Skuespiller og tidligere professionel fodboldspiller: Hervé Toure glæder sig til at stå på scenen
På Hervé Toures cv står der bl.a. professionel fodboldspiller i den franske 3. division og job på en støvsugerfabrik, og alle hans facetter har givet ham troen på, at alt kan lade sig gøre.
Hvis Hervé Toures ansigt virker bekendt for dig, når du ser
ham i Dansk Melodi Grand Prix i aften, så er det nok fordi, at han udover at være
sanger også er skuespiller og har været med i tv-serierne ”Rita” og i ”Dag
& nat”.
I aften synger Hervé ”Allez Allez”, som er skrevet af Jakob
Groth og Christian Juncker, er kendt for megahittet ”Mogens og Karen”.
Hervé Toure deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen "Allez Allez"Foto: Bo Nymann
- Det startede med et sjovt møde, jeg havde med Christian
Juncker i trafikken for nogle år siden, og så har det bare udviklet sig derfra.
For mig går skuespillet og musikken hånd i hånd, det er bare to forskellige
udtryk, fortæller Hervé Toure, 38, som synger aftenen eneste sang på dansk.
”Allez Allez” handler om at bruge sin indre styrke og finde
viljen til at overvinde de forhindringer, man møder på sin vej gennem livet. Samtidig
er sangen en hyldest til troen på, at alle kan være med til at forme sin egen
skæbne.
Herve Touré har meget mere end bare musikken og skuespillet
i bagagen. Han både været professionel fodboldspiller i den franske 3.
division og arbejdet på en støvsugerfabrik.
- Jeg arbejdede på fabrikken, men jeg lavede et fjernstudie
i økonomi for at få tingene til at hænge sammen. Det var mit fuldtidsjob om
dagen for at skrabe nogle penge sammen.
Hervé og hans familie forlod i 1988 Elfenbenskysten og boede
flere forskellige steder i Europa, inden de endte i Danmark.
- Jeg er ikke bundet af nationalitet. Jeg er stolt af mit
ivorianske ophav, men jeg er også dansker. Faktisk kan jeg føle mig hjemme
overalt i verden. Jeg skiller mig altid ud, uanset hvor jeg kommer hen. Det er
en gave, som har født min tro på, at alt kan lade sig gøre.
Hervé Toure deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen "Allez Allez"Foto: Bo Nymann
Hervé
Toure glæder sig til at stå på scenen i Boxen i Herning.
- Jeg vil gerne være generøs og dele min oplevelse med
publikum i salen og folk derhjemme, så det bliver en fælles oplevelse. Grand Prix
var et samlingspunkt for mig, da jeg var barn. Vi så altid Grand prix sammen i familien,
og senere, da jeg flyttede hjemmefra, så blev det hos min søster, som var
samlingspunktet for både Grand prix og Eurovision. Det var ligesom når vi så
fodboldkampe og håndboldkampe sammen.
- Min søster er flyttet til Sverige, så det at se Grand Prix
er først kommet tilbage til mig igen efter en tur til Island, hvor jeg så
Eurovision og mærkede den her passion. Men min søster vil helt sikkert heppe på
mig foran skærmen i Sverige, og så vil min familie, jeg har en ret stor
familie, heppe på mig i Herning.
Artiklen fortsætter under billedet
Grethe og Jørgen Ingmann med "Dansevise", som først vandt Dansk Melodi Grand Prix og siden vandt Eurovision i London i 1963.Foto: Emil Christensen/Egmonts Historiske Arkiv
- Min absolutte Grand Prix-favorit er ”Dansevisen”. Til at
starte med viste jeg ikke, at det var en Grand prix-sang, for jeg blev
introduceret til den via musikgruppen Outlandish. Det stykke, de har samlet med
Grethe Ingmanns stemme, gav mig lyst til at høre hele sangen, og derfra var jeg bare:
”Okay, det her er min yndlings Grand prix-sang”.