Christopher ser tilbage på shitstorm: Aldrig oplevet noget så ubehageligt

Det var ikke tilfældigt, at der gik en rum tid, før Christopher Lund Nissen udtalte sig om shitstormen, der ramte hans hustru, Cecilie Haugaard. 

Logo HER&NU Herognu

Da model og tv-vært Cecilie Haugaard, 34, udkom med bogen 'Instagrim', kom hun i kraftig modvind. I bogen advokerer hun for et opgør med perfekthedskulturen på de sociale medier, men kritiske røster mente, at det er en kultur, hun selv bidrager til på sin Instagram. 

LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza deler stor nyhed: Drømmen startede for tre år siden

Den massive kritik har uden tvivl været hård for modellen, men det var også en periode, som har påvirket ægtefællen, Christopher Lund Nissen, 33. 

Det åbner sangeren op for i Christian Fuhlendorffs podcast 'Hva så?!', da snakken falder på at stå på sidelinjen, når en, man elsker, får kritik. 

Det er nemlig noget, som også komikeren Christian Fuhlendorff, 42, har oplevet. I traileren til DR-programmet "Hvad fejler Fuhlendorff" kom Christian Fuhlendorffs kone, Karina, med en kæk kommentar om komikeren og deres fælles børns intelligens, og det fik vrede folk til tasterne. 

- Jeg synes, det er så voldsomt ubehageligt, og nu har jeg mærket det på egen krop, efter det Cille har været igennem. Det er klart det mest ubehagelige, jeg nogensinde har oplevet. At se sin elskede blive lynchet på den måde - vel vidende at alle hendes intentioner og drømme omkring det, det kan alt sammen være ligegyldig, det handler om noget andet, siger han og uddyber:

- Den følelse der er af, at folk leder næsten efter fejlene. Folk overser med vilje sarkasmen, ironien og humoren - det, din kone har sagt der, det er så tydeligt, at der er et kæmpe smil på læben, og det er noget, I siger internt, lyder det fra Christopher i podcasten, som er stoppet med at læse folks kommentarer på nettet. 

LÆS OGSÅ: Min kæreste dyrker andre kvinder på nettet

I podcasten sætter Christopher også ord på, hvorfor der gik en rum tid, før han selv udtalte sig om det stormvejr, hans kone befandt sig i tilbage i februar 2024. 

Det skyldes ifølge den succesfulde musiker, at det er svært at sige noget i begyndelsen af en shitstorm, uden at det blot vil være benzin på bålet. 

Du kan høre hele podcasten lige her

LÆS OGSÅ: Lakserytteren bliver investor i "Løvens Hule"