on the Beach' i festligt lag (Foto: Lykke Buhl)

'Ex on the Beach' sæson 3: Hvem er klar til at knalde på tv?

Det er et ganske friskt startcast, som tredje sæson af 'Ex on the Beach' byder på. Læs selv her, hvor mange der er klar til at have sex på tv.

Vi har nemlig stillet startcastet fra tredje sæson af 'Ex on the Beach' det helt store spørgsmål:

Vil du have sex på tv?

René Hoffbeck Rasmussen, 22 (Foto: Lykke Buhl).

René Hoffbeck Rasmussen, 22 år

- Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg har længe sagt til mutti, at jeg nok skal fortælle hende hvad for nogle programmer, hun ikke skal se, fordi jeg vil gerne have sex hernede, det ligger jeg ikke skjul på.

Tessie Skovly, 22 (Foto: Lykke Buhl).

Tessie Skovly, 22 år

- Jeg er åben overfor det. Intet problem. Overhovedet ikke. Hvis det er den rette person, så kan jeg sagtens. Det er en naturlig ting. Jeg tror ikke, der er nogen personer, der ikke har sex, og det er ikke fordi, at man ser alt muligt, man kan gå under et lagen. Så har du stadig et privatliv.

Jeppe Bjerregaard, 23 (Foto: Lykke Buhl)

Jeppe Bjerregaard, 23 år

- Hvis det sker, så sker det. Man har et ry hjemmefra, du ved familie, hvor de er sådan: ”Hold det nu lige ordentligt”, men altså, hvis det sker, så sker det.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Fie Laursen for første gang har sex på tv i 'Ex on the Beach'

Julie Frederikke Jørgensen, 20 år (Foto: Lykke Buhl).

Julie Frederikke Jørgensen, 20 år

- Nej, jeg kunne ikke finde på det. Jeg har lovet min mor ikke at gøre det. Jeg kunne heller ikke selv tænke mig, at mine kollegaer eller familie eller noget som helst så mig. Derhjemme går jeg heller ikke bare ud og horer rundt eller kysser med fyre på en natklub.

Kristian Sayre, 21 (Foto: Lykke Buhl).

Kristian Sayre, 21 år

- Jeg kunne sagtens se det ske. Jeg kommer ikke herind for at have sex med alle piger, men hvis der er en, som kommer herind, hvor jeg tænker, at jeg kunne godt ses med dem, når jeg kommer hjem, og så det kommer til, at vi kunne have sex her i villaen, så vil jeg ikke holde mig tilbage der.

Line Maria Busk, 22 (Foto: Lykke Buhl).

Line Maria, 22 år

- Det er min plan ikke at have sex inde i villaen. Jeg er ikke typen, der bare har sex - jeg har aldrig haft et one night stand, jeg har ikke været sammen med særlig mange fyre. Men finder jeg kærligheden herinde, jamen, hvad skal man gøre, skal jeg gå en måned og kysse med ham, så får man jo lyst.

Casper Nicolaisen, 24 (Foto: Lykke Buhl).

Casper Nicolaisen, 24 år

- Mit udgangspunkt er, at det ikke skal ske. Men hvis kærligheden ved første blik bare er der, og man når at bruge mange uger herinde sammen, når der kommer alkohol og alt det der, op i suiten, god udsigt, lækre omgivelser, så kan det godt være, den bliver svær.