Aktuel i "Forræder"

82 år, body age 65: Helge Adam Møller lever livet i overhalingsbanen

Han har været jægersoldat, politiker og nu tv-stjerne – Helge Adam Møller på 82 år lever livet i overhalingsbanen med yoga, styrketræning og dry martinis.

logo herognu HER&NU HN

En faldskærmsjægersoldat med hang til hurtige biler og dry martini. Det lyder som noget fra en James Bond-film, men det er faktisk hverdagen for den 82-årige politiker Helge Adam Møller, som lige nu imponerer de unge fyre i TV 2-programmet ”Forræder” med sin fysik og skarphed.

Konservative Helge Adam Møller var i Folketinget første gang i 1977 som suppleant for sin egen mor, Gerda Møller, og i 1984 blev han selv valgt ind, og det blev i alt til 28 år i Folketinget. Helge har ligeledes haft samlet 18 år i Næstved byråd, blandt andet som viceborgmester, og nu er det i regionsrådet, han huserer.

– Jeg elsker at lære nyt, især om sundhed og hospitaler. Jeg har ligget på alle regionens hospitaler uden at fejle noget, men der har jo været en del brækkede ben og arme gennem tiden, fortæller charmøren og byder på yndlingsdrinken hjemme i køkkenet. Rystet, ikke omrørt. Ligesom James Bond foretrækker den.

LÆS OGSÅ: Jan Linnebjerg om sit store tv-comeback: Jeg troede, de havde opgivet mig

Artiklen fortsætter under billederne...

Masser af kvinder

Udover sit politiske arbejde, så holder Helge en del foredrag, især om at holde sig sund og rask. Kvinder er generelt bedre til at holde sig i gang, især efter pensionsalderen, og selvom Helge er single, så er der med tre søstre; Eva, Lise og Åse, hans to døtre Klara, 30, og Asta, 28, og et hav af niecer, masser af kvinder i hans familie.

– Jeg har altid haft masser af hobbies, især sport. Jeg læser en masse, og så elsker jeg at prøve nye ting. Jeg har besluttet mig for, at de næste 20 år, frem til jeg bliver 102 år, vil jeg lære noget nyt hvert år. Sidste år begyndte jeg til spansk på aftenskole, og i år er jeg startet til yoga for mænd. Jeg har været på højskole et par gange, og så spiller jeg meget golf. Jeg har et handicap på 9,5 efter 48 år med køllerne, afslører Næstveds James Bond med en body age på 65 år.

– Jeg har i øvrigt besluttet mig for, hvordan jeg vil dø. Det skal være ude på 17. hul på Mogenstrup-golfbanen efter et supergodt drive, og så styrter jeg om. Ikke noget med indlæggelse, ble og sonde til mig. Men det skal først være, når jeg bliver 110 år.

LÆS OGSÅ: Lise-Lotte Lohmann skærer igennem: Folk keder mig for hurtigt

Artiklen fortsætter under billederne...

Kærligheden til biler med ”riv i” har Helge efter sin mor, Gerda, der som 77-årige købte en GTmodel med 16 ventiler.

Redigeret image: Bo Nymann

Helge er vild med sin nye Porche Macan 4, der når 100 km/t på 3,9 sek.
– Jeg købte min allerførste bil i 1963, da jeg blev sergent, og min månedløn var 1.182 kr. Det var en Ford Anglia til 15.150 kr og jeg afbetalte den over tre år med 525 kr/mdr

Det vakte opsigt, da Helge i 1971 kom i sin Triumph TR6.
– Jeg var jægersoldat i Aalborg, kørte ned i Jomfru Ane Gade og holdt foran Discote

I god form hele livet

Sport har han dyrket siden seksårsalderen.

– Først lilleputfodbold, så atletik, badminton og gymnastik. Så blev jeg soldat, hvor jeg elskede at være ude i naturen. Min far var jo soldat, og mange små drenge ser op til deres far. I Jægerkorpset skulle jeg jo være i ekstra god form, og sidenhen er det bare hængt ved.

LÆS OGSÅ:  Marian og Mikkel Beha jubler: Dobbelt lykke

Artiklen fortsætter under billederne...

Helge Adam Møller

Det var Helges far, oberst Adam Møller t.v., som modtog den britiske feltmarskal Montgomery i maj 1945, da han besøgte København.

I 1970 var Helge faldskærmssoldat i Jægerkorpset, og han fik en amerikansk faldskærmsuddannelse ved specialstyrkerne i den amerikanske hær.

Kronprins Frederik og Prins Joachim

Kronprins Frederik og prins Joachim lærte i 1989 at springe i faldskærm af Helge og B.S. Christiansen ved Flvyestation Aalborg.

Det er ikke kaninføde, der dominerer Helges tallerken.

– Jeg elsker at spise kage hver dag, og tit to kager om dagen. Gerne studenterbrød, som jeg har elsket siden barn, eller en lækker nøddemazarin. Eller et gåsebryst. Og så elsker jeg en stor bøf og et par glas rødvin. Hvis jeg gjorde alt det og ikke bevægede mig, så ville jeg blive smælderfed, og det vil jeg ikke være, siger Helge og understreger.

– Jeg tager kun elevatoren, hvis det er over syv etager, ellers tager jeg altid trapperne. Så går jeg til fitness tre gange om ugen i en time, og de andre dage har jeg mit eget program herhjemme. Jeg laver fem armhævninger, ti armstrækninger, 15 squats og 30 fingerøvelser tre gange om dagen af nogle minutters varighed.

Helge Adam Møller

Helge bevæger sig utroligt meget hver dag, og når han hører nyhederne om aftenen, så ligger han i planken imens.

Det er 15 år siden, at Helge sidst sprang ud med faldskærm, men han er klar igen til enhver tid. Som gammel faldskærmsjæger, så kan man komme en gang om året og holde sine spring ved lige.

– Det er jo en fantastisk oplevelse, især ved ”frit fald”, hvor du springer ud i fire km’s højde uden at åbne skærmen. Så falder man med 220 km/t og kan se 100 km i alle retninger. Først i 600 meters højde åbner man skærmen. Kommer der nogen og siger: ”Kom bare og spring”, så er jeg frisk med det samme.

Du kan se HER&NUs video med Adam Helge Møller øverst i artiklen...

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.