Andebryst: Salater, gryderetter og wokretter

Opskrift på salater, gryderetter og wokretter

Andebryst er et lækkert stykke kød, der kan serveres på utallige måder og med mange slags tilbehør.

Ofte forbinder man and med mortensaften og juleaften, men andebryst er en lidt lettere form for and end fx andesteg og en typisk ingrediens i asiatiske retter og salater.

Det fungerer godt i både en frisk salat eller i en lidt tungere ret, der står godt til efterårsstemning og vinterhygge.

And til jul

Orker du ikke at stege en hel and, eller skal I ikke væres så mange juleaften, kan du vælge en af disse menuer. Her er en opskrift på en hyggelig tre-retters middag til den lille familie: Julemiddag til to 

For det er jo ikke alle, der skal have den store familiekomsammen i julen. Måske er I kun to, eller måske nyder du julen alene. Er det tilfældet, har vi fundet en disse fine middags- og frokostforslag i mindre mængder. Julemad til én eller to 

Og selvom I er flere juleaften, kan det faktisk være en god ide med andebryst, hvis du ikke har mod på eller køkken-kapacitet til at stege en hel and. På denne måde slipper du også for andeskroget, benene osv., med mindre du altså er typen, der også får brugt det og måske kogt en god fond i juledagene.

Vil du servere andebryst juleaften eller mortensaften, så finder du her på siden en lang række helt klassiske opskrifter med det traditionelle tilbehør som rødkål, brun sovs og brunede kartofler: Andebryst med æbler og svesker, brunede kartofler og rødkål

Er du til det mere utraditionelle tilbehør, kan du f.eks. prøve

Prøv f.eks. også denne lækre opskrift på en appelsinmarineret variant med grønkålssalat

Hvor meget kød skal man beregne til hver person?

And er en ret tung spise – og serverer du andebryst juleaften, hvor der måske også kommer flæskesteg på bordet, skal du ikke beregne helt så meget kød til hver, som hvis du laver en salat eller bruger kødet i f.eks. en wok-ret.

Husk også på, at tilbehøret (og desserten!)  juleaften og mortensaften kan være ret kraftig kost, så mængderne af kød behøver ikke være så store.

En god tommelfingerregel er:
200 g kød pr. person (husk at tælle både flæskesteg og and med i regnskabet)

Et normalt andebryst vejer omkring 250-300 gram, så der er nok til halvanden person. Steger du 6 styk, er der rigeligt til 8 personer.

Husk den gode køkkenhygiejne – også i højtiderne

Når der er stress på i køkkenet, eller mange hænder inde over madlavningen, f.eks. juleaften, så kan det være svært at opretholde en god køkkenhygiejne. Det gælder især kød og fjerkræ.

Det er vigtigt, at du tager brysterne direkte fra køleskabet og steger dem. Der er forskel på hele kødstykker og hakket kød - normalt er der kun bakterier på overfladen af hele kødstykker, og det er derfor ikke nødvendigt at gennemstege dem.

Det er heller ikke nødvendigt at gennemstege bøffer og koteletter skåret af hele kødstykker. Derfor kan du også sagtens stege det, så det er rosa i midten.

Sådan skal et andebryst steges på panden

1. Start med at ridse fedtsiden med en skarp kniv. Undlad at skære ned i kødet

2. Gnid grundigt med salt

3. Læg brystet på en kold pande med fedtsiden nedad

4. Tænd for blusset og lad det stege i minimum 10 minutter. Kødet skal have en kernetemperatur på 72 grader, eller 65 grader, hvis du ønsker det rosa i midten.

5. Tag det af panden og lad det trække i 10 minutter

Sådan skal et andebryst steges på panden og i ovnen

Du kan også stege andebrystet i ovnen i 20 minutter ved 225 grader. Der er også mange, der sværger til at stege på både pande og i ovn – f.eks. sådan her:
1. Rids fedtet på andebrystet i små tern – undlad at skære ned i kødet.
2. Brun kødet på en varm pande med fedtsiden nedad, til det er gyldent og sprødt.
3. Vend kødet, og brun det et par min. på den anden side. Kom det i et ovnfast fad.
4. Drys med salt og peber eller en krydderiblanding eller evt. marinade og sæt det i en 185 grader varm ovn.
5. Steg det 15-17 min. i ovnen. Tag kødet ud af ovnen, og lad det trække 8-10 min. før udskæring. 

Opskrifter med sæsonens råvarer

Uanset hvad du er til, kan du på alt.dk finde den opskrift, der passer til dig og gør brug af sæsonens bedste råvarer.

Det kunne være appelsinmarineret andebryst med grønkålssalat, andebryst med løg og jordskokker i gryde, eller en lækker wok med andebryst, nudler og shiitake-svampe.

Opskrifterne er fra Hjemmet, Hendes Verden, Alt for damerne, BoligLiv og Fit Living. Velbekomme!