Jeg er en ældre kvinde, der har et problem, som jeg gerne vil have dig til at belyse. Jeg har to døtre og en pæn økonomi.
Jeg har et ønske om at bruge mine penge på rejser med mine børn, svigerbørn og børnebørn, da jeg har lyst til at få en masse gode oplevelser med dem i stedet for, at de skal arve pengene, når jeg ikke er væk.
Jeg er bestemt ikke rig, men sparer ca. 50.000 kr. op hvert år, og har ad den vej økonomien til at invitere dem med. Vi har allerede været på et par skønne ture sydpå, og jeg har fornemmet, at alle har nydt det. Rejsernes mål, hvor vi skal bo, og hvad vi skal, har vi planlagt i fællesskab, så alle mere eller mindre fik deres lyster og behov opfyldt.
Nu er mit problem, at min yngste datter ikke længere mener, at jeg skal betale. Hun vil derfor kun med, hvis hun selv betaler for hendes egen lille familie. Hun synes nemlig, at det er for stor en gave at tage imod.
Konsekvensen er så, at hun ikke vil med på den ferie, jeg planlægger til efteråret, hvilket låser hele familien, da jeg ikke ønsker at gøre forskel på mine børn. Min anden datter har nemlig ikke økonomisk mulighed for selv at betale for all-inclusive rejsen i år, og jeg ønsker så brændende at dele de oplevelser med dem alle.
Det er jo i sig selv en kæmpe gave for mig at få skønne minder med børn, svigerbørn og børnebørn, det ville jeg sådan håbe, at min yngste datter ville forstå, så hvad gør jeg?
Nu håber jeg, du har forklaret din yngste datter, at din generøse rejsegave ikke kun er givet for hendes og resten af familiens skyld, men så sandelig – og måske mest af alt – for din egen. For det er jo det, der er tilfældet her.
Du ønsker at rejse og opleve verden med din familie i stedet for at gå og gemme på pengene for at familien kan arve dem, når du en dag er gået bort.
Får du din datter gjort klart, at rejserne ikke kun er for deres skyld, men mest for din egen, så kunne hun måske få det bedre med arrangementet. For så var det ikke længere blot en gave, du gav dem, men mest af alt en gave, de giver dig, og så har hun jo ingen grund til at gå og føle skyld.
Annonse
Skulle det ikke ændre hendes holdning, så kan det tænkes, at din datter måske finder, at de årlige rejser fylder for meget i hendes families egne ferieplaner i forhold til de behov og lyster, de måtte have for at holde ferie sammen.
At hun kan have det sådan, er vel rimeligt nok, for har hun børn, så er det begrænset for meget ferie, der kan holdes sammen som familie. Så kan det jo være, at I kunne finde på andre og lidt mindre omfattende ferieplaner sammen som f.eks. et kropophold eller et besøg ud i nogle af landets dejlige egne.
Under alle omstændigheder, så tror jeg, at det er vigtigt, at du får fortalt din datter, at rejsegaven ikke kun er til hende og resten af familien, men så sandelig lige så meget til dig selv. For får du hende det gjort klart, så kan det åbne op for en mere åben og ærlig samtale om, hvad der egentlig ligger til grund for hendes afvisning, og det tror jeg, der er brug for her.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
