Trækker i land efter stalking-skandale: Det var hendes beslutning

I sommer deltog Sisse Sejr og Esben Bjerre i podcasten "Vores forhold", men episoden er nu blevet fjernet

logo herognu HER&NU HN

De fleste parforhold vil på et tidspunkt byde på frustrationer, og konflikter er en uundgåelig del af et liv sammen. Men hvordan kan man komme igennem de svære perioder og få forholdet til at fungere?

Det delte Sisse Sejr og hendes mand, Esben Bjerre, deres tanker om i sommer, da de deltog i podcasten "Vores parforhold", som er produceret af Center for Familieudvikling.

Artiklen forsætter under videoen.

Men hvis du havde håbet på at få deres råd, er det ikke muligt længere– i hvert fald ikke via Apple Podcasts eller Spotify. 

Efter en henvendelse fra Sisse Sejr er afsnittet, hvor parret medvirker, blevet fjernet.

LÆS OGSÅ; "Kærlighed hvor kragerne vender"-Emilie viser babybulen frem

Det afslører en anonym bruger på Reddit. Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med direktør for Center for Familieudvikling, Mattias Stølen. 

- Det er rigtigt, at vi har valgt at fjerne podcastafsnittet med Sisse Sejr og Esben Bjerre. Det har vi gjort efter henvendelse fra Sisse Sejr. Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver han. 

I afsnittet, der havde titlen "De er gift, men drømmer nogle gange om en 7/7-ordning – en samtale med tv- og radioværterne Esben Bjerre og Sisse Sejr," fortalte parret om deres forhold, og de gav, ifølge Ekstra Bladet, deres ægteskab en ‘flot 7’er’ på en skala fra 1-10.

LÆS OGSÅ: Han ville skilles efter mindre end et års ægteskab

Fjernelsen af episoden sker i kølvandet på, at det i sidste uge blev afsløret, at Sisse Sejr er sigtet for stalking og identitetstyveri. Ifølge sigtelsen skal hun i mere end en måned sidste sommer have misbrugt en anden persons personoplysninger og indtastet dem i 81 formularer.

I sidste uge bekræftede Sisse Sejr selv sigtelsen i et opslag på Instagram.