Til dagens retsmøde var det ikke kun de to store hovedpersoner, sagsøgte Janni Ree og sagsøger Karsten Ree, der var taget en tur til Retten i Hillerød. Her behandles sagen, hvor Karsten Ree forsøger at få et midlertidigt fogedforbud mod udgivelsen af Jannis bog "Evig diva", som er udkommet i dag.
Janni ankom nemlig med sin kæreste, Jeppe Stokholm, og sin gode veninde Linse Kessler.
Janni og Linse har længe brygget på hemmeligheder, da de ofte har haft en kamerahold med sig til diverse begivenheder, og i dag var ingen undtagelse.
De havde nemlig et kamera i nakken, da de ankom til retsbygningen i morges.
Det så også ud til, at Jeppe skulle sige et par ord, da han fik sat en mikrofon på sig, efter alle var blevet smidt ud af retssalen.
Humøret var da også godt hos både Linse og Jeppe, da retssagen begyndte 9.15. Jeppe havde taget plads ved siden af pressen, mens Linse sad lige bagved.
Mens dommeren havde trukket sig tilbage for at vurdere, hvorvidt dørene skulle lukkes, så Linse da også muligheden for at åbne en pakke snøfler, som hun gavmildt delte ud til både Jeppe og til pressen.
Også Karsten havde tilhørere med til dagens retsmøde. Hans tre sønner, Oliver, Christian og William, havde taget plads på tilhørerrækkerne, men de blev også smidt ud under dørlukningen på lige fod med alle andre.
Følg sagen live her.