!['Spillet'](https://image.alt.dk/5520267.webp?imageId=5520267&width=960&height=548&format=jpg)
Millionvilla i "Spillet": Så meget koster den
Med sine godt 600 kvadratmeter er ejendommen blandt Jyllands dyreste.
I TV 2-programmet "Spillet" er det eftertragtet for spillerne at forblive i den luksuriøse villa, der står i stærk kontrast til den såkaldte "kælder", hvor de eliminerede spillere bliver sendt hen.
LÆS OGSÅ: Misforstod reglerne i "Spillet": Jeg fortyder intet
Artiklen fortsætter under videoen...
Og luksus på overetagen må siges at være en underdrivelse. Liebhaverejendommen, der ligger i Snoghøj i Fredericia, er nemlig blandt Jyllands allerdyreste.
Den blev nemlig sat til salg i november 2016 til en pris på svimlende 24 millioner, men den blev ifølge Boligsiden taget af markedet igen i august 2017.
Ifølge Fredericia Dagblad nåede villaen dog at placere sig på en solid femteplads på den daværende liste over Jyllands absolut dyreste boliger, som var udbudt til salg. Aldrig før havde der været udbudt villaer i Fredericia-området til beløb i den størrelsesorden.
Den arkitektoniske villa blev bygget i 2007 og ligger ganske privat for enden af en lukket vej. Villaen har 10 værelser, og den har et kæmpe terrasseareal med panoramisk udsigt ud over Lillebælts bølger med udsigt til Den Gamle Lillebæltsbro, og den er endda forsynet med sin egen bro ud til havet.
LÆS OGSÅ: Vicki Berlins svære tid i "Spillet": Jeg passede ikke ind
Den er hele 612 kvadratmeter stor fordelt på ét plan, og dertil findes også et gæstehus med tre værelser på i alt cirka 80 m².
Du kan se mere fra den ekstravagante villa hver onsdag i "Spillet" på TV 2 Play og TV 2 Echo.