CHOK: Janni Ree var gravid

Da Janni i sin tid mødte Karsten, var hendes krop stadig fyldt med hormoner efter den graviditet, hun havde kæmpet for.

logo herognu HER&NU HN

Da Janni Ree mødte Karsten Ree tilbage i 2013 til Amin Jensens Jubilæumsshow, var det et skæbnesvangert møde, som blev enden på Janni Rees forlovelse med Christian Abrahamsen.

LÆS OGSÅ: WHAT: Janni og Linse deler kriminel fortid

I bogen "Evig Diva" beskriver Janni Ree mødet som det, der endte med at redde hende. Én ting stod nemlig klart i forholdet til den 25 år ældre rigmand, og det var, at han ikke ønskede flere børn. Det gjorde den dengang 43-årige Janni Ree heller ikke, men det gjorde hendes kæreste inden Karsten.

Janni lod sig overtale til at forsøge at få et barn, men hun var ved at løbe tør for æg og var på vej i overgangsalderen, så det var ikke nemt.

LÆS OGSÅ: Janni smider bombe: Snyder Karsten inden retssag

- Da det stod klart, at vi ikke kunne få et barn på naturlig vis, begyndte vi at udforske de muligheder, der stadig var åbne or os. Den næste mulighed var ægdonation - en proces, der var ulovlig i Danmark, men som var en mulighed i Spanien, skriver Janni, som begyndte i hormonbehandling, før parret drog mod Spanien.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas åbner op om ekskæresten: Vil altid elske ham

Janni beskriver, hvordan hun under indgrebet lå og tænkte på, om hun egentlig håbede, at det ville lykkes. Men det gjorde det.

- Allerede på hjemrejsen begyndte jeg at mærke forandringer i kroppen. Jeg vidste det endnu ikke med sikkerhed, men der var en stille fornemmelse, som om min krop fortalte mig, at det var lykkedes. Kort tid efter fik vi bekræftet, at jeg var gravid. 

Janni mistede barnet 

Janni kunne ikke slippe tankerne omkring donoren og tvivlen på, hvordan barnet ville komme til at se ud og være i forhold til hende selv. Men udsigten til det nye liv som mor til en nyfødt sammen med Christian varede kort.

- Jeg havde fået en masse instrukser fra klinikken om, hvordan jeg bedst kunne holde på barnet, og der skulle jeg stikke nogle stikpiller op på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Det passede jeg, men alligevel aborterede jeg, fordi jeg nok inderst inde ikke ønskede et barn, tror jeg, skriver Janni i bogen og tilføjer:

- Der er noget særligt ved at miste et barn i en sen alder. Man forstår det hele lidt bedre. Jeg følte mig alene på en måde, jeg aldrig har gjort før.

Kort efter aborten og stadig påvirket af hormonbehandlingen mødte Janni Karsten, og det blev enden på hendes forhold med Christian og også enden på tankerne omkring at blive mor igen.

Janni indrømmer, at hendes forhold til Karsten i starten var en flugt, men det faktum, at ingen af dem ønskede sig flere børn, bandt dem sammen og blev grobund for den kærlighed, der holdt i 11 år.