Pausefisk & båndsalat - her er ordene, vi ikke bruger mere

I sidste uge ramte nyheden om, hvilke nye ord der havde fundet vej ind i den danske ordbog. Det gælder blandt andet ord som skærmtid, syv-syv-ordning og inshallah.

Det fik os til at tale om, hvilke ord der er på vej væk fra det danske sprog. Ord som telefax, båndsalat og pausefisk vakte en del undren hos yngre kolleger.

For i dag er der aldrig pauser i den evige strøm af TV-udsendelser, et nyt program overtager kukkassen, så snart en udsendelse er færdig, så der er aldrig brug for, at tv-skærmen bliver indtaget af fisk som svømmer rundt og venter på, at Fjernsyn for dig eller TV-Avisen går i gang. 

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Det samme gælder kassettebåndene, som er blevet overtaget af mobiltelefonen, hvor det er netforbindelsen, som kan drille med afspilningen af din yndlingssang. Helt modsat da jeg var barn, hvor der kunne gå total båndsalat i den, hvis jeg spolede for meget frem og tilbage for at finde 'Careless Whisper' på side to af kassettebåndet - med en lidt trist lyd kunne båndet pludseligt sætte sig fast og et større udredningsarbejde med en blyant måtte gå i gang.

Det var en anden tid, som jeg ofte forklarer min søn, når han bliver utålmodig. Da jeg var barn, var tålmodighed en dyd. 

Ifølge Michael Nguyen, der er ansat som forsker i Dansk Sprognævn, er det vanskeligt at afgøre, hvorfor det ene eller det andet ord forsvinder.

"Nogle ord bliver ikke brugt særligt meget mere, simpelthen fordi det, de betegner, er forældet eller er sjældent forekommende. Det gælder fx ord som husmorafløser og kassettebånd. Der findes ikke husmorafløsere mere, og kassettebånd bruges stort set ikke mere," siger han til alt.dk.

At det danske sprog er under konstant udvikling er helt naturligt og ikke noget nyt. 

Som barn blev Pernille opfattet som doven og dum – i dag hjælper hun andre med samme diagnose

Pernille Degel voksede op i en tid, hvor ordblindhed blev forvekslet med dovenskab og dumhed. Som voksen hjælper hun nu selv børn med at overvinde læsevanskeligheder. Og for et år siden læste hun sin første bog – bare for fornøjelsens skyld.

"Sådan har det altid været. Brugen af både nye og gamle ord kan føre til manglende forståelse mellem modtager og afsender, men i praksis vil man ofte kunne afklare, hvad der menes, fx ved at spørge hvad den anden mener," siger Michael Nguyen.

Ord, vi ikke bruger længere

Vi har bevæget os Down Memory Lane og samlet en række ord og udtryk, som vi ikke bruger (særligt meget) længere – måske er der flere, som har fortjent et comeback?

Kålhøgen – en person, der ytrer sig eller optræder på en overlegen eller pralende måde.

Trættekær – person, der let og ofte ender i skænderi.

Stratenrøver – person, som snyder folk

Checkhæfte og rejsechecks – forløber for dankortet

Portemonnæ – pengepung

Lazaron – en fattig person

Olm – andet ord for sur, vred

Hyrdetime – elskovsstund

3 gode råd: Sådan bliver du bedre til at tale om sex med en partner

“Let’s talk about sex, baby,” synger Salt-N-Pepa, men det er muligvis nemmere sagt end gjort. En ny undersøgelse viser i hvert fald, at vi danskere har svært ved at tale om sex med vores partnere – selvom vi gerne vil. Her får du tre tips til bedre samtaler om lagengymnastikken.

Brødflov – at være småsulten

Flottenhejmer – en person, der smider om sig med penge

Ødeland – en person, der øder sine penge og værdi bort

Galimatias – sludder, vrøvl eller vås

Ride som en mare – at skræmme, forurolige eller hjemsøge

Huld – fedt på kroppen eller trofast og hengiven

Lurendrejer – en person, der er kendt for at snyde, bedrage eller spille andre et pus

Ikke helt appelsinfri – bruges om en person, der er småfuld

Hanrej – nedladende udtryk for en mand, hvis kone er ham utro

Dorsk – dvask eller sløv