Martin Brygmann.

Martin Brygmann gør comeback efter sag om sexisme

Martin Brygmann har skrevet under på et nyt job efter shitstorm. 

logo herognu HER&NU HN

I dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen', som Martin Brygmann uden held forsøgte at få stoppet på DR TV, fortæller otte kvinder om grænseoverskridende adfærd fra den samme mandlige artist.

LÆS OGSÅ: Ny DR-serie afslører mørke hemmeligheder og fortielser: Se det stærke cast her

 Artiklen fortsætter under videoen. 

I dokumentaren bliver han omtalt som "Den mandlige artist", men Martin Brygmann bragte selv sit navn i spil, da han stod frem.

Siden har Brygmanns karriere stået stille, men nu gør han comeback, det oplyser Ekstra Bladet. 

Martin Brygmann er blevet hyret som indtaler af en lydbog af forlaget Memoris. 

- Jeg hæfter mig rigtig meget ved det, Mathilde Falch sagde i dokumentaren: at det ikke skulle handle om enkeltpersoner. Det var mere en generel debat, man gerne ville sætte fokus på. Jeg synes ikke, man skal stå i bad standing for tid og evighed, fortæller Michael Jepsen, der er stifter og ejer af Memoris, til mediet og tilføjer, at han naturligvis bruger Brygmann i marketing-øjemed. 

LÆS OGSÅ: Simi Jan overvandt stor frygt: Jeg var pissebange

Efter dokumentaren var Martin Brygmann offentlig ude og forklare sine handlinger. 

- Jeg er formet af 70’erne, og et anti-hierakisk friskolemiljø, hvor jeg lærte, at man skal behandle andre ordentligt og ligeværdigt. Men jeg har desværre været blind for, at status og berømmelse kan skabe en skævhed i relationer. Jeg forstår nu også, at nogle kvinder, måske kun har opsøgt mig, fordi de troede, jeg kunne gøre noget for deres karriere, sagde Brygmann blandt andet tilbage i juni 2024, hvor dokumentaren så dagens lys.