Eva Riedel

En af Evas mandlige kolleger kunne ikke performe, når hun gik forbi - så HUN fik en advarsel

Eva Riedel havde mange gode grunde til at starte erhvervsnetværket Berlingske Businesskvinder.

Når kvinder kommer på toppen, tegner man et billede af en kvinde, der sidder i et treehouse og trækker rebstigen op efter sig. Kvinder er ikke gode til at hjælpe hinanden.

Sådan lyder det fra stifter af Berlingske Businesskvinder og mangeårig erhvervskvinde Eva Riedel. Gennem sine 20 år i finansverdenen har hun mærket på egen krop, hvordan kvinder bliver, når de får magt.

– Kvinder bliver ofte barske og mandligt dominerende i deres ledelsesstil, når de kommer til magt. For kvinder handler det om at komme frem i karrieren. Det er en overlevelsesstrategi. Det var først for fem år siden, hvor jeg fik en kvindelig topchef, som balancerede mellem den kvindelige og maskuline ledelsesstil, at jeg mødte en kvinde, jeg kunne benchmarke mig op imod. Jeg fik en rollemodel. Og det er meget vigtigere, end vi tror.

Men det har ikke kun været en kvindelig rollemodel, Eva Riedel har manglet i sin karriere. Hun har også oplevet kønsdiskrimination i en finansverden, hvor flertallet er mænd.

– I starten af 00'erne var jeg ung, sprød og frisk og blev en dag kaldt ind til chefen, hvor jeg fik en advarsel, fordi der var en af de mandlige forvaltere i en investeringsafdeling, der havde indgivet en klage over, at når jeg gik igennem afdelingen, kunne han ikke performe. Det gik simpelthen ud over resultatet, så de bad de mig om at lade være med at gå der. Kan man forestille sig det omvendte? Desuden skal man som kvinde også kæmpe om de spændende opgaver, løbe hurtigere end mændene og stadig få 17-20% mindre i løn. Sådan er det bare. Det er vilkårene.

LÆS OGSÅ: Lone Fønss Schrøder: “Det eneste område, hvor kvinder er lønførende, er jo blandt topmodeller”

Kvinde er kvinde nærmest

I marts 2015 fik Eva Riedel nok. Hun lavede en konference om, hvad der sker, når kvinder får magt, og hvordan kvinder i fællesskab kan komme kønsdiskrimination til livs. Her mødte 130 erhvervskvinder op for at debattere, og det blev startskuddet til erhvervsnetværket Backroom to Boardroom, som har eksisteret de sidste to år.

– Vi skal få skrællet nogle af de ubevidste fordomme fra, som vi kvinder har over for hinanden og møde hinanden på en anden måde. Det øjeblik jeg interesserer mig for andre kvinder, lærer dem at kende, stoler på dem og bygger relationer til dem, kan jeg anbefale dem til jobs, sætte dem sammen med andre og promovere dem. Som mænd har gjort det de sidste 500 år, men som kvinder ikke gør åbent og direkte.

Eva Riedel har selv oplevet, hvordan kvinderne fra Backroom to Boardroom har hjulpet hende. I 2015 stiftede hun Hellebro, et værested for unge mellem 18-29 år, og det kunne hun ikke have gjort uden kvindernes hjælp.

– De kunne gennem deres netværk hjælpe mig med funding, ideer og udvikling. Alle de forskellige måder, vi hver især kan byde ind med, har skabt Hellebro og gjort det til, hvad det er i dag. Nemlig et sted, som hjælper mere end 100 unge mennesker.

For nogle måneder siden blev Eva Riedel kontaktet af Berlingske, og det blev starten på det større og bredere netværk, Berlingske Businesskvinder, der startede i februar i år, og som allerede nu har 105 medlemmer. Navnet er nyt, men målet er det samme.

For Eva Riedel handler det om, at kvinder skal lære at hjælpe hinanden, og hun kalder derfor Berlingske Businesskvinder for "et gensidigt forpligtende netværk", hvor man kun skal være med, hvis man er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære andre kvinder at kende og starte med at arbejde på en ny måde.

– Det her er ikke et blomsterbindingskursus. Du går ikke ud med en goodiebag i hånden eller drikker lyserød champagne. I det hele taget vil jeg ikke være med til lyserøde tiltag. Det her er hårdt arbejde. Der er forberedelse hver gang, der er en benhård agenda, og alt det sociale gør vi bagefter, men ikke til møderne.

– Vores fokus er på mangfoldighed og karriere. Uanset hvilken branche, man befinder sig i, er der meget tydelige fællesnævnere i de udfordringer, vi kvinder møder. Der er et uforklarligt løngap i alle brancher. Det handler ikke om, at mænd og kvinder er ens, men lige. Derfor arbejder vi først med den økonomiske ulighed, for først når vi er lige der, kan vi snakke om alt det andet. Hvis kvinder ikke har nogen, de kan spejle sig i, eller et forum, hvor de finder ud af, at de ikke er de eneste, der oplever ulighed på arbejdsmarkedet, fortsætter det. Og vi kan ikke være bekendt, at yngre kvinder skal gå samme lange vej som os for at opnå lighed. Derfor må kvinder gribe i egen barm, vi kan ikke vente på, at andre gør det.