Maja og Stefan rejser jorden rundt med arbejdet under armen - og snart også en baby

Jeg sidder på Bali lige nu, siger Maja Grønholdt, som er digital nomade. 

Det vil sige, at hendes arbejde foregår online, og at hun kan arbejde hvor som helst og når som helst, så længe der er internet og strøm. 

Læs også

En episode med en instruktør sidder stadig i Vigga Bro: ”Jeg var fuldstændig lammet af væmmelse”

Hun er fri til at rejse jorden rundt, imens hun passer sit arbejde. Og det er netop, hvad hun gør.

Sammen med sin mand, Stefan Landgreve, har hun bygget en onlinevirksomhed, som laver digital markedsføring. Virksomheden startede parret for fem år siden, da de kastede sig ud i livet som digitale nomader. Siden da har de passet den fra eksotiske destinationer verden over, og de elsker det.

"Vi får noget mere ud af livet – også mandag til fredag – i stedet for hele tiden at gå og vente på, at det bliver weekend eller tid til den næste ferie. Vi kan for eksempel starte dagen med at surfe, løbe en tur på stranden eller hoppe i poolen."

Som selvstændige har parret en masse frihed. De holder af deres arbejde og arbejder gerne mange timer om ugen, men de kan selv bestemme, om de har lyst til at holde en lang frokostpause eller tage en fridag, fordi vejret er særligt godt – eller omvendt vil arbejde en weekend, fordi det regner.

"Når man er selvstændig, glider hverdag og fritid nemt sammen, og det gør det også for os. Men vi har skabt os et liv, som vi elsker at stå op til, også selvom den nogle dage står på 12 timers arbejde. 

Vi driver den bestemt ikke af, der skal også arbejdes, men guleroden er så stor, at det er det hele værd. Selv i de travleste perioder får vi små, magiske momenter ind i hverdagen. Vi ved, at der altid venter en flot solnedgang, når arbejdsdagen er slut, og kan for eksempel sige til hinanden, at hvis vi bliver færdige med arbejdet til klokken fire, kan vi nå at surfe lidt inden aftensmad. 

Det er en virkelig god motivation."

Det må ikke blive ved snakken

Udlængsel var den primære grund til, at Maja og Stefan skiftede deres liv i København ud med et liv som rejsende.

"Vi havde et godt liv i Danmark, og der var ikke nogen af os, der flygtede fra noget. Vi havde gode jobs, gode venner og gode familier, men vi higede efter mere eventyr. 

Hver gang, vi kom hjem fra en lang rejse, var vi i gang med at planlægge den næste. Vi følte, at vi levede mere, når vi var ude i verden og kunne bruge tiden under solens stråler."

Tanken om at få rejserne ind i hverdagen satte sig i parret.

De blev ved med at snakke og drømme om et liv fuld af eventyr, selvom det afveg fra den slagne vej.

"Man kommer nemt til at følge strømmen, men vi kunne godt tænke os, at livet ikke bare rullede derudad. Vi ville ikke gøre, hvad der blev forventet af os, uden egentlig at tage stilling. 

Altså, vi gik i folkeskole, tog en uddannelse, blev kærester og flyttede sammen, og det næste naturlige skridt ville være at få nogle børn og flytte i et hus udenfor byen. Det føltes bare ikke rigtigt for os."

Maja og Stefan besluttede sig derfor for at forfølge deres drøm om en anderledes livsstil. Nu var spørgsmålet, hvordan de kunne gøre drømmen til virkelighed.

"Det kan nemt blive ved snakken: Så sidder man en lørdag formiddag over kaffen og drømmer og snakker om det, men man får det aldrig ført ud i livet. For at undgå dét, gik vi dedikeret ind i projektet. 

I et halvt års tid mødtes vi på en café en gang om ugen i et afgrænset tidsrum – nærmest som et møde – og undersøgte, hvilke muligheder vi havde. Vi vidste, at vi gerne ville rejse, men skulle finde ud af, hvordan filan vi skulle skrue det sammen. 

For vi havde ikke lige et pengetræ i baghaven, og på det tidspunkt havde vi ikke en virksomhed, vi kunne tage med."

Parret sad altså troligt på den samme café uge efter uge og arbejdede for, at deres drøm kunne blive en realitet.

"Vi vidste, at vi ville skabe en digital forretning, som vi kunne drive fra hele verden, uafhængigt af tid og sted. Men det var før corona, hvor det for alvor blev normalt at holde onlinemøder, så det lå ikke til højrebenet. 

Der var selvfølgelig nogen, der havde haft de samme tanker som os før, men det var ikke kæmpestort blandt danskere at være digitale nomader. Der var også nogen, der rynkede rimeligt meget på næsen over det og sagde: ”Det kan man da ikke”, og i virkeligheden var det nok mest andres tvivl på projektet, der gjorde, at vi var så meget i vildrede."

En envejsbillet ud i verden

Trods skepsis fra omverdenen blev planen at opbygge og drive en virksomhed på distancen. De ville være digitale nomader. De oprettede en opsparing, som de overførte til hver måned, og besluttede sig for, at de ville tage af sted, når de havde 100.000 kroner.

"100.000 kan lyde af mange penge, men når først flybilletter, forsikringer og de første hoteller er betalt, er der ikke vanvittigt meget tilbage. 

Men vi regnede ud, at hvis vi levede på et skrabet budget, ville vi have syv måneder til at opbygge vores virksomhed, uden at vi tjente en krone undervejs. Heldigvis begyndte vi ret hurtigt at tjene lidt, og det gav os noget mere tid at løbe på."

I den første tid vendte parret hver en euro, rupiah og peso, de havde. Det var hårdt, men det hele værd, for de havde et klart mål.

Læs også

May Lifschitz: "Jeg har brugt 10 år på at indse, at der også ligger en værdi i, at jeg er kvinde på min egen måde"

"Indimellem havde vi lyst til at smide det der budget virkelig langt væk, men vi vidste, at hvis vi lod det løbe løbsk økonomisk, ville vi blive endnu mere pressede med at få virksomheden til at løbe rundt – eller i værste fald være nødt til at tage hjem til Danmark. 

Og Danmark var allersidste udvej."

Maja beskriver projektet som at springe ud fra en klippe uden faldskærm. Parret vidste ikke noget om at drive virksomhed, og Maja var i tvivl om, om deres forhold overhovedet kunne holde til, at de havde en forretning sammen. Ikke desto mindre tog de springet.

"Vi sad på Kreta, da vi købte en one way-billet ud i verden. Vi ville hellere sige ”vi prøvede” end sidde om 15 år og ærgre os over, at vi ikke havde forsøgt. Heldigvis er det jo så gået godt."

I dag tilbringer Maja og Stefan store dele af deres tid i udlandet, men sommeren bliver ofte brugt i Danmark, ligesom de nogle år har været hjemme til jul eller særlige begivenheder.

"Vi har ingen faste ”regler”, men typisk vil vi gerne hjem til Danmark om sommeren for at se venner og familie. Det er vigtigt for os stadig at have tætte bånd til dem, og efter at have været på farten i mange år ved vi, hvor meget det betyder at komme hjem og tjekke ind med folk in real life. 

Desuden er der ikke noget sted, vi hellere vil være om sommeren, end i København. Der er fantastisk, når folk er ude, og der er gang i havnen og sådan noget. Det elsker vi."

Sidste år købte parret en lejlighed i København, som de bor i, når de er i Danmark.

"Vi har brug for at have en base, når vi er hjemme i Danmark, så vi ikke lever i en kuffert hele året rundt. Det bliver for hårdt i længden, tror jeg. Men vi havde ikke troet, at det ville være muligt for os at få råd og blive godkendt af banken."

Generelt er Maja imponeret og stolt over, at hun og Stefan har formået at føre deres drøm ud i livet, og at det sågar er gået bedre, end hun havde turdet håbe på.

"Vores drøm og mål er nået, men også meget mere end dét. Vi havde aldrig nogensinde troet, at vi kunne opretholde den her livsstil i så mange år, og at vi sågar ville kunne få en udmærket indkomst på det. 

I starten var vi bare glade for at kunne komme ud at se verden og opleve noget, og hvis blot vi havde til dagen og vejen, var det fint. Nu har vi købt en lejlighed, og selvom vi selvfølgelig stadig kigger efter billige flybilletter og finder gode tilbud på overnatning, lever vi ikke længere på et stramt budget."

"Det har aldrig været målet at tjene en masse penge, men jeg tror, at man brænder ud, hvis man bliver ved med at leve så meget på en sten, som vi gjorde, da vi tog afsted. 

Det slipper vi for nu, og vi slipper for en masse økonomiske bekymringer.

For eksempel ved vi, at vi altid har råd til at tage hjem til Danmark, hvis der er noget, der brænder på."

Der må gerne gå hverdag i den

Ligesom budgettet har ændret sig undervejs, har parrets måde at rejse på også udviklet sig. Da de i første omgang kastede sig ud på dybt, turkisblåt vand som digitale nomader, var de kun det samme sted i kort tid, fordi de skulle se og opleve så meget som muligt. 

I dag har de sat tempoet ned.

"Jeg tror, at alle, der har været på en længere rejse, har oplevet, at man kan brænde lidt ud, hvis man flytter sig rigtig meget. 

Derfor rykker vi mindre rundt nu, end vi gjorde i starten, og vi prøver at lade være med at klemme for meget ind. Det nytter ikke noget, at vi ankommer et nyt sted og kun har tre dage til at udforske, for så er der nul dage til at arbejde, og der SKAL være tid til at arbejde, uden at det bliver presset."

"Typisk har vi en base, hvor vi er i en længere periode, og så kombinerer vi det med en eller flere ”afhoppere” til andre steder. 

Sidste år var vi for eksempel på den samme filippinske ø i to måneder, men vi var også i Cambodia, hvor vi var tre forskellige steder, og i Japan, hvor vi i snit rykkede os hver femte dag."

Foruden at tempoet er sat ned, er det også med tiden gået op for Maja og Stefan, at de ikke nødvendigvis behøver at se alting, når de er et sted.

"Selvfølgelig tager vi ikke til Cambodia for bare at sidde, vi tager derhen, fordi vi gerne vil se og opleve nogle ting. 

Men vi er blevet bedre til også at sætte pris på ”bare” at bo et sted og mærke atmosfæren, gå i supermarkedet, prøve en lokal restaurant og bare VÆRE. 

Vi har ikke noget imod, at der går lidt hverdag i den, for når man lever, som vi gør, bliver det aldrig ”hverdag-hverdag” på en negativ måde. Og efter mere end fem år på farten sætter vi også pris på, at der er noget stabilitet indimellem."

Udover at parret godt kan lide, at der er lidt stabilitet, giver slow traveling, hvor man er det samme sted i længere tid, også mening ud fra et klimamæssigt perspektiv.

"Jeg vil ikke fremstille os som engle, men fordi vi ofte er det samme sted i flere måneder, flyver vi ikke rundt, som hvis vi ”bare” var på rundrejse. Desuden synes jeg, det giver mening også at kigge på andre faktorer end flyvning, når man taler klima og miljø. 

Man er nødt til at se på det samlede billede, hvilket er meget mere komplekst. Vi har for eksempel ikke en stor villa eller bil, og vi køber langt færre materielle ting, end hvis vi havde en hverdag i Danmark. 

Under vores rejser er vores materielle forbrug helt i bund, og vi har for eksempel meget af det samme tøj med i tasken, som vi havde, da vi rejste ud for fem år siden."

"Vi bruger størstedelen af vores penge på at opleve. Og ved at opleve andre landes udfordringer, for eksempel med plast i havene, skærpes vores bevidsthed om behovet for at passe på planeten.

Så vi er blandt andet meget opmærksomme på at undgå plast, når vi rejser, fordi der er risiko for, at det ender i havet eller på en losseplads rundt om hjørnet, hvor det hele brændes af i en stor pærevælling, hvilket fører til giftig luftforurening."

Maja mener også, at rejserne på anden vis giver nye, vigtige perspektiver.

"Generelt er jeg ikke af den overbevisning, at verden bliver et bedre sted af, at vi alle stopper med at rejse. Rejser er med til, at vi som mennesker forstår den verden, vi lever i. 

De er med til at nedbryde fordomme, udvide vores horisonter og styrke vores forståelse af kultur og mangfoldighed i verden."

Baby skal med på eventyr

Slow traveling og stabilitet bliver sandsynligvis endnu vigtigere for Maja og Stefan i fremtiden. Om lidt bliver de nemlig forældre.

"Det har været en lang og sej rejse at komme hertil, hvor vi har besluttet os for at få et barn. 

Vi har haft tusindvis af overvejelser omkring det, for på papiret er det ikke så oplagt at få et barn, når man lever, som vi gør. Vi har været meget i tvivl om, hvordan vi kunne gøre det på en måde, som vi ville trives i, for vi elsker virkelig vores liv og hverdag. 

Nu har vi besluttet os for at se, om ikke vi kan forene de to ting: Familieliv og rejseliv."

Det er altså planen, at Maja og Stefan – og deres kommende datter – fortsætter livet som digitale nomader, når fødslen er overstået i Danmark.

"Det er klart målet at blive ved med at leve på den her måde, for det er det, vi trives i, og jeg tror langt hen ad vejen på, at hvis vi har det godt, så har vores baby det også godt. 

Det kan sagtens være, at vi pludselig finder ud af, at det ikke fungerer at leve som digitale nomader med et barn, og der er sikkert masser af ting, vi bliver klogere på undervejs, men det tager vi med. 

Læs også

Lene Beier har 1 vigtigt råd til dig, der gerne vil forfølge din drøm

Vi er nok gået lidt naivt ind i det, hvilket jeg egentlig tænker er meget sundt, men jeg vil mene, at vi har gode forudsætninger for at lykkes."

"De seneste fem år har vi løbende optimeret på vores liv og fundet vores vej. I dag har vi skabt en holdbar tilværelse, som vi elsker, og som vi ikke brænder ud af. Vi ved, hvad der fungerer for os, og derfor tror vi også på, at vi kan få det til at fungere som familie."

Tilværelsen som digitale nomader har i høj grad lært Maja og Stefan at tage tingene, som de kommer. De lader sig ikke slå ud af ændrede planer, aflyste fly eller strømsvigt, og de tænker aldrig mange måneder frem i planlægningen. 

Selvom deres liv kommer til at ændre sig markant, når de får et barn, har de ambitioner om at fortsætte i samme stil.

"Ligesom med alt andet i vores liv må vi tage det, som det kommer. Tage det én dag og ét problem ad gangen i stedet for allerede nu at tænke syv år frem. 

Behovene for et barn ændrer sig også helt vildt, så det er noget helt andet de første par år end senere, når barnet for eksempel når skolealderen. 

Så vi må tilpasse undervejs og virkelig mærke efter, hvad vi alle tre har det godt i."

Selvom parret, efter eget udsagn, er gået naivt ind i projektet, ved de godt, at der vil være udfordringer ved at opdrage et barn på farten. 

Men de tror også, at de kan give deres barn noget helt særligt igennem deres livsstil.

"Jeg tror, at vores barn kommer til at få rigtig meget med sig af vores levevis. Hun kommer blandt andet til at lære en masse om andre kulturer og få et åbent sind. 

Det er noget, jeg med glæde vil give videre."