Strik selv: Den smukke CPH Butterfly-sweater af KnitsByBendix
Lækker kort og oversized strik med brede ærmer. Sweateren er super enkel at strikke, og du kan hurtigt blive hooked på at lave den i flere farver. Garnet er håndfarvet, så din sweater kan ikke undgå at blive helt unik.
CPH Butterfly
Størrelser: XS/S (M/L) XL/XXL.Brystmål: 96 (111) 134 cm.Ærmelængde: 33 (37) 40 cm.Længde: 43 (52) 57 cm.
Garn: Den behårede 1 (2) 2 fed fv 2 (grundfarve) og 1 (1) 1 fed fv 72 (kontrastfarve) fra www.handdyed.dk.
Kvalitet: 78% kid mohair, 13% merino, 9% nylon. 200 m = 100 g.
Pinde: Rundpind nr. 10 og nr. 12, 80 cm.
Strikkefasthed: 8,5 m = 10 cm på pind nr. 12.
Bemærk: Blusen strikkes nedefra op med 1 tråd. Der benyttes teknikken magic loop.
Opskrift
Slå 82 (94) 114 m op på rundp nr. 10. Saml arbejdet og strik 2 omgange glatstrik med grundfarven. Skift til rundpind nr. 12. Strik 22 (26) 30 omgange. Skift til kontrastfarve og strik 3 (3) 3 omgange. Nu deles arbejdet i for- og bagstykke, 41 (47) 57 masker til hver del. Lad forstykket hvile på maskeholder, mens bagstykket strikkes.
Bagstykke: Skift til grundfarve og strik 3 (3) 3 p, således: Ret på r-siden, vrang på vr-siden. Skift til kontrastfarve og 3 (3) 3 p. Skift til grundfarve og strik 3 (3) 3 p. Skift til kontrastfarve og strik 3 (3) 3 p. Skift til grundfarve og strik 7 (9) 11 p. Nu strikkes der 6 (8) 8 p rib *1 r, 1 vr. Luk maskerne af ret over ret, vrang over vrang.
Forstykke: Strikkes som bagstykket.
Hals/skulder: Sy skuldrene sammen. Der skal være 10 (12) 16 masker til skulder på begge sider af halsen. Hæft og sy ender.
Ærmer: Saml 38 (40) 44 masker op i ærmegabet på r undpind nr. 12 med kontrastfarven. Strik 3 omgange med skiftevis kontrastfarven og grundfarven, til ærmet måler 31 (35) 38 cm. På næste p tages 10 (10) 12 m ind jævnt fordelt over omgangen. Skift til p nr. 10. Strik 3 omgange og luk af. Hæft og sy ender.