En læser nyder sit nye liv på efterløn, men hendes mand har det helt anderledes og ved ikke, om hun kan klare det i længden. Derfor spørger hun Vibeke Dorph om hjælp.
En læser ved ikke, hvad hun skal stille op med sin mand
Jeg gik på efterløn for tre år siden, mens min mand ufrivilligt stoppede på sit job sidste sommer og nu er på pension. Mens han arbejdede, nød jeg mit nye liv. Jeg savnede absolut ikke mit job, for jeg fik tid til at dyrke min sport, mine mange interesser og nød også, at få tid til mine veninder, børn og barnebarn. Jeg nyder kort sagt livet og gør alt det, jeg aldrig havde tid nok til før.
Helt anderledes er det med min mand, der slet ikke er kommet i gang efter sin pension. Han hænger fast i bitterheden over, at der ikke længere var brug for ham på hans arbejdsplads. Han indadvendt og initiativløs, slasker rundt i morgenkåbe og hænger over sin telefon. Pludselig er der en søvnig og trist stemning herhjemme, hvilket har gjort, at jeg helst er mere hjemmefra, for jeg kan ikke holde stemningen ud. Jeg har forsøgt at tale med ham om det, men det vil eller kan han ikke. Jeg har forsøgt at friste ham med alle mulige idéer til, hvad han kan foretage sig, men han bider ikke på.
Sådan var min mand ikke før, han var bidt af sit arbejde og et meget engageret menneske. Jeg elsker ham, jeg har ondt af ham, men det her ved jeg ikke om jeg kan holde til i længden, vi har jo forhåbentligvis mange år endnu. Hvad gør jeg?
Der er jo den forskel på din mand og dig, at mens du har set frem til og glædet dig til at gå på efterløn, så forholder det sig modsat for ham. Han var glad for sit job, og hans pensionering var ufrivillig. Den nye livsfase, I begge befinder jer i, er således en lise for dig og en krise for din mand, og han lyder endnu ikke til at have fundet fodfæste i sit nye liv som pensionist.
Det kommer han forhåbentligvis til, men den slags kan godt tage lidt tid, for det gør det for os mennesker, når vi ufrivilligt skal omstille os til et nyt liv og ikke mindst tage afsked med et, vi ellers var så glade for. Nu skriver du, at du igennem årene har kendt din mand som et arbejdsbegejstret og engageret menneske. De mere lidenskabelige karaktertræk er jo stadigvæk en del af ham, så mon ikke de igen vil komme til at fylde i stedet for den tristesse, der har ramt ham nu?
Indtil det sker, synes jeg, at du skal leve, som du gør det nu, for ingen har glæde af, at du også skal gå og hænge med hovedet, fordi han gør det. Jeg synes også fortsat, det er fint, hvis du lige nævner for ham, at du med største fornøjelse vil dele dine oplevelser med ham. Tal også gerne fortsat med ham om, hvordan han går og har det, men lad endelig her være med at behandle ham som en svækling, der skal sparkes i gang. Accepter i stedet, at han har det, som han har og skal mødes og respekteres sådan. Så spar på iveren og presset om, at han skal skynde sig at blive glad igen. For det er han ikke lige nu, men det bliver han, når han først er ude på den anden side.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
