-
Se den søde video: Sissal lykønskes af sine døtre
-
Dansk Melodi Grand Prix 2025: Her er vinderen
-
Dansk Melodi Grand Prix 2025: Her de kendtes favoritsang
-
Stort galleri: De kendte strømmer til Melodi Grand Prix
-
Henter inspiration i kirken: Der er skrevet nogle hits gennem tiden
-
Færøske Sissal om forelskelse: Det er fantastisk, og lige nu er jeg lidt forelsket i Magnus Landin
-
Skrev sin sang på barndomsværelset: - Jeg er helt ny i alt det her
-
Max Ulver har produceret hits for store stjerner: Nu er jeg selv klar til at træde frem
-
Flop eller hit? Disse sange kæmper i aften
-
Skuespiller og tidligere professionel fodboldspiller: Hervé Toure glæder sig til at stå på scenen
-
Grand Prix-vinderen er tilbage: Voksen og sårbar
-
Svenske Maria Mathea kæmper for sejren i Dansk Melodi Grand Prix: Det er min mission at blive et med Danmark
Oliver har sklerose: Jeg var pinlig over det
Oliver Stanescu har kæmpet med den kroniske sygdom i mange år, og selvom han har vænnet sig til den, så gav hans deltagelse i "Spillet" anledning til nye bekymringer.
Da de 12 kendte danskere trådte ind i villaen i TV 2-programmet ”Spillet” med hver deres pakkenelliker, vidste de ikke, hvad de kom ind til. Men den 32-årige komiker Oliver Stanescu havde en ekstra gang bagage med.
For 10 år siden blev han nemlig diagnosticeret med den kroniske sygdom sklerose, der påvirker ham dagligt gennem træthed, føleforstyrrelser og summen i arme og ben. Det er en tilværelse, han har vænnet sig til, så det fylder ikke meget i tankerne i hverdagen.
Men da han pludselig skulle dele hjem med en række fremmede uden at vide, hvad der skulle ske, gav sygdommen atter anledning til bekymring.
– Da jeg var inde i programmet, tog jeg stadig noget medicin dagligt. Jeg havde det pinligt over, at folk skulle se, at jeg tog piller en gang imellem, og det er også meget privat. Det var jeg nervøs for, fortæller Oliver til HER&NU og forklarer, at sklerose godt kan blusse op, når man sættes i uvante rammer, men det skete heldigvis ikke for ham.
LÆS OGSÅ: Millionvilla i "Spillet": Så meget koster den
Oliver kom da også sin egen usikkerhed i forkøbet og tog en snak med de andre deltagere.
– Det gjorde, at jeg ikke tænkte over det længere. Det er tit, når man åbner op om noget, man går og bokser med, så er det ikke så farligt igen. Folk er tit søde og rare til at omfavne det. Mange af deltagerne bokser med sine egne ting, så jeg tror, det er et godt rum at bokse i.
Skubbede sine grænser
Da Oliver som blot 22-årig fik diagnosen, havde han svært ved at acceptere den. Han brugte også mange år på at tage tilløb til at snakke om den kroniske sygdom, men for tre år siden delte han det med hele landet i sit standupshow ”Kronisk sjov”, hvor han lavede sjov med sine egne oplevelser.
– Jeg lavede showet, fordi jeg selv følte, der ikke var så mange, jeg kunne spejle mig i. Så oplevede jeg, at der var mange, der kunne bruge det til noget. Nogle gange er det godt at rykke sin egen grænse, andre gange skal man lytte til den, men her var det en god ting at skubbe den.
LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild var tæt på at trække sig: Jeg kunne ikke mere
For få år siden blev Oliver ramt af trigeminusneuralgi, der er en kronisk, smertefuld hovedpinelidelse, som sandsynligvis er forårsaget af sklerosen. Det gjorde, at han fik så voldsomme smerter i ansigtet, at han ikke kunne snakke, fordi han havde så ondt. Siden har det hjulpet ham en del at lindre smerterne med botox.
"Spillet" kan ses hver onsdag på TV 2 Play og TV 2 Echo.