Pizzasnegle – de bedste opskrifter med skinke, ost, tomat og meget mere

Pizzasnegle er en kendt og elsket klassiker i ungernes madpakker, på buffeten, i picnickurven og andre steder, hvor man har brug for en lille snack, der kan stille den værste sult.

Og der findes et hav af variationer – både hvad angår dej, fyld og topping.

Så hvad enten du vil bage dem med rugmel i dejen, bacon som fyld, eller noget helt tredje, så finder du opskrifterne her på siden.

Den populære snack består i korte træk af 3 ting:

Pizzadej: 

Du kan enten købe den færdig eller prøve en af vores lækre opskrifter

TIP: Du kan sagtens gøre dejen lidt grovere og eksperimentere med at tilsætte f.eks. speltmel eller grahamsmel, så du får en lidt grovere pizzasnegl, der mætter længere. Husk blot at de grove meltyper suger lidt mere væske end de fine og at du måske skal bruge lidt mindre mel end angivet, så sneglene ikke bliver for bastante.

Tomatsauce:

Find en god opskrift lige her eller prøv med f.eks.:

  • pesto
  • tomatpure
  • tomatpesto
  • chilisauce
  • tapenade

Fyld:

Der er stort set ingen grænser for, hvad du kan bruge som fyld. Prøv f.eks: 

Som prikken over i’et skal sneglene have et drys ost på toppen – og her kan du bruge revet mozzarella, gouda, cheddar eller hvad du lige har ved hånden.

TIP: Hvis du er bange for at sneglene bliver for tørre, så put en lille teskefuld tomatsauce på toppen af dem, inden du kommer den revne ost på.

Den nemme version

Du kan sagtens lave pizzasnegle med færdigkøbt pizzadej – f.eks. de ruller de har på køl i de fleste supermarkeder. Det eneste du skal være opmærksom på er, at denne dej som regel er meget tyndere rullet ud, end den du selv laver, så du skal holde lidt igen med fyldet for at undgå, at sneglene bliver for våde og smattede i det.

TIP: Hvis du godt kan lide en pizzasnegl med ekstra meget fyld, men er bange for at fyldet løber ud, så bag dem i muffinsforme. Så er de også lidt nemmere at have med – f.eks. i madpakken.

Sådan opbevarer du bedste dine pizzasnegle

Det kan være fristende at bage en stor portion, når man første er i gang og pizzasnegle kan sagtens fryses, så hold dig endelig ikke tilbage. Med en portion i fryseren har du altid lidt ekstra til madpakken eller en hurtig eftermiddagssnack, som du hurtigt kan tø op.

Mange sværger også til at putte en frossen pizzasnegl i madpakken, som en slags køleelement, der kan holde madpakken kold, mens den samtidig ligger og tør op, så den er klar til at spise senere på dagen. Pizzasneglen kan dog godt blive lidt smattet, så det fungere bedst med en snegl uden for meget fyld – og gerne en, der er godt afbagt.

Og udover at smage helt fantastisk er de små snegle også en super god måde at få bugt med sine rester på....

Pizzasnegle – perfekte i kampen mod madspild

Det lyder måske lidt underligt, men faktisk er de små populære sneglebasser er en supergod måde at få ryddet op i køleskabet på. For der er stort set ikke grænser for, hvad du kan bruge som fyld i dine pizzasnegle.

En rest kødsovs fra aftensmaden, pålægsrester som f.eks. hamburgerryg, skinke, kalkun, kylling eller spegepølse, som du ikke har fået brugt og ja sågar de lidt slatne gulerødder, løg og peberfrugter fra grøntsagskuffen kan du blende og komme i tomatsovsen – og voila så har du lækkert fyld til dine pizzasnegle. Og derudover har du gjort både miljøet og din pengepung en tjeneste – selvfølgelig vigtigst af alt: Lavet en lækker lille ekstra ting, du kan putte i ungernes madpakke.

TIP: Du kan også lave alternative pizzasnegle med butterdej – f.eks. disse butterdejssnegle med rosmarin og flødeost 

Opskrifterne her på siden er fra ALT for damerne, boligliv, FIT LIVING, Hjemmet, Vores Børn & hendes verden - velbekomme!