Sådan vandt Mortada Elviras hjerte: "Jeg var SÅ træt af mænd"

Mortada gik benhårdt efter Elvira – og i dag venter et romantisk slotsbryllup forude. 

logo herognu HER&NU HN

"Jeg tror på eventyr". 

Sådan lød det fra Mortada Haddad, 37, da han efter et par møder lagde an på Elvira Pitzner – og det blev starten på deres kærlighedshistorie.

LÆS OGSÅ: Elvira efter skilsmisse: Jeg bærer ikke nag

Det var i dén grad Mortada, der kastede sin kærlighed efter den 27-årige "Diamant"-datter, og det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Selvom Elvira var helt færdig med mænd, ændrede han hendes syn på kærligheden. 

Det deler hun ærligt i første afsnit af "Girls of Copenhagen", som har premiere i dag.

– Jeg skulle overhovedet ikke have en kæreste – jeg var så træt af mænd. Jeg var bare ude for at høre noget musik og feste lidt. Og så kommer der en kæk fyr og sætter sig ved siden af mig, og jeg tror, jeg har taget din plads, fordi du var så selvsikker, fortæller Elvira og fortsætter med et grin:

– Jeg fandt ud af senere, at du ikke havde noget med selskabet at gøre, du satte dig bare ved siden af mig. 

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner går solo: Jeg har min egen familie nu

Mortada skjuler da heller ikke, at han havde ét mål. 

– Når jeg ser noget, jeg virkelig gerne vil have, så er der intet, der kan stoppe mig.

– Nej, det må man sige - du gik direkte efter dit mål, svarer Elvira. 

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzners svære valg: "Jeg har reflekteret SÅ meget over det"

I dag har parret datteren Sophia, som kom til verden i oktober sidste år. Og selvom de allerede er gift på papiret, venter nu et storslået sommerbryllup på et slot i Bordeaux i Frankrig.

Parret har for nyligt også købt hus i Nordsjælland – et hjem med plads til endnu flere børn, som de begge drømmer om.

Du kan se "Girls of Copenhagen" på Prime Video i dag den 18. april 2025. 

Elvira Pitzner og Mortada Haddad med datteren Sophia.