Misbrug – alt om den svære afhængighed
Hvad er misbrug?
Ifølge WHO betegnes misbrug som ”et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser.”
Et misbrug kan altså dække over alt fra alkohol og stoffer til sex-afhængighed, ludomani og meget andet.
Her på siden kan du læse om de forskellige ting, der kan udløse et misbrug, om hvordan det er at være pårørende til en misbruger, og om hvordan hverdagen kan virke helt uoverkommelig, men også gøre dig stærkere i sidste ende, hvis du får den rigtige hjælp.
Hvordan bliver man misbruger?
Sundhedsstyrelsen estimerer, at cirka 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol. Det er sværere at lave et estimat med stofmisbrugere. Den seneste vurdering fra Sundhedsstyrelsen, der er fra 2010, lyder på at 33.000 mennesker lider under et stofmisbrug. Heraf er 11.000 hashmisbrugere.
Hos komikeren Linda P. udløste hendes fars død for alvor et misbrug. Følelsen af ikke at kunne rumme smerten, fik komikeren til at dykke ned i et misbrug først med alkohol, så kokain, og til sidst eksperimenterede hun med LSD. Hun søgte omsorg hos andre kvinder end Melissa, som hun var gift med og har senere forklaret, at hun var decideret afhængig af at have forhold til flere kvinder på samme tid.
- Men hvis det skete, at ingen af de fire kvinder havde tid til at ses, var jeg på røven, for så vidste jeg, at jeg ville gå hjem og tage så mange stoffer, at jeg ville vågne op på badeværelsesgulvet med blod ud af næsen og galde ud over det hele, sagde Linda P, da hun udtalte sig til ALT for damerne om blandingen af stofmisbrug og kvinder.
For sangeren Mathilde Falch havde misbruget flere grene. I sin ungdom kæmpede hun med en svær anoreksi, der dominerede hendes tanker og krop i flere år. Senere overtog alkohol- og stofmisbruget denne plads.
- Jeg tror, at min anoreksistemme i hovedet blev overtaget af misbrug. Det blev en stemme, der ville have stoffer og alkohol, hvilket heller ikke på nogen måde var rart, men jeg slap helt af med anoreksistemmen efter nogle år.
Det var først, da Mathilde Falchs kæreste for alvor bad hende slippe stofferne og alkoholen, at det til sidst lykkedes.
- Da Jesper og jeg blev kærester, tog jeg stoffer, og det bad han mig med det samme om at holde op med, det kunne ikke være en del af vores forhold. Jeg slap stofferne og tænkte, at så kunne jeg lige så stille trappe alkoholen ned. Men lige pludselig var der gået lang tid, jeg havde ikke trappet ned, jeg havde trappet det op. Først da jeg kunne mærke på Jesper, at han ikke kunne mere, vidste jeg, at jeg var nødt til at slippe alkoholen helt. Jeg vidste også, at han ville bakke op om det og ikke lige tilbyde mig et enkelt glas, fortæller Mathilde Falch blandt andet i interviewet.
Skuespiller Søren Vejby, kendt fra tv-serien Livvagterne, endte i et massivt stofmisbrug. Men selvom kokainen fyldte meget var familien alligevel hele tiden i hans tanker.
- Jeg drak øl, jeg røg joints, jeg sniffede kokain. Min datter og min kone lå og sov i en lejlighed på Østerbro. Få kilometer væk. De savnede far, fortæller Søren Vejby i et interview med ALT for damerne.
Hvordan påvirker afhængigheden pårørende?
Det kan være utrolig svært at vide, hvornår nok er nok, og hvor meget hjælp fra pårørende kan gavne en misbruger – og hvornår der er behov for professionel hjælp.
Hos Dansk Misbrugsbehandling er der mange gode råd at hente, hvis du er pårørende til en misbruger og har brug for hjælp. Her anbefales det blandt andet at få en personlig samtale som pårørende om dine oplevelser eller tage imod en samtale med fagfolk på området til at forberede den konfronterende og svære samtale.
På ALT.dk har vi mange fortællinger, der dykker ned i forholdet mellem forældre og børn, når et misbrug kommer ind i billedet. Her fortæller de pårørende blandt andet om en hverdag fuld af uforudsigelighed, bekymring og ustabilitet.
Tv-værten Puk Elgårds forældre kæmpede begge med et alkoholmisbrug, da Puk var barn, og det satte sig dybt i hende og hendes hverdag.
- Jeg vidste aldrig, hvad jeg kom hjem til, og hvilken tilstand mine forældre var i. Om de havde det skidt, var glade eller var berusede og lå og sov. Jeg gik altid rundt med en form for angst, siger Puk Elgård i et interview med ALT for damerne, hvor hun uddyber, at hendes far dog var i stand til at udfylde forældrerollen til trods for misbruget.
Når rollerne er omvendte, og det er barnet, der er misbrugeren, er det den samme frygt og afmagt, der fylder. Her på sitet kan du blandt læse om Liselotte, en mor til en hash-misbruger, der fortæller om, hvordan hun måtte sætte sig selv til side på grund af sønnens misbrug.
- Jeg føler mig magtesløs. Man kan ikke sige stop. Jo, det kan man godt, men det stopper ikke. Jeg føler mig urolig og angst hele tiden. Hvad sker der derude? Og kommer der mere til? Hvor får han pengene fra? Utrygheden ved ikke rigtig at kunne stole på det, der bliver sagt, er virkelig en dræber.
I Liselottes tilfælde overtager sønnens misbrug hverdagen, og hun beslutter sig derfor for selv at gøre noget aktivt for at hjælpe ham. Læs hele fortællingen her på ALT.dk.
Hvordan kommer man ud af et misbrug?
Et vigtigt skridt på vejen ud af et misbrug er, at misbrugeren bliver en velfungerende del af samfundet igen og for eksempel bliver hevet ud af arbejdsløshed, boligmangel eller afkobling fra sociale relationer. Der findes mange muligheder for at søge professionel hjælp, hvis du ønsker at stoppe et misbrug. Du kan fx få anonym rådgivning til, hvad du skal gøre både som misbruger og som pårørende hos Dansk Misbrugsbehandling, der tilbyder anonym rådgivning døgnet rundt. Her kan du blandt andet få hjælp til at mødes med en misbrugsrådgiver og få gode råd til, hvordan du kan konfrontere en misbruger med deres problem på den mest hensigtsmæssige måde.
På ALT.dk kan du finde flere klummer og personlige fortællinger om misbrug og pårørendes rolle i et misbrugsstop.
Søren Vejby skriver i en klumme om sit kokainmisbrug, hvordan lynet slog ned, og det gik op for ham, hvad han lavede.
- Jeg brød sammen. Hulkede stille i natten. Så skete der noget inden i mig. Som om en stemme, jeg ikke havde hørt længe, forsøgte at nå mig. "Det er aldrig for sent at ændre sig," sagde den
Ifølge Sundhedsstyrelsen tager 15.000 årligt imod behandling for stofmisbrug i Danmark. Én af dem, der har taget imod behandling og har fået det bedre, er iværksætteren Silvia Meyer. På baggrund af sit eget misbrug har Silvia Meyer oprettet Misbrugsportalen, der får over en million hits hver måned. Her skriver nogle af Danmarks dygtigste behandlere, specialister og fagfolk guidende tekster og råd til brugerne, og det glæder Silvia Meyer, at hun har kunnet bruge sin fortid som stofmisbruger til at hjælpe andre.
– Selvfølgelig var jeg ussel som narkoman, men i situationen gjorde jeg det bedste, jeg kunne. Derfor tænker jeg ikke længere på det som noget grumt. Ingen, der er født i denne verden, ønsker at blive misbrugere. Det er et sted, man ender ved at træffe en masse forkerte valg i livet, skæbnen har en finger med i spillet, og hen ad vejen får du muligheder for at ændre din vej.
Kilder: Socialstyrelsen, sundhedsstyrelsen, WHO, Misbrugsportalen og Dansk Misbrugsbehandling.