Annonse

Demens: Artikler om hjernesygdommen

Da Helenes mor fik demens, manglede hun en rollemodel: ”Tessa er en del af mig nu”

Sangerinden Tessa rapper om at være noget værd på trods af modgang, og det gør hende til et forbillede for mange unge. Ved at spejle sig i hende har Helene Hyldgaard fundet styrken til at klare udfordringerne i hendes eget liv – blandt andet da moren fik konstateret Alzheimers.

Demens: Alt, du skal vide

Er en af dine kære og nærtstående ramt af demens? I så fald er du ikke alene. Faktisk er op mod 400.000 danskere direkte eller indirekte berørt af demens.

Læs meget mere om demenssygdommen og hvad der sker, når den rammer.

Du finder også de rørende beretninger fra kvinder, der lige nu har eller har haft demens helt tæt ind på livet.

Anne mistede sin mand til demens - i dag har hun fundet en særlig måde at bearbejde sin sorg

Da Anne Stoklund Larsens mand, Jørgen, fik en demenssygdom, fandt de sammen ro i naturen. Efter hans død finder hun stor glæde ved at invitere demensramte og deres familier ind på sit landsted og ud under åben himmel.

Vejen mod livets sidste dag: Her er 3 smukke bøger, som hylder det levede liv

Den kommer til os alle sammen på et tidspunkt. Døden. Spørgsmålet er, hvordan vejen derhen bliver. Denne uges bøger kredser kærligt og melankolsk om tiden mod livets slutning.

Forældrene blev chokerede, da de hørte om hans diagnose: ”Der er ikke mange, som taler åbent om denne sygdom”

”Vi vælger at gøre det, vi har lyst til og drømmer om nu, mens vi kan, for vi ved ikke, hvad fremtiden bringer,” siger Lydia.

Annonse

Da Hanne Boels mor blev syg, måtte hun træffe en vigtig beslutning: “Det rev os fra hinanden som familie”

Da Hanne Boels mor fik Alzheimers – en sygdom, der er gået i arv gennem generationer af familien – evnede hverken hun eller hendes nærmeste at tale åbent om det. Det fik uendeligt triste følger for alle implicerede og har fået sangerinden til i dag at insistere på at forholde sig til sin uhyggelige arv.

Vores store drøm var ved at knække os

Det havde virket så oplagt, at min mand og jeg og vores to børn flyttede hjem til hans aldrende mor og ind i hendes store villa, så vi kunne støtte hinanden i det daglige. Desværre gik der ikke længe, før vi erkendte, at vores forestillinger om, hvor godt vi alle ville få det, slet ikke holdt stik. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

En læser fortæller: ”Min far trak min mor ned i mørket”

Det var hårdt at være vidne til, hvordan vores fars sygdom også sled min mor ned. Jeg tiggede hende om at søge hjælp, men hun nægtede. Til sidst så jeg ingen anden mulighed end at gå bag hendes ryg. Det har jeg aldrig fortrudt. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Frederik og Anna er ’solstråler’: ”For os er det ikke bare et job”

Det er til stor glæde for alle parter, når 16-årige Frederik og 15-årige Anna er på arbejde som "solstråler" på Villestofte plejehjem i Odense. Beboerne får et frisk pust udefra. Og for de unge er der meget at lære om livet i mødet med den ældste generation.

Christiane åbner op om sygdom: "Det er svært at miste sin mor langsomt, imens hun er her"

Nu fortæller Christiane Schaumburg-Müller Åxman ærligt og detaljeret om sin demensramte mor, og den sorg som hun og familien oplever.

Bange for at blive dement? Få gode råd til at holde hjernen frisk

Ny forskning viser ganske opmuntrende, at vi selv kan gøre noget for at undgå at blive ramt af demens. Se her, hvordan du holder din hjerne i topform.

Kortspil blev en afgørende faktor i hendes liv: ”Jeg er ikke i balance, hvis ikke min hjerne udfordres”

Har du husket at træne din hjerne i dag? Hvis ikke så er det bare om at komme i gang. Hjernegymnastikken forebygger nemlig ikke kun lidelser som bl.a. demens og Alzheimer; den sikrer dig også en meget sjovere og mere meningsfuld alderdom og gør dig mere åndsfrisk allerede i dag.

Ny forskning viser: Disse tre ting kan sandsynligvis mindske risikoen for demens

Nyt studie peger på, at søvn, social aktivitet og vores hørelse kan have en positiv indflydelse på forebyggelsen af demens.

Jannie Faurschous i opråb om sin demente far: "Vi har et lousy ældresystem i det her land"

Jannie Faurschous forældre er begge kommet på plejehjem – og det har fået tankerne i gang hos den kendte skuespiller. Hun er nemlig ikke særligt imponeret af det danske ældreområde. Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden.

Iben Hjejle: ”Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte”

Da hendes far begyndte at snerre ad sit barnebarn og virke konfus, blev Iben Hjejle kastet ud i sin seneste livskrise. Hun er enebarn og mistede sin mor alt for tidligt. Og nu er hun i gang med dag for dag at sige farvel til sin far, der er ramt af demens. Men der er også små lyspunkter i Iben Hjejles historie. For der er noget, hun kalder ”at sætte sig på tiden”, som handler om at sætte farten ned og være til stede med det, der er.

Julie Ølgaards mor har demens: Min mor er lige her, men jeg får hende aldrig igen

For to år siden blev Julie R. Ølgaards mor ramt af demens. Skuespilleren var gravid med sit andet barn, da verden begyndte at styrte sammen om hende. Nu har hun en bøn til alle os, der stadig har vores forældre: Tal, kram, grin – mens I kan.

Sådan spotter du tegnene på demens

Det er normalt, hvis din partner glemmer at købe mælk. Men det er ikke normalt, hvis han ikke kan huske, han var på indkøb og kom hjem uden mælken. Få indblik i Alzheimers sygdom her – og råd til, hvordan du passer på dig selv som pårørende.

”Du tager en enkeltbillet til månen, og så kommer vi og besøger dig”

I 2019 flyttede Frank Holst og Anja Aalund Holst fra hinanden. Det gjorde de, efter Frank fik konstateret Lewy Body Demens. En sjælden form for demens, der får ham til at miste jordforbindelsen. Langsomt. Imens prøver Anja at gøre alt for at bevare den. Både for Franks skyld, deres to pigers og hendes egen.

Min mor vil ikke indse, at hun er syg

Min mor er begyndt at udvise tegn på demens, og det er blevet så slemt, at jeg undgår at lade hende passe min fireårige datter. Hun er såret og rasende og kan ikke forstå min begrundelse, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

“Takket være demensen kom jeg til at lære min mor at kende som andet og mere end mor”

En sygdom, der kaldes for en “forfærdelig og stille tragedie”, rammer Inas mor. Det er demens, og i Alt.dk's nye podcast fortæller Ina om, hvordan de klassiske fordomme provokerede hende til at arbejde med sin mor og demensen i stedet for mod den.

Er min veninde ved at blive skør?

Min veninde har glemt flere af vores aftaler og reagerer vredt, når jeg konfronterer hende med det, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Anna-Claras mor fik Alzheimers som 64-årig: ”Det føles så ravruskende forkert, at hun er så ung og får så dødelig en sygdom”

Alzheimers er en sygdom, der både rammer patienter og pårørende hårdt, fordi den gradvist forværres over en årrække og aldrig ændres til det bedre. Det har 30-årige Anna-Clara Bramsen Buhl mærket på tætteste hånd, siden hendes mor blev syg for seks år siden.

Merethe Stagetorns sidste interview: "Det var lægen, der diagnostiserede mig med demens, før jeg selv gjorde"

For et år siden interviewede ALT for damerne advokat Merethe Stagetorn og hendes datter Marianne om morens fremadskridende demens. Merethe ønskede at dele sine tanker om sygdommen, og nu – hvor hun er død – har vi fået lov til at bringe det unikke indblik i, hvordan det er at leve med den forfærdelige sygdom.

Annonse

Kære brevkasse: Jeg er bekymret for min flinke nabo

Jeg er bekymret for, at min flinke nabo er syg, hvad gør jeg? Det tager Vibeke Dorph stilling til i Hjemmets brevkasse.

Hjernegymnastik: 6 tips til at holde hjernen i form

Ligesom kroppen er det vigtigt at holde hjernen i god form, for jo mere du udvikler, træner og vedligeholder dine mentale evner, jo skarpere holder du din hjerne.

"Sorgen over at have en dement mor, der smuldrede for øjnene af mig var en fodlænke"

Henriettes mor blev dement i en tidlig alder, og hendes sygdom påvirkede hele familien så voldsomt, at Henriette måtte afbryde forbindelsen til sine forældre i en årrække.

Spis dig til bedre hukommelse og mindre stress

Du bliver, hvad du spiser. Og det gør din hjerne også. Derfor er det ikke ligegyldigt, om du propper dig med brød eller bær, hvis du vil holde hjernen sund og forbedre hukommelsen.

Spis dig til bedre hukommelse og mindre stress

Du bliver, hvad du spiser. Og det gør din hjerne også. Derfor er det ikke ligegyldigt, om du propper dig med brød eller bær, hvis du vil holde hjernen sund og forbedre hukommelsen.

Demens er noget, vi taler om. Men hvordan?

Lørdag den 24. september går Alzheimerforeningen på gaden for at sætte fokus på sygdommen, der berører 400.000 danskere.

Hun kunne tilgive: “Han har ret til at bestemme, hvad han vil”

Først fortalte lægerne Ellen, at hun havde Alzheimers. Omkring et halvt år efter fortalte hendes mand, at han ville forlade hende og deres yngste datter. Men selvom hun blev grebet af vrede og sorg, var der for Ellen ikke andre muligheder end at tilgive sin mand for at forlade dem på et så kritisk tidspunkt.

“Det føles som en omvendt navlestreng, som er blevet koblet på igen”

Din rolle i familien ændres, når dine forældre bliver gamle eller syge. Pludselig er det dig, der skal følge dem til lægen, styre deres økonomi og måske endda skifte deres ble. Rollerne bliver byttet om, og samtidig har du dit eget liv ved siden af, som skal fungere. Mød to kvinder, der har og har haft udfordringen tæt inde på livet.

Marie-Louises mor er dement: „Min mor forsvinder for øjnene af mig”

Hvordan starter man bilen og dækker bordet? Hendes sjove og handlekraftige mor kunne pludselig ikke huske simple ting. Mød 49-årige Marie-Louise Truelsen, og hør om den langtrukne sorg ved at miste et elsket menneske til demens.

Spis dig klog: 12 råvarer, der booster din hjerne

Klogere og skarpere med større fokus, overblik og koncentration? Ja tak, det gider vi godt! Og det bedste er, at du kan spise dig til det med både sunde og lækre råvarer.

Henriettes mor er dement: Dagene efter et besøg har jeg det, som om jeg har løbet to maratoner. Energien bliver drevet ud af mig, fordi alle følelser er i spil

Henriette Ghorbanis mor var omkring 50, da hun fik de første symptomer på Alzheimers. Det er i dag 21 år siden, og i de år har Henriette set sin mor forsvinde bid for bid. I dag står hun selv foran de undersøgelser, der skal fortælle hende, om sygdommen er arvelig.

Bodil Jørgensen mistede sin mor til demens

For to år siden døde Bodil Jørgensens forældre med halvanden måneds mellemrum. Men hun mistede sin mor længe før til demens.

Hold op med at være mistroisk - det skader din hjerne

Vrede og mistro kan lede til demens. Læs mere om forskningen her.

Så farligt kan det være at sove for lidt

Depression og demens. Der er næsten ingen ende på de ulyksaligheder, som kan ramle ned over dit hoved, hvis ikke du sover nok. Ny forskning viser, at søvn er lige så vigtigt som kost og motion. ALT for damernes søvnløse journalist har afprøvet fem metoder.

Min mor har Alzheimers

Over de seneste ti år har Rikke Rasmussen mistet sin elskede mor til demenssygdommen Alzheimers. Rikke ærgrer sig hver dag over de snakke, de ikke fik taget, over den frokost, de ikke kan mødes over og alt det, hun ikke kan dele med sin mor. For nu er det for sent.

Annonse

8.000. Det er det antal af danskere, der hvert år rammes af demens. Og godt og vel 80.000 mennesker lever lige nu med den alvorlige folkesygdom. Bliv klogere på folkesygdommen her på siden og læs ikke mindst de mange beretninger fra pårørende til demente og hør om, hvordan de tackler situationen med den svære sygdom på klos hold.

Demens – en gruppe af sygdomme

I modsætning til hvad mange tror, er demens en fællesbetegnelse for en gruppe sygdomme i hjernen, hvor hjernens funktioner gradvist svækkes. Når en person rammes af demens, er det først og fremmest hukommelse og andre intellektuelle funktioner som indlæringen og evnen til problemløsning, der først svækkes. Personlighedsændringer er ligeledes en følge af sygdommen.

Alzheimers er den hyppigst forekomne

Alzheimers er en af demenssygdommene, og det er ca. halvdelen af alle demensramte, der har denne sygdom. Andre typer af demens, der dog ingenlunde forekommer så hyppigt som Alzheimers gør, er vaskulær demens, Lewy Body demens og Frontotemporal demens. Herudover findes der en række andre og mere sjældne demenssygdomme.

Hvordan forebygger man demens?

Mange forskningsresultater tyder på, at livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes øger risikoen for demens. Det betyder, at du ved at forebygge disse også forebygger demens. Det du derfor selv kan gøre er at være aktiv og bruge din krop ved at motionere mindst 30 minutter om dagen. Herudover kan du spise, hvad der er godt for hjertet. Det vil sige, at du skal spise sundt og varieret med masser af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Det anbefales desuden, at du sparer på fedtet, spiser mindre sukker og får fisk flere gange ugentligt.

Livet som pårørende til en dement

Når demens rammer, er det langtfra kun den syge, der påvirkes. Også de pårørende bliver stærkt påvirkede. Det kan bl.a. Anna-Clara, hvis mor fik Alzheimers i en alder af blot 64-årig, skrive under på. Det samme kan Rikke, der mistede den mor, hun kendte, til den svære demens-sygdom. Læs de to kvinders rørende beretninger, der begge kan være en god inspiration og trøst for dig, der netop står overfor den svære udfordring det er at være pårørende til en demensramt.

Kend symptomerne på demens

Har du mistanke om, at en nær ven, et familiemedlem eller en bekendt har begyndende demens? Jo hurtigere demens opdages og diagnosticeres, jo bedre ser fremtiden ud og jo flere gode år kan den syge have. Demens kan ikke helbredes, men den rette behandling i tide kan bremse symptomerne. Hvis du er i tvivl om, hvilke symptomer du skal se efter, når du fatter mistanke, kan du læse Sundhedsstyrelsens 10 advarselstegn på demens. Vær særligt opmærksom, hvis den pågældende person har:

Svækket hukommelse
Besvær ved at udføre velkendte opgaver
Sprogproblemer
Manglende orientering i tid og sted
Dårlig eller nedsat dømmekraft
Problemer med at tænke abstrakt
Ting forkerte steder
Forandringer i humør og adfærd
Ændringer i personlighed
Mangel på initiativ

Gode råd til dig, der er pårørende til en dement

Er du pårørende til en dement? Alzheimers-foreningen har lavet 7 gode råd til dig, der ikke ved, hvordan du skal gribe situationen an:

Se mennesket bag sygdommen
Bevar kontakten
Vær til stede i nuet
Tal åbent om demens
Husk også at leve dit eget liv
Undgå at irettesætte
Søg viden om demens

Hvis du mangler råd til, hvordan du helt konkret kommunikerer med en person, der er ramt af demens, kan du finde dem i Patienthåndbogen.

Fakta om demens

Vil du vide mere om demens? Få her svaret på de hyppigst stillede spørgsmål:Hvad er demens?

Demens er en fælles betegnelse for en gruppe sygdomme i hjernen.

Hvad er forskellen på demens og Alzheimers?

I modsætning til den opfattelse, som mange har, er der som sådan ikke forskel på demens og Alzheimers. Sidstnævnte er nemlig en type af demens.

Hvordan starter demens?

Demens starter typisk med hukommelsesproblemer, men bliver gradvist værre i tre stadier: Mild, moderat og svær.

Hvorfor dør man af demens?

Når en patient kommer til den sidste fase af demens, vil også de dele af hjernen, der er ansvarlige for bevægelse og åndedræt, påvirkes. Det betyder, at evnen til at trække vejret til sidst forsvinder med døden til følge. De patienter, der rammes af demens, har dog oftest andre alvorlige sygdomme, og det er i mange tilfælde dem, der ender med at blive dødsårsagen. Det gælder særligt lungebetændelse.

Hvem får demens?

Selvom undersøgelser tyder på, at demenssygdomme er arvelige, er forekomsten af demens først og fremmest et spørgsmål om alder, da risikoen for at få demens stiger i takt med alderen og særligt efter de 65 år. Demens sjældent rammer personer, der er under 50 år. Kvinder rammes hyppigere end mænd.

Hvordan forebygger man demens?

Forskning tyder på, at sund og varieret kost samt motion nedsætter risikoen for demens. Det er også de elementer, der forebygger livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Hvor mange har demens i Danmark?

Der er omkring 80.000 mennesker i Danmark, der har demens. Heraf er ca. 50.000 ramt af Alzheimers.

Annonse