Mor til en misbruger

Liselotte kommer hjem fra arbejde en dag, og inde i stuen sidder hendes søn sammen med gutterne. De er i gang med at rulle joints. Hun er helt målløs og spørger:

– "Hvad laver I"?

De svarer, at de lige sidder og ruller, fordi de skal til fødselsdag.

– "Nå", sagde jeg, og gik ind i mit soveværelse. Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere. Skulle jeg råbe og skrige og kyle dem alle sammen ud? Smide hashen ud af vinduet? Gå min vej? Hvad skulle jeg gøre? Jeg vidste det faktisk ikke. Det var første gang, jeg så min søns hashmisbrug på den måde. Så åbent og respektløst over for mig. Jeg ringede til min bedste veninde og spurgte hende til råds.

Hun sagde: "Du smider dem ud, og det gør du bare nu"! Og så gik jeg ind i stuen og sagde: "Nu pakker I det der sammen, og forsvinder ud af mit hjem". Og det gjorde de.

Skolearbejdet skrider

Liselottes søn har røget hash, siden han var 16 år. I dag er han 20 år, han bor hjemme og kan ikke fastholde hverken uddannelser eller jobs. Liselotte er 48 og en ressourcestærk kvinde med et godt og udfordrende job som sundhedskoordinator, og udefra set burde hun have alle redskaber til at få sin søn ud af misbruget. Så let er det bare ikke i virkelighedens verden, og hendes yngste søn har altid været lidt af en udfordring.

– Tim var en bulderbasse, der havde svært ved at finde sig til rette i skolen. Han var en af de drenge, som igennem sin skoletid nok endte mere uden for døren end inde i klassen. Når jeg havde samtaler med lærerne, fik jeg altid at vide, at Tim var en sød fyr, social og udadvendt, men at han bare ikke kunne sidde stille. I dag vil jeg sige, at han nok var en ganske almindelig og meget aktiv dreng, der bare skulle have haft lov til at være dreng i lidt længere tid end andre.

Liselotte bliver skilt fra drengenes far i 1995. Tim er tre år på det tidspunkt, men forældrene gik reelt fra hinanden, allerede da han var omkring et år. Det er en hård skilsmisse, som resulterer i, at Tim vokser op hos sin mor, og storebroren Tommy hos sin far. De bor i samme by, så de kan rende frem og tilbage, men det er svært for drengene at få et nært forhold, fordi de ikke bor sammen.

– Jeg tror dog ikke, at skilsmissen har været det største problem, for Tim og jeg har altid haft et meget tæt forhold og har snakket om alt. Jeg tror, at det gik galt i skoletiden, hvor han blev misforstået, og hvor der ikke blev taget hånd om ham. Da han gik i 5. klasse, begyndte jeg for alvor at undre mig over, at han aldrig havde lektier for, og at han ikke rigtig lærte noget, men efter flere samtaler med lærerne, måtte jeg konstatere, at der efter deres mening tilsyneladende ikke var behov for ekstra hjælp. I 7. klasse søgte jeg igen hjælp, fordi han slet ikke kunne noget i matematik, men skolen kunne ikke rigtig hjælpe. De sagde, at Tim bare kunne dukke op på lektiecaféen, men det gjorde han jo ikke. Det er det, der er kendetegnende for hele den her historie – Tim dukker ikke op til noget.

Efterskole, hash... og politi

Konsekvensen af det dårlige skoleforløb bliver, at Tim kommer på efterskole i 9. klasse, hvor han ender med at få en okay afgangseksamen, blot ikke i matematik. Det er også i løbet af det skoleår, Tim begynder at ryge.

– Cigaretterne kom først til. Jeg tror, at hashen begyndte, når han var hjemme i weekenderne i 9. klasse, hvor han var sammen med nogle af sine gamle kammerater, der var begyndt at ryge hash, men jeg opdagede det ikke i begyndelsen. Jeg havde ham jo ikke i hverdagen. I sommeren 2008, hvor han var færdig med efterskolen, havde han forskellige jobs, men kunne ikke rigtig fastholde noget. Han ville gerne ud med kammeraterne, det fik han lov til, og vi lagde en plan for, at han i efteråret skulle starte på Teknisk Skole. Men pludselig eksploderede det alt for mange fester, og jeg begyndte at have mistanke om, at der foregik noget. Min ældste søn har altid været stille og rolig, spillet musik og aldrig hverken røget eller drukket, så jeg havde ikke prøvet noget lignende før.

– En aften var de her gutter hjemme hos os, og de havde lagt nogle jakker i bryggerset. Da jeg tog en af jakkerne op, trillede en hel pose af de her lange ruller med tobak ud af lommen. Jeg blev alarmeret og gemte dem for at se, hvad der ville ske. Da drengene opdagede, at rullerne var væk, blev Tim helt panisk, men han sagde, at det ikke var hans, og at det bestemt ikke var noget, han rørte.

Liselotte tænker, at hun må begynde at kigge ham lidt an. Men det er sommer, der er mange fester, hun er på arbejde hele dagen, og om aftenen er Tim ikke hjemme, så det er svært at holde øje med, hvad der foregår. Sidst på sommeren sker der noget.

– Tim kom hjem og sagde: "Ups, mor, nu skal du høre. Jeg har været på Staden, og jeg har købt noget for en kammerat, som jeg skulle holde i lommen. Da jeg skulle ud, blev jeg taget af politiet, og jeg får nok en bøde". Mens han fortalte det, ringede politiet.

Liselotte tager en alvorlig snak med Tim og siger, at det ikke er i orden, og at det ikke er den vej, han skal. Tim fastholder, at hashen ikke er hans.

– Man kan kigge sin søn i øjnene og forsøge at få en fornemmelse af, hvad det er, der sker derinde. Jeg måtte stole på, hvad der blev sagt, indtil andet var bevist. Jeg havde det sådan, okay, jeg må tage det for gode varer, for hvis jeg ikke stoler på ham, viser jeg mistillid, og det går slet ikke. Så jeg stolede på ham, men jeg vidste, at jeg skulle være opmærksom.

Læs også: Er du en veninde-mor?

Løgnene tager til

Gradvist tager hashmisbruget til. Det samme gør løgnene. Tim begynder på Teknisk Skole, tager af sted i sit tømrertøj hver morgen sammen med Liselotte, men står af toget to stationer efter hende og kører direkte til Christiania. Liselotte aner det ikke. Efter tre måneder dropper Tim ud af Teknisk Skole, og han trækker sig mere og mere væk fra alt og alle. Han er totalt ligeglad med omverdenen, og alt drejer sig mere og mere om ham selv. Liselotte lader hans kammerater komme i hjemmet, selvom det ikke er nogen, hun egentlig ønsker at have på besøg.

– De unge behøver jo ikke at være nogle rødder, fordi de er skaldede og ryger en pibe hash. Jeg har altid forsøgt at have et forhold til dem på et plan, så jeg kunne følge med i, hvad der skete. Og det tror jeg faktisk har reddet mit forhold til Tim.

Tim rager også håret af, han begynder at komme i småslåskampe, og der kommer Christianiaplakater på værelset.

– Han nærmede sig de 18 år, jeg kunne jo ikke pylre om ham hele tiden, han måtte også tage nogle valg selv. Han har fået det med fra mig, som jeg har kunnet give ham, jeg prøvede stadig at skubbe ham i en anden retning og fortælle ham, hvor farligt hash er, men jeg kunne jo ikke stå der hele tiden og sige: "Det må du ikke! Jeg måtte slippe ham, og det var svært. Havde jeg haft økonomien til det, havde jeg helt sikkert sendt ham til udlandet et års tid.

Det er på det her tidspunkt, Liselotte kommer hjem og finder drengene i gang med hashen i stuen. Tim bliver rasende, da hun smider dem ud, men han gør, hvad hun siger. Liselotte søger hjælp gennem kommunens SSP-konsulent uden den store succes, og da Tim fylder 18 år, forsvinder al mulighed for hjælp. Han er myndig, og Liselotte kan ikke længere tage fat i systemet på hans vegne.

For sent med sanktioner

– Jeg ville ønske, at jeg havde haft noget mere viden om de her ting langt tidligere, for så kunne jeg måske have opdaget det før, og jeg ville have haft nogle redskaber til, hvad jeg kunne gøre. Men det var ligesom en bølge, der kom langsomt, og pludselig var det et kæmpe problem, jeg stod over for. Et problem, som jeg overhovedet ikke kunne tackle. Og da jeg oplevede, at gutterne sad i min stue, og at Tim faktisk var ligeglad og begyndte at tale grimt til mig, var det sent at begynde at overveje, hvad sanktionerne skulle være over for ham. Hvad kan jeg sige eller gøre, når han ikke gør, hvad jeg siger? Tage hans computer fra ham? Det virker nok ikke, vel!

– Jeg føler mig magtesløs. Man kan ikke sige stop. Jo, det kan man godt, men det stopper ikke. Jeg føler mig urolig og angst hele tiden. Hvad sker der derude? Og kommer der mere til? Hvor får han pengene fra? Utrygheden ved ikke rigtig at kunne stole på det, der bliver sagt, er virkelig en dræber. Husregler, der ikke overholdes, trods mange lange familiemøder omkring regler og pligter, og at tro, at man har en aftale og så gang på gang blive konfronteret med det modsatte – det tager virkelig på kræfterne.

– Efter at Tim fyldte 18 år, begyndte han at modtage kontanthjælp. Men det rækker ikke langt – slet ikke, når man køber hash hver dag. Derfor har der altid været perioder, hvor han er kommet til mig for at låne penge. Mange gange har jeg så lånt ham det, han behøver, simpelthen af den grund, at jeg er urolig for, hvad han kan rode sig ud i, hvis han ikke får pengene af mig.

– I stedet for at sige, "du får ikke en krone af mig", gør jeg det modsatte. Jeg begynder at ændre, hvordan jeg egentlig er. Men jeg er jo bange for, at han skal gå ud og gøre noget dumt – komme i rockernes selskab eller andet, fordi han er nødt til at få det, han skal have. Jeg har lavet alle de fejl, man kan lave, ved at prøve at hjælpe ham og gøre tingene for ham. Det ved jeg nu. Lavet hans mad, vasket hans tøj, lappet hans cykel, vækket ham om morgenen. Det har været en fejl, det ved jeg nu. Jeg skulle have sagt: "Kan du så komme i gang"! Og jeg skulle have givet ham ansvaret for det, han ikke fik gjort. Så havde han måske langt tidligere fundet ud af, at ups, der er altså nogle ting, jeg skal, selvom jeg ryger.

Læs resten af interviewet på næste side...

Hårde stoffer

I en periode beder Liselotte sin eksmand om at have Tim boende, fordi hun bryder sammen og ikke magter det mere. Han begynder i 10. klasse, men her ryger de også hash, og Tim er alligevel mest hjemme hos sin mor. Når hun ikke er hjemme, lukker han sig bare ind og er sammen med sine gamle hashvenner. Da Liselotte kommer hjem efter en tre ugers sommerferie, kan hun se, at han og vennerne har været der hele tiden, og der er klager fra naboerne. Liselotte flytter i et rækkehus, Tim flytter hjem til hende igen og får hele kælderetagen for sig selv. Der bor han stadig.

– Jeg har overvejet rigtig mange gange, at han skal flytte for sig selv. Men hvor finder en dreng – som ikke engang får hele sin kontanthjælp, fordi han ikke overholder aftaler – noget, han kan betale for at bo i? Hvor kan man smide sin søn hen, når han ikke har en krone på lommen? Man kan smide ham på gaden – ja, og det er det, jeg er blevet rådet til fra kommunen – men det kan jeg ikke, og det ville heller ikke være en hjælp for ham.

Tim begynder efterhånden at ændre adfærd. Han er altid i kælderen, vil ikke op og spise aftensmad, og han bliver mere og mere sur og aggressiv. Liselotte kontakter en veninde, der arbejder med misbrug, og hun siger, at den adfærd tyder på, at Tim tager andet en hash. Liselotte begynder at tjekke kælderen, og på et tidspunkt finder hun nogle små poser med hvidt pulver.

– Han hidsede sig op og sagde, at jeg skulle holde mig fra hans værelse. Jeg ringede efter hans storebror, for jeg blev faktisk bange for ham. Tommy kom og sagde til Tim, at nu fik han én chance, og det var, at vi søgte hjælp med det samme. Tim blev virkelig rasende og smadrede det meste af sit værelse. Vi lod ham sove det af sig, næste dag lavede vi en aftale med kommunen, og Tim fik et tilbud om behandling på det misbrugscenter, som kommunen har en aftale med. På det her tidspunkt indså han selv, at han havde brug for hjælp.

Læs også: Sådan styrer du din vrede

Misbruget suger alle kræfter

Tim er glad efter den første samtale i misbrugscenteret, men da hans anden aftale bliver aflyst på grund af sygdom hos den, han skal snakke med, taber han modet. Alle nederlagene fra skoletiden og i forhold til kammeraterne sidder i ham, og han føler sig afvist. Igen. Han får tilbudt nye aftaler i Glostrup, som ligger langt fra hjemmet, men han kan ikke overskue turen derud. I forvejen er det svært nok bare at stå op om morgenen. Tim kommer ud i noget småkriminalitet – stjæler en kasse tomme flasker og viser en ikke gyldig busbillet – og forholdene kommer på hans straffeattest. I dag er han holdt op med de hårde stoffer igen, men han ryger stadig hash. Kontanthjælp får han fortsat, når det ellers lykkes for ham at møde i kommunens tilbud – at sidde foran en computer og søge jobs fra 9-13.

På et tidspunkt bliver Tim indstillet til døgnbehandling. Både han og Liselotte glæder sig, men efter et par måneder får de at vide, at der alligevel ikke er noget tilbud. Der bryder Liselotte sammen og tænker, at hun ikke kan mere. At der ingen hjælp er at hente nogen steder. At alt nu er prøvet. Men hun må jo fortsætte. Hver dag arbejder hun hårdt for at få det hele til at hænge sammen, mander sig op og klør på. Men hun bliver ked af det og får tårer i øjnene, når hun fokuserer alt for meget på sin egen situation.

– Hans misbrug har fyldt ALT i min hverdag...

Hun holder en pause, kæmper for at tale videre.

– Jeg har været nødt til at sætte mig selv til side gennem de sidste fire år, og følelsesmæssigt er det rigtig, rigtig hårdt. Jeg trænger til at få ro omkring mig. Jeg kan ikke se nogen fremtid for Tim, som det er nu, men han skal jo videre. Om det bliver med eller uden hashen, ved jeg ikke. Det er hans eget valg. Men han er en god dreng, og jeg tror stadig på, at det nok skal gå. Det er svært for mig at sige det højt, men jeg ser frem til at få lov at være mig selv. At få mit liv tilbage...

Liselotte ønsker ikke at have sit efternavn med i artiklen, og hendes sønners navne er opdigtede. Redaktionen er bekendt med deres fulde navne.

Liselottes råd til forældre til misbrugere

• Sæt dig i respekt fra starten. Gør opmærksom på, at du ikke tolererer dit barns misbrug.

• Lad være med at hjælpe den unge med alle de praktiske ting, og giv ikke ekstra lommepenge.

• Sørg for, at den unge fortsat har pligter i hjemmet, og bliv ved med at insistere på det.

• Lyt, lyt, lyt til, hvad den unge fortæller, men lad være med at spille klog.

De unge skal selv have ansvaret

Lad være med at overtage styringen, hvis du opdager, at dit barn er kommet ud i et misbrug. Den unge skal selv have ansvaret for sit liv og dermed også misbruget, siger ekspert Christopher Schmitz.

Ud over alkohol og cigaretter er hash det rusmiddel, som unge først bliver præsenteret for, siger Christopher Schmitz, der har arbejdet med unge misbrugere i en årrække. Gennem sit arbejde oplever han, at der mangler viden til forældrene om hash, og han har derfor skrevet bogen "Forældre Til Hashryger".

– For forældre, der opdager at deres søn eller datter ryger hash, handler det om ikke at overtage styringen og derved tage ansvaret for hashrygning fra den unge. Parker snakken om hash ved at sige: "Vi kan godt se, at vi har forsøgt at bestemme, om du skulle ryge hash eller ej. Vi har nu indset, at det kun kan være dit valg. Vi betragter dig som voksen, og vi antager, at du har gode grunde til at gøre, som du gør. Vi er overbeviste om og har tillid til, at du tager ansvar for det, du gør, og finder de løsninger, du brug for".

Hermed er ansvaret for hashrygningen givet over til den unge selv, og for fremtiden skal han eller hun selv klare de konsekvenser, der følger med valget om at ryge hash. Som forældre skal man selvfølgelig ikke holde op med at interessere sig for den unge, men Christopher Schmitz understreger, at spørgsmål skal være udtryk for interesse og ikke for at kontrollere den unge.

– Hvis du oplever, at det ikke går godt, så skru ned for spørgsmålene og op for anerkendelsen. Det "nulstiller" og skaber en rar atmosfære. Pointen er, at jo bedre klima du kan skabe i relationen, desto mere vil den unge opsøge dit selskab og dermed komme inden for høreafstand af dine meninger og holdninger.

– Lav klare aftaler om den unges bidrag til familiens trivsel. Den unge skal selv så vidt muligt selv byde ind med, hvilke opgaver han eller hun skal stå for. Alternativt kan man aftale et "familiemøde", hvor opgaverne fordeles, men lad den unge vælge tidspunktet for mødet, så han eller hun er i bedst mulig form. Understreg, at den unges mening er vigtig, og at du ønsker hans eller hendes bidrag. Jo mere indflydelse den unge oplever, desto mere ansvar vil han eller hun tage.

Læs også: Sådan dropper du pligtfølelsen

Hash i tal

I 2006 skønnede Sundhedsstyrelsen, at der var 8000 hashmisbrugere. Det tal var i 2010 steget til 11.000. Samme år havde 39 % af drengene og 28 % af pigerne, der er hjemmeboende (16-20 år), prøvet at ryge hash.

I 2011 havde knap 19 % af de unge i 9. klasse prøvet at ryge hash, og 6 % havde prøvet det inden for den sidste måned, ifølge Sundhedsstyrelsen.