Vicki Berlins svære tid i "Spillet": Jeg passede ikke ind

Skuespilleren havde ikke sagt ja til at være med, hvis hun vidste, hvad hun gik ind til.

Selvom de 12 deltagere i TV 2-programmet ”Spillet” har til fælles, at de er kendte på den ene eller anden måde, så kommer de alle fra vidt forskellige afkroge af kendisland. Mens nogen er sande realitylegender, der er vant til at begå sig i genren, så er andre på fremmed territorium, og det gjaldt blandt andet for Vicki Berlin.

LÆS OGSÅ: Frederik og Morten afslører nyt familie-efternavn

Den 47-årige skuespiller havde ligesom de andre spillere fået meget lidt at vide om, hvad de gik ind til, og hun var da heller ikke tryg ved sin beslutning om at sige ja, inden hun tog afsted. Det viste sig, at hendes mavefornemmelse var på sporet af noget.

– Havde jeg vidst, at overskriften var reality, have jeg ikke umiddelbart sagt ja. Jeg elsker at se reality, men at være i det er ikke lige mig, fortæller Vicki til HER&NU og fortsætter:

– Jeg har en meget stærk retfærdighedssans og sætter stor pris på ærlighed, og så hører man ikke rigtig til i sådan et program. Havde jeg vidst, det var det, programmet handlede om, havde jeg sagt nej, fordi jeg så godt kunne regne ud, at jeg ikke passede ind i det.

For alle deltagerne var det en udfordring at dele hus med så mange fremmede i så mange dage. Men Vicki fandt modsat de fleste andre heller ikke ligefrem glæde i det format, de var underlagt, og hun var ekstra utilpas ved de ting, deltagerne blev sat til at gøre.

– Det var meget hårdt at være med. Det er klart, når man ikke føler sig til rette i et format, hvor man skal spille hinanden ud, danne alliancer, bagtale og lyve. Det synes jeg ikke er sjovt, og det er ikke noget, jeg kan oversætte til et spil i min hjerne. Derfor passede det ikke til mig, og det havde jeg svært ved at være i. Det var sjovt at lave konkurrencer, og Sofie (Stougaard, red.) og jeg havde aftener sammen, hvor vi havde det hyggeligt, men alt det andet var bare ikke mig.

LÆS OGSÅ: Anna Lin scorer vild værtstjans på TV 2

Fortryder du, at du sagde ja?

– Jeg prøver helst ikke at leve mit liv med at fortryde alt muligt. Jeg tager nogle chancer indimellem, og så vil jeg hellere fokusere på, hvilke gode ting jeg får ud af det, selvom der også er dårlige. Jeg fik en fantastisk ven for livet i Sofie, og det havde jeg ikke fået, hvis jeg ikke havde været med.

Vicki og Sofie kendte ikke hinanden, før de mødte hinanden i programmet. De to skuespillere er blevet så tætte både privat og arbejdsmæssigt, at de har formet en lille duo, så de kan lave noget teater sammen.

"Spillet" kan ses hver onsdag på TV 2 Play og TV 2 Echo.

LÆS OGSÅ: Sofie Stougard om 'Spillet': Man havde følelsen af, at man var med i 'Paradise Hotel' med tøj på