Politik er blevet et springbræt til en karriere

Respekt for Karen Hækkerup for at ville prøve noget andet end politik i sit liv. Det er godt for en politiker at kende noget til virkeligheden uden for politik. Man kunne bare ønske, at rækkefølgen var omvendt. At politikere tog erfaring fra det virkelige liv med sig ind i politik. Virkeligheden har nemlig mindre gavn af deres politiske erfaring, end politikken har af deres erfaring fra virkeligheden.

Men Karen Hækkerup er en tidstypisk politiker. Hun har været i politik siden hun med sine egne ord var "en ung pige" og har nu forladt et af de tungeste politiske hverv til fordel for et velbetalt job som chef-lobbyist. Hun var oven i købet ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

Er magten rykket uden for Christiansborg?

Karen Hækkerups valg af nyt erhverv uden for Christiansborg taler sit tydelige sprog om, hvor magten, pengene og tyngden i samfundet er. De stærke kvinder i dansk politik er måske beviset på den gamle feministiske doktrin om, at når kvinder kommer ind, er det fordi magten er gået ud. Man kunne måske udvide doktrinen således, at når kvinder, store børn og meget unge voksne kommer ind, så er det fordi magten er skredet.

Danske politikeres gennemsnitlige alder er dalet et helt årti siden 1950erne, og samtidig er den forventede levetid gået op med seks-otte år. De, der oprindeligt lavede reglerne for eftervederlag og ministerpensionen, kan umuligt have forestillet sig, at fremtidige ministre ville have en forventet restlevetid på et halvt århundrede, når de forlod deres ministerpost. 

Det er for eksempel tilfældet Danmarks yngste (skatte)minister, og måske heller ikke en regering med en gennemsnitsalder på 42,8 år, som Helle Thorning Schmidts første, Danmarkshistoriens suverænt yngste, havde.

Det er konsekvenserne for demokratiet

Men er det kun ministerpensionskontoen, der tynges af politikernes alder? Hvordan påvirkes vores demokrati af, at det er mennesker i starten af deres liv og karriere, der udfylder det? Hvordan påvirker det beslutningerne? Og ændres den indre dynamik i politik af, at man ikke er rundet af et langt liv og mange års erfaring, men sætter ud uden det anker, som tiden giver de fleste?

Er yngre politikere mindre tilbøjelige til at tage bladet fra munden, fordi de har mere at miste og et fremtidigt karriereforløb at tage hensyn til? Og kan det risikere at påvirke en minister, at vedkommende har et halvt øje på sine egne personlige fremtidsmuligheder? Eller er det bare tilliden til, at vedkommende reelt varetager andres og ikke sine egne interesser, der påvirkes?

Og det er efterhånden veletableret, at dansk politik er gået fra at være et kald til at være en karrierevej. Men hvordan påvirker udviklingen vores folkestyre? Og skal der gøres noget for at modvirke den? Måske er det tid til at tage debatten.

LÆS OGSÅ: Det koster det en arbejdsgiver at gramse på sine ansatte