Lotte er sekundært infertil: ”Det var nærmest som at få en dødsdom”

Nu har du fået ét barn naturligt, så bliver den næste ingen problemer, for så har kroppen helt styr på det. Eller også har den ikke. Det hedder sekundær infertilitet – når man har fået ét eller måske flere børn naturligt, men så pludselig ikke længere kan opnå graviditet. En betegnelse, som Lotte Møller-Lind aldrig havde hørt om, før hun selv fik diagnosen.

"Det tog mig ét år at blive gravid med første barn, men jeg var ikke bekymret. Jeg blev gravid undervejs, men fik en abort i uge otte, og så arbejder jeg i treholdsskift, og alle undersøgelser siger, at det ikke er sundt for kroppen. Så jeg havde en fornemmelse af, at det også ville blive svært anden gang. Men ikke SÅ svært", fortæller 37-årige Lotte, som selv er enebarn, fordi hendes mor fik abort efter abort i forsøget på at give hende en søskende, så det er ikke helt fremmed for hende, at fertilitet kan være en udfordrende størrelse.

Hun tog det derfor ret roligt, da hun kontaktede lægen efter et år, fordi hendes store dreng, Magne på fire år, også var længe undervejs, og alle undersøgelser dengang viste, at hverken hun eller manden fejlede noget – og så blev hun jo naturligt gravid med Magne nærmest sekundet efter at være blevet undersøgt.

Kvinden mod systemet

Det var ikke kun diagnosen, som var chokerende for Lotte og hendes mand. Men også mødet med systemet. For når man har børn i forvejen, er der ikke ret meget hjælp at hente på de offentlige fertilitetsklinikker, opdagede hun. I stedet blev hun henvist til en scanning hos en gynækolog.

"Gynækologen mente, at jeg havde lukkede æggeledere, men det krævede en røntgenundersøgelse med kontrastvæske. Jeg brugte tre måneder på bare at vente på den, for den skal laves på et bestemt tidspunkt i ens cyklus, og de havde ikke plads til mig. Det var så tung en proces, og jeg følte, jeg blev tabt mellem to stole, for der var jo ingen grund til at henvise mig til en gynækolog, når hun alligevel ikke måtte hjælpe mig med at blive gravid", fortæller Lotte, der på røntgenklinikken desværre fik sine værste anelser bekræftet:

"Der var ingen gennemgang i mine æggeledere. Ægget ville aldrig kunne komme igennem og møde en sædcelle, så som 35-årig var jeg pludselig infertil. Jeg havde også et fibrom i livmoderen, som kunne gøre det svært for et æg at sætte sig fast, hvis jeg skulle blive gravid med fertilitetsbehandling. Det var den værste dag og tog alt håb fra mig", forklarer Lotte, som blev vred over alle de velmende peptalks om, at kroppen har helt styr på det anden gang.

LÆS OGSÅ: Hvad skyldes en tabt graviditet? Det har ingen hidtil kunnet svare på – men nu sker der endelig noget

"Jeg havde aldrig før hørt om, at man kan blive sekundært infertil. Hvorfor kunne jeg pludselig ikke blive gravid? Det var nærmest som at få en dødsdom. ‘Du er ikke kvinde længere, for du kan ikke få børn’. Og det værste var, at de ikke havde en forklaring på, hvorfor jeg pludselig havde to lukkede æggeledere. Ikke andet end sort uheld", siger Lotte og tilføjer:

"Min mand havde nemmere ved at affinde sig med og se fordelene i, at vi ikke kunne få én mere, men jeg VILLE ikke slippe det. Jeg var nødt til at prøve alt", fortæller Lotte, der fik overtalt sin mand til at købe 3 IVF-behandlinger på en privat klinik i København.

Skammede sig

Under stort set hele forløbet holdt Lotte sine tanker, drømme og frustrationer for sig selv. Også de grimme, som de fleste kvinder, der har kæmpet med at blive gravide, sikkert kan genkende, når alle andre popper babyer ud.

"Min mand var ikke så ramt som jeg, og jeg arbejder i et meget mandsdomineret miljø, så det var bare nemmere at holde det for sig selv. Mange sagde også ‘men du har et barn i forvejen’, og det endte med, at jeg ofte selv sagde det først – vel mest for at beskytte mig selv", siger Lotte og tilføjer, at hun nok skammede sig over sit brændende ønske om et barn mere, når hun nu var så privilegeret, at hun havde et barn i forvejen, mens barnløse ingen har.

"Jeg havde jo en sund og rask dreng, så jeg begyndte bare at feje andre af med selv at sige, at ‘hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det jo bare sådan’. Det mente jeg ikke så sorgløst, som det blev sagt, for jeg håbede jo sådan. Men jeg skammede mig. Jeg ville ikke have, at folk skulle tro, at jeg var egoistisk og ikke kunne få nok", fortæller Lotte, der derfor i stilhed fortsatte med at drømme og gøre alt for at opnå sit ønske.

LÆS OGSÅ: ”Det var det hårdeste øjeblik i mit liv. At skulle sige både hej og farvel på samme tid til mit barn”

Hun stak sig med sprøjter på alle de rigtige tidspunkter, hun gik til zoneterapi og akupunktur, selvom hun ikke tror på alternativ behandling, og hun spiste kosttilskud for ægkvaliteten og gav sin mand piller for sædkvaliteten. Hele hendes liv var indrettet efter det, og hun husker særligt en fest, hvor et familiemedlem annoncerede sin graviditet og derefter blev rost for, hvor flot det var, at hun så hurtigt blev gravid. Det var ikke sagt i ond mening, men Lotte blev både gal og ked af det.

"Jeg gjorde jo for helvede alt, hvad jeg kunne. Vi var nærmest mere punktlige med alt, end hun nogensinde havde været, og jeg tænkte bare ’Nej! Det var ikke flot eller dygtigt af hende at blive gravid hurtigt. Det var bare fedt for hende. Og ufedt for mig’", mindes Lotte.

En dyr lottokupon

Efter tre ægudtagninger, tre negative forsøg og ét fryseforsøg, satte et æg sig endelig fast, og Lotte blev gravid med en lille pige, som er fem måneder i dag. Men undervejs mistede hun gang på gang håbet, når der kun kom få æg ud, lægerne kaldte dem ‘dårlige og gamle’, og testene var negative.

"Det har været det vildeste tab af kontrol. Som at købe en meget dyr lottokupon og bare håbe på en gevinst, for ellers ville det bare være det; en dyr lottokupon og ingenting", fortæller Lotte, som undervejs købte en hundehvalp, for selvom det er den største kliché, hjalp den hende med at fokusere på noget andet.

Og hvalpen er stadig en del af familien. Som et tredje barn – og de skal ikke have flere, understreger hun, for der var en klar aftale mellem hende og manden om tre IVF-behandlinger og ikke mere. Som så liiige blev til et enkelt fryseforsøg også. Men Lotte mener heller ikke, hun kunne have klaret mere.

"Jeg var klar til at give op, før jeg blev gravid med lillesøster. Det kan ikke beskrives, hvor hårdt det er at være i fertilitetsbehandling. Måske havde min grænse rykket sig, hvis det ikke var lykkedes? Det kan jeg selvfølgelig ikke vide. Men jeg tror, jeg ville have haft det rigtigt svært, hvis jeg ikke var blevet gravid. Man vil nok inderst inde altid føle, at der er noget mere, man kunne gøre, især når man jo før har været gravid", siger Lotte.

LÆS OGSÅ: Josefine Høgh: Jeg ved jo godt, at der kommer et lille kærlighedsbarn på den anden side

Hun er taknemmelig for, at hun trods sin pludselig infertilitet alligevel havde held med at give Magne en søskende, som hun som enebarn altid selv havde ønsket sig. Det er nemt at glemme alt det negative, når først drømmen går i opfyldelse, indrømmer hun, men hun vil gerne være med til at råbe højt om sekundær infertilitet, for ikke mange andre gør det.

"Det er sådan et følsomt emne, meget tabuiseret. Men vi er nødt til at tale mere om det, for det er meget ensomt og skamfuldt, fordi det er mere lovligt at ønske sig et barn første gang end anden gang – og det kan man jo også få hjælp til", siger Lotte og slutter:

"Men det er okay at ønske sig et barn, uanset om det er nummer ét eller fem. Det fylder stadig hele ens liv og tanker og følelser, og andre skal ikke bestemme, om man må ønske sig flere børn".