Elvira og Mortada køber drømmehus

Det celebre par er på vej til Strandvejen.

logo herognu HER&NU HN

Det er gået stærkt for Elvira Pitzner og Mortada Haddad, som sidste år blev forældre for første gang efter kort tid som kærester. Nu tager familien så endnu et stort skridt sammen. Det afslører Mortada på Instagram.

LÆS OGSÅ: WOW! Se det første klip fra "Girls of Copenhagen" her

- Min elskede kone Elvira og jeg har købt vores drømmevilla. Vi har været glade for lejligheden, og den beholder vi lidt endnu, men drømmen har altid været at finde hjem i Nordsjælland. Tæt på kysten, med mere plads til både børn og hunde, skriver Mortada og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Da Carla Mickelborg blev single, fandt hun et nyt fællesskab

- Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som lille dreng cyklede med min far langs Strandvejen om sommeren. Vi sagde ikke meget, men jeg husker blikket – hvordan vi begge lod os fascinere af de store villaer og de skinnende biler foran. Det virkede som en verden, jeg aldrig ville få adgang til. Bare det at bo i et hus føltes som en fjern fantasi – og et hus her? Det var helt uopnåeligt. Ikke engang noget, jeg turde drømme om.

Mortada fortæller, hvordan hans rejse i Danmark startede i Sandholmlejren og så senere gik fra ghetto til ghetto. 

- Hver gang med håbet om, at næste sted ville være lidt bedre. Og stille, næsten umærkeligt, begyndte rejsen at tage form. Ikke fordi noget blev givet, men fordi troen voksede. Troen på, at hvis jeg bare blev ved med at arbejde hårdt og drømme stort, så ville der en dag være mere .Men det største er ikke huset, det er følelsen af at gøre mit yngre jeg stolt, fastslår han og tilføjer, at han aldrig vil glemme den rejse.

LÆS OGSÅ: Se det søde billede: Caroline Wozniacki er gravid

- Det er en historie, jeg vil give videre til Sophia, ikke som pral, men for at vise, at ansvar, taknemmelighed og vedholdenhed kan løfte generationer. At skabe et liv for hende, som jeg aldrig selv havde, er ikke bare en gave, det er mit kald. Hun skal vokse op med forståelsen af, at intet er givet, og at ydmyghed er fundamentet for alt, der virkelig betyder noget.

I opslaget viser Mortada billeder fra sin egen barndom og til slut af huset. Se opslaget herunder: