Ansigtsmaske – nej til tør hud og hudorme, og ja til fugt og glød

Hvem elsker ikke at have følelsen af et rent, fugtet og frisk ansigt, der kan mærkes flere timer efter, du har fjernet din favoritmaske? Vi siger ikke nej tak! En hektisk hverdag kan nemlig gøre både dig selv, og din hud træt og tør. Det er så her, du skal have fat i de plejende ansigtsmasker.

En ansigtsmaske, kan modhjælpe den pludseligt opståede tørhed og manglende glød, som kan skyldes, at hudens naturlige fornyelsesproces bremses af din hektiske hverdag.

Din hudtype er blandt de biologiske ting, som du ikke kan ændre på, men, hvis du har en irritereret og sensitiv, eller uren og fedtet hud, så ty til maskerne, og skab større balance, så dine porer bliver mindre synlige, og du får færre udbrud på grund af tilstoppede porer.

Hvert årti har sin skønhedstendens, men det er som om, at de plejende, dybderensende og opfriskende ansigtsmasker aldrig helt går af mode – og selv de mere traditionelle ’peel-off’ masker, der var store i 1980’erne, er tilbage på skønhedsguruernes favoritlister. Med en god en af slagsen kan du måske undgå en tid hos din dermatolog, der er nemlig helt fantastiske resultater at hente, og du kan nemt lægge dem derhjemme.

Hvilken ansigtsmaske skal jeg vælge?

Udvalget af ansigtsmasker er stort og (en anelse) uoverskueligt. Derfor har vi udforsket og udvalgt 8 kategorier af ansigtsmasker, du skal kende. De fugter, dybderenser og skrubber huden, så den bliver både blød og fuld af glød. På mellem 5-30 minutter alt afhængigt af, hvilken ansigtsmaske du vælger, vil du enten have dybderenset og/eller gennemfugtet din hud og sidde tilbage med den der glød, der får dig til at se frisk og dejlig veludhvilet ud.

Se her, hvordan du bruger ansigtsmaskerne samt, hvordan de virker hver især.

Husk: Afrens altid ansigtet, inden du påfører en ansigtsmaske og tilfør huden rigeligt fugt, når masken er enten pillet eller vasket af.

Lermasken

Lermasken trænger dybt ind i huden og bekæmper urenheder og mindsker synlige porer. Masken modvirker træthedstegn og puster liv i ansigtet, så det fremstår sundt og ser nypudset ud.

Kulmasken

Hvis du vælger en kulmaske, får du en beroligende, rensende og opfriskende effekt på huden. Maskerne har ofte et aktivt indhold af trækul og svovl, der tiltrækker overskydende talg og urenheder og fjerner døde hudceller og hæmmer bakterier. Desuden fås de med vulkanaske, der har en eksfolierende og forfinende virkning på huden.

Fugtmasken

Det geniale ved fugtmasken er dens to funktioner. Ved at påføre masken og vaske den af igen efter 10-20 minutter, fungerer den som en maske. Derudover kan masken bruges som en natkur, som får dig til at vågne op med gennemfugtet hud. Fugtmasken virker cellebeskyttende og fugtgivende og kan være antiinflammatorisk. Uanset hvordan du bruger den, udøver den førstehjælp på et livløst ansigt.

Den dybderensende ansigtsmaske

En muddermaske dybderenser dit ansigt og fjerner overskydende talg og urenheder, uden at udtørre. Hvis du finder en med hijiki-tang og vulkanaske bibringer masken rensende, fugtgivende og revitaliserende egenskaber, der efterlader din hud hydreret, ren og naturligt glødende. Påfør masken og lad den sidde 10 minutters tid, før den vaskes af med lunkent vand.

Peel off masken

Peel-off-masker egner sig allerbedst til den mere fedtede hud, da den indeholder et mildt frugtsyrekompleks af alt fra citron og appelsin til æble, der kan være en anelse for kras til den meget tørre eller sensitive hud. Masken opfrisker og udglatter huden, alt imens der fjernes snavs og døde hudceller, så huden efter endt masketid fremstår forfinet og fuld af glød.

Frugtsyremasken

Hvis du vælger en frugtsyremaske, der for eksempel kan indeholde både alpha- og beta-hydroxy-frugtsyre, der eksfolieringer huden, så efterlades huden med en lysere og mere ensartet hudtone. Dertil er frugtsyrekompleksets peelende egenskaber med til at reducere fine linjer, rynker og pigmentforandringer. Lad masken virke i 10 minutter og vask den så grundigt af igen.

Kollagenmasken

Jo ældre du bliver, jo langsommere arbejder fibroblasterne, der producerer det magiske kollagen, som giver din hud fylde. Det betyder, at når du ikke længere er i 20’erne, bliver der nedbrudt en større del af kollagen, end der produceres. Men du kan hjælpe huden på vej med en kollagenmaske. Et par gange om ugen tager du masken og påfører den i et tyndt lag, i 20 minutters tid, inden den vaskes af igen med lunkent vand. Gør du det 2-3 gange i ugen, vil du opleve, at din hud føles betydeligt mere spændstig og hydreret.

Scrub

En scrub lyver ikke, når den garanterer en strålende glød. Det er maskens indhold af skrubbekorn, der giver masken sin eksfolierende effekt, som skånsomt fjerner døde hudceller, samtidig med at maskens nærende ingredienser arbejdes ind i huden. Masken påføres en ren og let fugtet hud, hvorefter den masseres blidt ind i huden i cirkulære bevægelser, før den efter 10-20 minutter vaskes af. Resultatet bliver som lovet.

Vi ses i spejlet!

På alt.dk finder du indhold fra ALT for damerne, Eurowoman, FIT LIVING, Hendes Verden, Hjemmet og Boligliv.