Fødselsberetninger - Læs andre kvinders historier om at føde
Beretninger fra fødegangen
ALT.dk og Vores Børn sætter fokus på fødsler:
Er forholdene på landets fødegange, som de skal være?
Vi ønsker at give en stemme til de kvinder, som har følt sig magtesløse, traumatiseret eller dårligt behandlet af et system med for få ressourcer. Ingen kvinder skal føle sig forkerte, når de bringer et barn ind i denne verden.
Hvad er 'Beretninger fra fødegangen'?
Alle kvinder, der har født et barn, har deres egen fødselsberetning.
Nogle kvinder har haft vidunderlige, stærke oplevelser, mens andre kvinder er traumatiseret af en fødsel eller et efterfødselsforløb, der ikke gik som planlagt.
En af disse kvinder er Emilie Falk Kvistbjerg. Her på siden kan du læse hendes beretning om en traumatisk fødsel, da hun fik sin datter i sommeren 2020. Hun mener, at der er et ALT for stort pres på danske fødegange, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for både mor og baby.
Det fik hende til at skrive debatindlægget: ”Få faren ud NU!” er det sidste, jeg husker, inden narkosen satte ind… - hvor hun efterlyser handling fra landets politikere.
Efter hendes indlæg viste det sig hurtigt, at hun langt fra er alene...
- Karoline Lefevre Salmon var tæt på at miste livet under en fødsel. Hun deler sin historie for at vise, at ressourcerne og de varme hænder ikke rækker langt nok på de danske fødselsafdelinger.
- Mette Amstrup efterlyser ligestilling på fødegangen. Hun blev alvorligt syg af svangerskabsforgiftning og oplevede, at hendes mand ikke måtte blive indlagt på barselsgangen med deres nyfødte søn for at passe ham. For det kan man ikke som mand.
- Mens Helena Lind Holgersens to møder med de danske fødselsgange har sat så dybe spor i hende, som hun stadig kæmper med oplevelserne - hun deler sin beretningen i håb om, at ingen andre skal opleve det samme.
Vi deler jeres historier
ALT.dk og Vores Børn giver derfor en stemme til jer, som har oplevet, at systemet svigtede under en fødsel på grund af for få ressourcer.
For ingen kvinder skal føle sig forkerte, når de bringer et barn ind i denne verden!
Har du også oplevet en traumatisk fødsel? Så del din beretning med os ved at sende en mail til tip@alt.dk – skriv ’fødsel’ i emnefeltet.