Mafibo Award 2025 bog-pris uddeling

Renée Toft Simonsen vandt særlig pris: Tak Thomse 

Da Renée stod med statuetten i hænderne, takkede hun en række mennesker – og til sidst til aftenens vigtigste støtte – hendes mand, Thomas Helmig.

logo herognu HER&NU HN

Der var et smil så bredt som Storebæltsbroen hos den tidligere model Renée Toft Simonsen, 59 år, da hun og manden, popikonet Thomas Helmig, 60 år, mødte op på den røde løber i Vega i København torsdag aften.

LÆS OGSÅ: Anne Glad har opdaget én særlig tendens, som vi danskere søger mod i krisetider

Parret havde taget den lange tur fra Aarhus af en helt særlig grund. Renée var nemlig nomineret til ”Årets børnebog” ved Mofibo Awards. Og hvis hun havde sat næsen op efter en sejr, var det ikke spild af benzin.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Fra scenen blev der ikke lagt skjul på, at Renées bog havde gjort indtryk:

– Der var slet ikke tvivl om, hvem vinderen i den her kategori skulle være. Renée Toft Simonsen giver i ”Børnene for Sølvgade slår rødder” plads til både store følelser og små øjeblikke, lød det under prisoverrækkelsen.

Da hun fik statuetten i hænderne, sendte Renée straks taksigelser afsted. Først til direktøren for Politikens Forlag, Lene Juul Olsen, dernæst til sin redaktør, Pernille Wass, og så til aftenens vigtigste støtteperson:

– Sidst men ikke mindst skal jeg sige tak til min chauffør i aften, som også er min tekniker på lydbøgerne. Jeg er gift med ham, og han har sit eget studie, så det er på grund af ham, at de her bøger er blevet til lydbøger. Tak Thomse, sagde hun.

LÆS OGSÅ: Kong Frederik i Parken: Ét spørgsmål fik stort smil frem hos kongen

Efter showet fortalte Renée, hvordan hun og Thomas gennem årene har været hinandens kreative sparringspartnere.

– Når han har skrevet en sang, så hører jeg den, og når jeg skriver noget, så snakker jeg med ham om det. Sådan har vi gjort i mange år, fortalte hun, der også var stolt over aftenens hæder.

– Jeg er meget glad. Det er dejligt at blive anerkendt. Især for det her univers, som jeg holder meget af.

Renée Toft Simonsen har tidligere fortalt til ALT for damerne og på Instagram, hvordan hun har brugt børneuniverset til at flygte ind i, efter hun mistede sin 24-årige søn, Hugo Helmig.

– Så længe mit hoved og krop er optaget af noget, kan jeg holde tankerne på afstand. Det er min måde at håndtere det svære på. Der er sikkert tusind andre måder, man kan gøre det på, og der er nok nogle, der vil sige, ”jamen, du skal ikke holde tankerne på afstand, du skal gå ind i dem og bla bla”. Og ved du hvad? Det skal folk overhovedet ikke bestemme, og det kan jeg ikke tage mig af, fortalte hun til ALT for damerne.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes jubler: Endelig er det slut

Parret forlod Vega kort efter showet, da de havde en lang tur hjem til Aarhus igen.

Mafibo Award 2025 bog-pris uddeling