6 nye kosttrends: Så let kan du spise dig sundere

TREND 1: Deltidsveganer: Go green...

Gwyneth Paltrow, Beyoncé og Alicia Silverstone er bare nogle af de kendte fortalere for den veganske livsstil, som lige nu får kvinder i massevis til at kaste sig over veganisme. En undersøgelse fra analyseinstitut Datasential viser oveni, at af alle amerikanske restaurantkæder nu har mindst én vegetarret på kortet for at undgå at blive valgt fra af det stigende antal af vegetarer og veganere. Og en lignende undersøgelse har for nylig vist, at næsten halvdelen af alle amerikanere spiser minimum ét vegetarisk måltid om ugen mod 40 pct. i 2007.

Derfor kigger rigtig mange internationale opskriftsudviklere og madbloggere lige nu til veganerne for ny inspiration. Og du behøver faktisk ikke ændre dit liv fuldstændig for at prøve livet som veganer af. Den nye trend er nemlig at være deltidsveganer. Som deltidsveganer kan du vælge at have veganske dage uden at lægge hele din livsstil om. Derved gør du det nemmere for dig selv at deltage i sociale begivenheder, end hvis du er fuldtidsveganer. Det kan du have etiske grunde til, måske vil du undgå at slå levende væsener ihjel, eller du vil gerne spare klimaet for den udledning af CO, moderne kødproduktion er anledning til. Det kan også være, du bare gerne vil give dig selv en udfordring for at få flere grønsager og andre planter ind i din kost.

DET MÅ DU SPISE: Alt, hvad der kommer fra planteriget.

DET SKAL DU UNDGÅ: Veganere spiser intet, som kommer fra dyr. Kød, fisk, skaldyr, æg, mælkeprodukter m.m. er med andre ord bandlyst.

Vil du vide mere:

1. Skuespilleren & helseguruen Gwyneth Paltrows onlinemagasin „Goop” flyder over af sunde tips, bl.a. en del veganske opskrifter. Se goop.com

2. supersunde og nydelsesfulde liv. Se mynewroots.org

3. Den svenske blogger Elenore Bendel Zahn har et særligt tag på veganske snacks & kager. Se earthsprout.com

TREND 2: Locavores: Spis lokalt

Locavores er det populære navn for den gruppe mennesker, der dyrker at spise lokale råvarer. Tendensen er faktisk ikke spritny, men tager lige nu til i styrke. Bl.a. sværger flere og flere restauranter til råvarer, som er blevet til indenfor en kort radius af det køkken, de skal tilberedes i. Noget nyt er der dog kommet til. Modsat tidligere har Locavores nu også fokus på, at kød og fisk skal være lokalt, hvor man indtil nu især har set det for grønsagerne.

Hvad betyder det derhjemme? I hjemmekøkkenerne vil flere få passet besøg på farmers markets eller køreture til den lokale gårdbutik ind i programmet. Vi dyrker i stigende grad vores mad i haver, på altaner og i vindueskarme eller bruger weekenden i skoven på jagt efter spiselige vilde urter og svampe, hvis vi da ikke ligefrem erhverver os et jagttegn.

DET MÅ DU SPISE: Du må spise alt, så længe det er dyrket lokalt.

DET SKAL DU UNDGÅ: Du vil gerne undgå pakning, forarbejdning og holdbarhedshåndtering, som f.eks. de udenlandske varer har været udsat for (et eksempel er importerede æbler, som får shellak for holdbarhed).

Vil du vide mere:

1. Journalisten & forfatteren Michael Pollan er den helt store helt for enhver sand locavore, og bogen „The Omnivores Dilemma”er et af hans hovedværker.

2. Find din lokale gårdbutik på gaardbutiklisten.dk

3. Elsker du urter & svampe? Få inspiration til din jagt efter vilde urter og svampe på naturstyrelsen.dk

TREND 3: Nutrivores: Superfoods giver ekstra power

Begrebet „nutrivore” er det nyeste indenfor sundhed i USA. Her nedbrydes grænserne mellem vegetarer, kødspisere, lowcarbere, palæoister osv. At spise som en nutrivore går ganske enkelt ud på at spise så næringsrig mad som muligt. Nutrivores tæller med andre ord ikke hverken kalorier eller makronæringsstoer, men går benhårdt efter de råvarer, der er allermest næring i.

Den store guru er den amerikanske tandlæge Weston A. Price, som i 1930’erne rejste verden rundt for at undersøge oprindelige folkeslags sundhedstilstand. Hans konklusion var, at alle spiste forskelligt, men at det, de havde tilfælles, var, at deres fødevarer indeholdt et meget højt indhold af næring. Og så var der selvfølgelig en mængde ting som f.eks. sukker, tilsætningsstoer og ranerede olier, disse folkeslag ikke havde adgang til.

Som nutrivore vil du sætte dig ind i, hvilke råvarer der er „superfoods” og spise så mange som muligt af dem. De såkaldte „superfoods” tæller f.eks. en lang række krydderurter, mørkbladede grønsager, røde frugter, fisk og skaldyr fra havet, indmad, fermenterede fødevarer og hjemmekogt bouillon.

DET MÅ DU SPISE: Alle former for hele råvarer med fokus på dem med højst mulig næringstæthed.

DET SKAL DU UNDGÅ: Undgå alle typer overforarbejdede fødevarer og E-numre. Råvarer med lav næringstæthed spises kun i små mængder f.eks. korn og sukker.

Vil du vide mere:

1. Biblen for enhver nutrivore er bogen „Nourishing Traditions” af Sally Fallon & Pat Connoly

2. Find de nyeste forskningsresultater om superfoods på realfarmacy.comTREND 4: Ayurveda: Den optimale kost til krop & sind

Den oldgamle indiske lærdom om ayurveda er på vej ind i varmen igen her i Vesten. Tankerne om, at vi alle hører under de tre forskellige kropstyper Vata, Pitta eller Kapha, som vi skal leve i overensstemmelse med, bliver stadigt mere populære. Især båret igennem af kendistilhængere som f.eks. Madonna.

Ayurveda-køkkenet baserer sig på seks grundsmage, som hver især har til formål at tilfredsstille forskellige dele af vores krop og ikke mindst vores sind, og som alle måltider derfor skal indeholde. Hvad du har brug for og bør spise, afhænger af din kropstype. Vata-typerne skal spise tungt, varmt og fedt, Pitta-typerne anbefales tung, kold og tør mad, mens Kapha-typerne anbefales tør, let og varm mad.

DET MÅ DU SPISE: Friske råvarer, da det antages, at råvarernes livsenergi svækkes ved opbevaring. Du skal derfor helst spise lokalt og friskhøstet. Du må spise alle varer fra planteriget, mens visse ayurveda-tilhængere er vegetarer.

DET SKAL DU UNDGÅ: Restemad, mad med pesticider og tilsætningsstoer, fermenteret mad (herunder ost og vin) og i nogle versioner kød.

Vil du vide mere:

1. Vata, Pitta eller Kapha? Find din kropstype på yogaudstyr.dk/ayurvedisk

2. Bogen „Ayurveda i praksis” af ayurvedaeksperten Atreya er et godt sted at starte, hvis du vil vide mere.

TREND 5: Nydelse: Nyd dig sundere

At nydelse, opmærksomhed og vellyst har uhyre meget at sige for vores sundhed, er et af de nye temaer i ernæringslitteraturen. Faktisk er det så meget på dagsordenen i USA, at også store virksomheder får fænomenet kørt gennem HR-apparatet. F.eks. afsætter Google en frokostpause om måneden til „mindful lunch hour”, hvor medarbejderne trænes i særlig opmærksomhed på maden.

Tilhængerne hører især til blandt den alternative del af sundhedssystemet og trækker på epi-genetikken. Denne forskningsretning antager, at vi kan ændre vores celler gennem den måde, vi lever, tænker og spiser på. Nydelsestilhængerne går ganske enkelt meget op i at spise mad, som smager helt forrygende til forskel fra traditionel slankemad. F.eks. er det helt almindeligt, at de spiser is til morgenmad sund is, forstås!

En anden gren af nydelsestilhængerne er dem, som kommer fra det etablerede sundhedsvæsen og trækker på forskningsresultater herfra. Her er den danske læge Bente Klarlund én af dem, som gang på gang promoverer budskabet om, at sundhed og nydelse er uadskillelige.

Uanset hvilket videnskabeligt paradigme, nydelsestilhængerne forholder sig til, har de en meget blid og blød tilgang til sundhed, hvor det gælder om at få krop og sind til at spille sammen. Det kan f.eks. hjælpe dem, som har været på mange slankekure uden held.

DET MÅ DU SPISE: Det, du selv betragter som sundt og nydelsesfuldt.

DET SKAL DU UNDGÅ: Du må ikke spise mad, du ikke har lyst til, og som du har lært eller fornemmer ikke tjener din krops behov.

Vil du vide mere:

1. Læge & sundhedsekspert Bente Klarlunds bog „Alt om sundhed”, der er en samling af hendes bedste klummer fra Politikens lørdagstillæg.

2. Den ny-spirituelle guru og læge Deepak Chopra er en af foregangsmændene for det nye sundhedssyn. Læs f.eks. hans bog „What Are You Hungry For”.

3. Nydelsestilhængeren Caroline Fibæk guider til sund nydelse på sin blog. Se carolinefibaek.dk

TREND 6: LCHQ: LCHF’s blide lillebror

Vi har hørt meget om LCHF (low carb, high fat). LCHQ-trenden tager skridtet videre og sværger til udelukkende at spise varer af så høj kvalitet og med så højt næringsindhold som muligt. LCHQ står for low carb, high quality og er allerede et kæmpe hit i Sverige med ernæringseksperten Fredrik Paulún i front. En af grundene til kurens succes er, at kulhydrater ikke er totalt bandlyst, hvilket gør den nemmere at sluge for mange end traditionel LCHF. Der er flere grønsager, herunder også rodfrugter, lidt frugter og bær og lidt mindre fedt i LCHQ end i traditionel LCHF. Men pasta, sukker og fuldkornsboller er stadig bandlyst.

DET MÅ DU SPISE: Kød, skaldyr, fisk, grønsager, lidt frugt og bær, nødder, frø og sundt, mættet fedt. Fokus er på fedtstoer fra mælkeprodukter, fisk og planter. Desuden må du spise lidt quinoa, bulgur og brune ris.

DET SKAL DU UNDGÅ: Korn og sukker, heller ikke kunstige sødemidler. Transfedtsyrer fra f.eks. købekager og fritureolie. Fede kødprodukter som f.eks. bacon. Tilsætningssto er.

Vil du vide mere:

1. Nysgerrig? Bliv klogere af bogen „LCHQ lav kulhydrat høj kvalitet” af Fredrik Paulún.

2. Drømmer du om inspiration og masser af opskrifter. Se svenske lchq.se