"Vi får lov til at prøve mange ting som slædetur på Grønland eller at afstøbe vores bryster. Det gør man ikke en normal tirsdag aften."

Gennem de sidste 25 år har oplevelsesnetværket Optimalia præsenteret dets 40 kvindelige medlemmer for usædvanlige, skræmmende, udfordrende og berigende oplevelser. Og når man spørger en af stifterne, Marianne Z. Blicher, hvilket arrangement der gennem tiden har været mest grænseoverskridende, mindes hun straks dengang, de skulle spille teater på Møn:

– Vi ankom til et gammelt, nedlagt savværk på Møn. På alle træer hang en planche, hvor der stod "Kvindeteater opført af pigegruppen Optimalia". Vi fik et døgn til at lave fem forskellige stykker, der illustrerede et kvindeliv, og lave kostumer, der passede til. Der kom 100 mønboer og så os spille teater. Det var så grænseoverskridende.

Sammen med fem veninder stiftede Marianne Z. Blicher i 1992 Optimalia. Efter studietiden savnede de alle leg og frihed og blev derfor enige om at lave et oplevelsesnetværk for kvinder.

– Det her er et legenetværk. Vi får lov til at prøve mange ting som eksempelvis at spille undervandsrugby, twerke eller afstøbe vores bryster. Det gør man ikke en normal tirsdag aften. Hvor skulle jeg gå hen, hvis jeg ville prøve det? Vi har skabt et forum til den slags. Mange ting kan man ikke prøve på et AOF kursus. Og det står også i vores vedtægter, at "det er Optimalias formål at udvide og udfordre det enkelte medlems personlige formåen".

Det allerførste, de fem veninder gjorde, var at stifte en bestyrelse og lave nogle klare og strikse vedtægter for netværket.

– Vi vidste allerede dengang, at hvis denne her klub skulle lykkes, skulle folk være committed, og det er de kun, hvis de betaler, før de er med, arrangementerne ligger fast, og der er nok kvinder til, at der kan være et frafald. Derfor gik vi meget op i at have det formelle på plads, før vi gik i gang. Jeg har hørt om flere kvindenetværk, hvor de går i biografen eller i teatret, men hvor de er for få og derfor ikke kan opnå høj nok kvalitet. Men vi har rigtig høj kvalitet.

LÆS OGSÅ: "Du går ikke ud med en goodiebag i hånden eller drikker lyserød champagne. Det her er hårdt arbejde"

Mere end 250 oplevelser

Det koster 1.800 kroner om året at være medlem af Optimalia. Og der er ti faste arrangementer om året, en weekendtur samt en udlandsrejse en gang hvert tredje år. De har eksempelvis været på slædetur på Grønland, badet i varme kilde på Island, danset i Tyrkiet og har allerede planlagt, at de næste år skal køre med rensdyr i Lapland.

I Optimalias lange levetid er der aldrig blevet flyttet en dato eller aflyst et arrangement. Det betyder, at det er blevet til mere end 250 arrangementer gennem tiden. Ifølge Marianne Z. Blicher har det gjort Optimalia til et stærkt og trygt netværk for medlemmerne.

– Vi tør mere sammen, og vi er åbne over for hinanden, fordi vi har været på så mange ture sammen. Det er de færreste veninder, man har været 4-5 dage på tur med. Vi har snakket om mange flere ting, vi er gode til at hjælpe hinanden – også gennem livskriser. Og selvom vi ikke alle er tætte veninder, står vi alligevel op for hinanden. Det er det, der giver sådan et specielt sammenhold.

– Vi er ikke så gode til at bruge hinanden professionelt, men det er heller ikke meningen med Optimalia. Det er meningen, at alle udvikler sig både psykisk og fysisk. Når vi eksempelvis bestiger bjerge, har nogle højdeskræk, eller hvis vi rider, er nogle bange for heste, men vi hjælper altid hinanden. Hvis man selv er stærk i noget, hjælper man dem, der ikke er. Det er sådan en stærk dynamik, der gør, at vi alle har overskredet grænser gennem tiden.

Hvis man spørger Marianne Z. Blicher om Optimalias fremtid, ser den lys ud. Der kommer hele tiden nye ting, klubbens kvinder kan prøve af. Dog erkender hun, at det godt kan mærkes, at Optimalia ikke længere består af 20-årige kvinder, som da de startede i 1992:

– I gamle dage var det meget nemt at få særligt mandlige foredragsholdere til at komme ud og holde foredrag, når vi sagde, at vi sad 40 unge kvinder. Der mister vi lidt nu. Men tit synes de alligevel, at det er sjovt, griner hun.