Anders Lund Madsen i nyt DR-program

Anders Lund Madsen i ny programserie på DR1.

logo herognu HER&NU HN

Tv-værten Anders Lund Madsen har sat sig for at udforske cannabis i en helt ny programserie på DR1.

Her vil den 61-årige vært dykke ned i konsekvenserne, når lande verden over vælger enten at takke ja til fri hash eller fastholde kriminaliseringen. 

LÆS OGSÅ: Daniels opførsel gør, at han mister venner – men han har svært ved at ændre på det

I flere lande sker der nemlig noget med forholdet til cannabis, når flere steder begynder at eksperimentere med nye modeller for regulering.

- Med programmet 'Fri hash – ja tak' ønsker vi at give seerne en nuanceret forståelse af de dilemmaer, der omgiver cannabis – både når det gælder legalisering og kriminalisering. Anders Lund Madsens nysgerrige og personlige tilgang giver nye perspektiver på en vanskelig debat, der ikke bare handler om for eller imod, men også om skyggesiderne – hvad enten man vælger den ene eller anden vej, fortæller Søren Bo Hansen, der er redaktionschef hos DR Livsstil og Fakta.  

LÆS OGSÅ: Min grænseløse veninde driver alle ud over kanten

Artiklen fortsætter under billedet:

Anders Lund Madsen med hash i hånden
Anders Lund Madsen har siden sin ungdom været imod legalisering af hash. Men nu er han kommet i tvivl – for rundt omkring i hele verden, er der virkelig mange lande, der er begyndt at sige ja tak til fri hash. Derfor rejser han ud for at undersøge, om det overhovedet giver mening at frigøre cannabis i Danmark.

Anders har sat sig for at forstå, hvad det kan betyde for borgerne, politiet og samfunder, hvis cannabis bliver legaliseret.

Anders kommer også til at åbne op omkring sit eget ungdomstraume, der er knyttet til hashrygning. Så tager han blandt andet en tur til Tyskland, videre til Spanien og tilbage til Danmark for at vende blikket hen på den historiske lukning af Pusher Street.

Programmet "Fri hash - ja tak" har premiere på DRTV onsdag den 23. april klokken 6.00 og på DR1 samme dag klokken 21.25.