-
Janni Ree advarede kæresten fra starten: De har førsteprioriteten
-
Janni i chok: Det værst tænkelige er sket
-
Sådan mødtes Janni og Linse
-
Janni Rees mor i voldsom ulykke: Vi troede, hun ville dø
-
Janni Rees stormfulde tid: Støttet af mor
-
Se billedet: Her er Janni Rees nye bog
-
Janni: Ville have været venner med Karsten
-
Jannis datter om turbulent tid: Har været bekymret
-
Janni Ree er glad efter tabt sag: - Det er en sejr
-
Klager over afgørelsen: Det er dybt latterligt
-
Janni Ree taber i retten: Bogen skal fjernes
-
Datteren om Jannis nye bog: - Jeg skal ikke læse den
Peter Qvortrup Geisling mindes Poul Thomsen: Modtog rørende gave
Med stor entusiasme delte tv-lægen med HER&NU, at hans nære ven, den afdøde Poul Thomsen, havde ønsket om, at han skulle modtage en bestemt gave.
Der var det helt store kalas i lørdags i sidste uge, da DR holdt åbent hus. Her kunne besøgende komme med bag kulisserne og møde flere af DR’s tv-profiler.
Blandt dem var læge og journalist Peter Qvortrup Geisling, 62, der holdt et humoristisk og tankevækkende foredrag om mental sundhed. HER&NU fik efterfølgende en snak med Geisling, hvor han blandt andet fortalte om en personlig gave, han for nylig modtog.
– Jeg startede på DR i november 1996 og har mødt mange af dem fra monopolets dage. DR er jo meget større nu. For ikke så længe siden fik jeg en af de største gaver, jeg nogensinde har fået. Dengang Poul Thomsen døde for et par år tilbage, havde han fortalt sin kone inden: “Husk, at Peter skal have min isfugl.” Jeg har derfor fået Poul Thomsens udstoppede isfugl. Det svarer jo til, at du får Nik & Jays guldmikrofon, fortalte tv-lægen begejstret.

LÆS OGSÅ: Christian Elhauge fra "Årgang 0": Så skete det!
Artiklen fortsætter under billederne...


Snart alene
Peter Qvortrup Geisling kan snart se frem til at være alene i lejligheden på Vesterbro. Hans 14-årig datter, Merle, som han har med veninden Kristina, flyver nemlig fra reden for en stund.
– Hun skal på Faxehus Efterskole, hvor de blandt andet har musik og flere forskellige ting. Og det skal hun allerede i 9. klasse. Det er sådan et gammelt badehotel, der er lavet om til en efterskole.
– Jeg sveder lidt over det. Jeg vil selvfølgelig hellere have, at hun er tæt på mig, men på den anden side skal hun opleve noget, der er helt vildt. Det er hende, der er i centrum, og hun glæder sig simpelthen så meget til det.
Artiklen fortsætter under billederne...


Selvom Geisling vil savne datterens selskab, har han stor glæde i sin kæreste, Lise Abildgaard.
I 2023 viste han hende frem for første gang, selvom de allerede havde fundet melodien sammen tre år tidligere. Adspurgt om turtelduerne snart skal bo under samme tag, lød svaret:
– Nej, ikke sådan lige, fordi jeg har jo Merle, og Merle vender jo tilbage igen lige om et lille øjeblik. Lise har sine to piger i Aalborg. Det vigtigste for os er vores børn. Og så må vi jo finde ud af at flexe lidt frem og tilbage. Men det kommer på et tidspunkt. Jeg er sikker på, at vi selvfølgelig skal flytte sammen. Men lige nu er det børnene, der er i centrum.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.
