Sådan er Joan Divines forhold til Michael Olesen efter bruddet
Et år efter bruddet sætter Joan Divine ord på forholdet til Michael Olesen, og hvordan det har været at forelske sig på ny.
For omkring et år siden meddelte Joan Divine og den professionelle danser Michael Olesen, at de havde valgt at gå hver til sit efter 11 års parforhold.
LÆS OGSÅ: Sofie Stougaard blev mobbet som barn: Jeg var anderledes skruet sammen
Dengang skrev de, at det var med dyb kærlighed og respekt, at de valgte at bryde, men at kærligheden havde haft sine udfordringer.
Da HER&NU mødte Joan Divine til premieren på "Far, Far & Børn" satte hun ord på, hvordan forholdet til Michael er i dag.
- Det går så godt. Der er ikke noget der. Vi er gode forældre sammen. Det er det vigtigste. Alt andet må vi lige kaste til side, siger hun.
LÆS OGSÅ: Efter 25 års ægteskab: Rikke Hørlykke har lært sin mand at kende på ny
Michael og Joan fik sønnen Felix, efter de i ni år havde kæmpet for at få et barn, hvilket indbefattede fertilitetsbehandling. I dag er Felix tre år gammel.
- Felix trives fint med det. Han er slet ikke mærket af det. Så det er bare dejligt, siger Joan og uddyber:
- Det, der er øv, er, at man bryder familien op. Man kan sige forholdet, ja, det er heller ikke sjovt, men hvis det er der, hvor det er, og der er sket nogle ting i forholdet, så man ikke gider fortsætte i, så er det bedre. Man skal ikke blive i noget, der ikke er godt for en. Så kan man prøve at redde venskabet i stedet for. Det er det, vi prøver på, lyder det.
Smaskforelsket
Efter bruddet er Joan Divine blevet ramt af amors pil, hvilket hun røbede i slutningen af det forgangne år. Hun har dog endnu ikke delt, hvem det er, hun har tabt sit hjerte til.
Christopher ser tilbage på shitstorm: Aldrig oplevet noget så ubehageligt
- Jeg flytter ikke til Jylland. Nu har jeg min faste base her - og min kæreste bor her også. Jeg savner Jylland, og jeg savner familien. Men jeg er gladere, end jeg har været før. Det er rigtig kærlighed. Alt er godt, siger influenceren.