Rynker, urenheder og mørke rande: Sådan fjerner du dem selv
Vi har undersøgt syv af de mest udbredte hudproblemer, fundet ud af hvorfor de kommer, og fundet redskaberne, der gør det nemmere for dig at slippe af med dem igen.
Hvorfor har jeg mørke rande under øjnene? Hvordan fjerner jeg mine rynker? Og hvordan kommer jeg af bumser og uren hud? Er du lige som os tilhænger af hurtige løsninger, så er du kommet til det rette sted.
Her får du nemlig svarene på, hvordan du undgår de 7 hyppigste hudproblemer.
Hvorfor har jeg mørke rande under øjnene?
Stress og mangel på søvn kan resultere i mørke rande under øjnene, fordi blodpigmenter ophobes i bindevævet og syner blåligt igennem den tynde hud under øjnene.
Løsning: Stimuler blodcirkulationen med lette tryk omkring øjnene og vælg en øjencreme med drænende egenskaber. Suppler med en farvekorrigerende creme, der udligner den blålige nuance og en concealer, der lysner øjenområdet og får dig til at se frisk ud.
Master Touch Eye Concealer, Max Factor hos Matas, 90 kr.
GinZing Refreshing Eye Cream, Origins hos Magasin, 245 kr.
Corrector, Bobbi Brown hos Magasin, 230 kr.
Hvorfor føles min hud stram og tør?
Der er forskel på, om din hud er tør eller dehydreret. En kronisk tør hud har brug for fedtstof, hvorimod en dehydreret hud har brug for fugt. Alle hudtyper kan opleve perioder, hvor huden føles dehydreret, og så er det bare om at fylde masser af fugt på.
Løsning: Gå efter masker, sera og cremer med fugtgivende hyaluronsyre, der tanker din hud op med fugt, så den omgående føles behagelig og ”fyldig”.
Aquanature Hyaluronate Moisturising Mask, Annemarie Börlind hos Helsebixen, 300 kr.
Aquasource Deep Serum, Biotherm hos Nicehair.dk, 399 kr. (sponsoreret)
Hyaluronic Intensive Treatment Mask, Magicstripes hos Beauty Hero, 105 kr.
Hvordan fjerner jeg mine rynker?
Der findes to slags rynker. De mimiske, som opstår, fordi vi flere hundrede gange om dagen tvinger huden i de samme folder – såsom at smile eller rynke panden i bekymring, og de aldersbetonede, der skyldes, at produktionen af hudens byggesten, elastin og kollagen, forringes med alderen.
Løsning: Hjælp panderynken med et muskelafslappende serum, der lover at få huden til se glattere ud. Effekten er kun midlertidig, men holder et par timer. Er rynkerne dybe, så fyld dem op med en ”filler” bestående af hyaluronsyre, der omgående udjævner rynken og virker som en slags polyfilla.
Gentle Cream Exfoliant, Dermalogica, 370 kr.
Time Release Retinol Concentrate, Murad, 729 kr.
Hyaluronic Acid 2% + B5 30, The Ordinary hos Magasin, 69 kr.
Hvordan fjerner jeg bumser og uren hud?
Der kan være forskellige årsager til, at du får bumser, men typisk er de hormonelt betinget (op til en menstruation eller fordi du er stresset) og/eller skyldes, at du spiser fed og krydret mad og drikker alkohol.
Løsning: Rens din hud dagligt med et produkt, og undgå at pille, selvom det er fristende. Gør det til en vane at smøre et begyndende udbrud med en spot-stick med salicylsyre, lige så snart du mærker, at der er en bums på vej. Er bumsen allerede tydelig, kan du duppe en dobbeltvirkende concealer på, som både kamuflerer og behandler udbruddet.
Normaderm Hyaluspot, Vichy, 129 kr.
Anti-Blemish Solution Clearing Concealer, Clinique hos Nicehair.dk, 185 kr. (sponsoreret)
Anti-Shine Mattifier,Youngblood hos Med24, 345 kr. (sponsoreret)
Hvorfor ser min hud skinnende og fedtet ud?
Skinnende hud skyldes en høj produktion af olie i huden, hvilket er ”normalt”, hvis du har en fedtet eller kombineret hudtype.
Løsning: Du kan ikke ændre på den hudtype, du er født med, men du få hjælp fra makeup, der absorberer den overskydende olie i huden og holder den mat. Det er de færreste anti-shine-produkter, der holder hele dagen, så sørg for at have pudder eller olie-absorberende rispapir ved hånden til at affedte pande, næse og hage et par gange dagligt.
Pureness Oil-Control Blotting Paper, Shiseido hos Nicehair.dk, 190 kr. (sponsoreret)
Blot Powder, MAC hos Magasin, 235 kr.
Micro Polish Cleanser, REN hos Webapoteket, 265 kr.
Hvordan får jeg glød og grå og træt hud?
Alt, der stresser huden, som rygning, forurening og for lidt søvn, kan gøre den trist og træt at se på og lægge år til din alder.
Løsning: Alfa og omega for en frisk og sund udstråling er regelmæssig eksfoliering, hvor det øverste lag af døde – og gråligt udseende, hudceller fjernes. Brug også et serum med C vitamin under din dagcreme for at gøre din hud mere strålende og ensartet. Suppler med et solskinspudder, der giver huden en sund og varm glød.
Vitamin C Serum, Maria Badescu hos Beauty Hero, 439 kr.
Gentle Body Scrub, Avène hos Webapoteket, 169,50 kr.
Healthy Glow Sheer Powder SPF 15, Chanel, 365 kr.
Hvordan bliver jeg naturligt brun uden sol?
Efter en lang vinter, hvor vi primært har opholdt os indendørs, savner huden den sunde glød, der kendetegner en smuk sommerhud.
Løsning: Selvbruner er den hurtigste genvej til at friske hudens tone op og kræver blot, at du skrubber huden grundigt, inden begynder at smøre selvbruneren på – det gælder både ansigt og krop. Det er desuden en god idé at lægge forsigtigt ud, så du ikke ender med en unaturlig mørk/orange farve. Byg hellere farven op over en uges tid, så kan du vurdere resultatet fra dag til dag.
Meltin Self-Tanning Emulsion, Nuxe hos Med24.dk, 200 kr. (sponsoreret)
Deluxe Self Tanning Cream, Tromborg, 390 kr.
HydraQuench Cream, Clarins, 289 kr.