Masser af disharmoni: Dét skal du se på HBO Nordic

Se her, hvad Realityportalen.dk foreslår, at du sætter dig foran skærmen og streamer på HBO Nordic i denne uge!

Premiere

Camping

(Foto: HBO Nordic)
(Foto: HBO Nordic)

Kathryn er en neurotisk kontrolfreak, der gerne vil have tingene gjort på sin måde. Da hendes mand Walt fylder 44 år, beslutter hun sig for at fejre ham med en god, gammeldags campingtur for dem og vennerne. Men hvad der skulle have været en fredfyldt og harmonisk naturoplevelse ender som en weekend med kriminalitet og testede ægteskaber. Serien er en adaption af den britiske serie med samme navn og er skabt af de gode kræfter bag 'Girls'-serien, nemlig Lena Dunham og Jenni Konner.

Hvad: 'Camping', sæson 1

Hvem: Jennifer Garner, David Tennant, Juliette Lewis

Hvornår: Premiere 15. oktober

Hvor: På HBO'eren

Bonusinfo:

- David Tennant spiller ægtemanden Walt, der overraskes af konen med en campingtur. Den vielsesring, som Walt bærer, er faktisk David Tennants egen vielsesring. David Tennants er nemlig selv gift - med konen Georgia Tennant, som han mødte, da hun spillede hans datter i serien 'Doctor Who'.

Aktuel

(Foto: HBO Nordic)
(Foto: HBO Nordic)

Better Things

Sam er skuespiller i Hollywood og alenemor til tre døtre, der ikke rigtigt gider hende. Selvom hun ikke føler sig værdsat, prøver hun alligevel helhjertet at skabe en relation til dem. Samtidig må Sam balancere mellem sin besværlige eksmand, en uønsket bejler og en ny, lækker flamme.

Hvad: Anden sæson af serien 'Better Things'

Hvem: Pamela Adlon, Mikey Madison, Hannah Alligood, Olivia Edward

Hvornår: Tilgængelig nu

Hvor: På HBO Nordic

Kender du...?

(Foto: HBO Nordic)
(Foto: HBO Nordic)

Curb Your Enthusiasm

Det er som altid tåkrummende, når Larry David går igennem hverdagen. Larry David, medskaberen af den populære sitcom 'Seinfeld', spiller sig selv i denne pinlige komedieserie. Larry har en hengiven kone, gode kammerater, succes på arbejdet, men alligevel bliver han ved med at spænde ben for sig selv. Dette er serien, der inspirerende den danske serie 'Klovn', hvor Frank Hvam og Casper Christensen spiller sig selv, mens de kommer ud for akavede situationer.

Nu på HBO

- 'All American'. En fodboldspiller får kontrakt med Beverly Hills High og oplever skellet mellem sin egen baggrund og sin nye succes. Inspireret af Spencer Paysingers liv.

- 'Bølgen'. En enorm flodbølge vælter frem mod Geiranger, og geologen Kristian befinder sig midt i sit livs mareridt.