I 2023 blev den 51-årige forfatter og sexolog Jakob Olrik og kæresten, 23-årige, Astrid Lund Johansen, forældre til datteren Noa, der nu snart skal være storesøster. I begyndelsen af i år kunne de to turtelduer annoncere en stor, glædelig nyhed - nemlig at Astrid venter endnu et fælles barn.
- Du bestemmer navnet, siger Olrik, som dog fortsætter:
- Jeg synes godt om Lilith. Det var jo den første kvinde i verden. Man troede måske, at det var Eva, men det var det ikke. Eller Pippi Langstrømpe.
Astrid ryster på hovedet. Til gengæld kan parret blive enige om en anden ting:
- Det går godt, vi nyder de sidste måneder, hvor vi er tre og vi glæder os til at møde hende her inde i maven, siger Astrid, der sammen med Olrik medvirkede i DR-dokumentaren "De unge kærester" i 2024.
Annonse
Selvom der ikke er længe til termin, så er parret ret enige om, at man nok aldrig bliver helt klar før, at babyen er ankommet.
- Den første, Noa, er jo helt perfekt, så det er næsten svært at forestille sig, at noget andet skulle være ligeså perfekt. Men det skal det nok blive, fortæller Olrik.