Annonse

Hjernerystelse - symptomer og behandling

Camilla Sander fik hjernerystelse og endte som førtidspensionist: Jeg blev bare overladt til mig selv

Da Camilla Sander for otte år siden fik en hjernerystelse, var lægernes budskab, at den nok skulle gå over af sig selv. Det gjorde den imidlertid ikke, og i dag er Camilla førtidspensionist. Hun kæmper fortsat for at få det bedre, men føler sig i høj grad overladt til sig selv både helbredsmæssigt og økonomisk.

Det kan ske for alle. Du kan banke hovedet ind i døren, vælte på din cykel eller blive ramt af en albue i baghovedet. De fleste kommer smertefrit over slaget. Men for en gruppe gælder det, at de får hjernerystelse af slaget. Hvert år er der mindst 25.000 danskere, som pådrager sig en hjernerystelse.

Men hvad er en hjernerystelse, hvordan føles den og hvilke symptomer skal du være opmærksom på? Det og meget andet kan du finde svar på på siden her.

Kvinder har større risiko for at blive ramt af senfølger fra en hjernerystelse: Her er eksperternes opråb

For de ca. 25.000-35.000 danskere, der hvert år får en hjernerystelse, er den gode nyhed, at der efterhånden er stor viden på området. Den dårlige nyhed er, at der mangler et specialiseret behandlingstilbud til patienter, der bliver ramt af senfølger – og det er vi kvinder i særlig risiko for at blive. Læs to eksperters stille opråb, og mød en kvinde, der i mange år har cyklet frusteret rundt i systemet i håbet om at få hjælp til sin rystede hjerne.

Lisbeth Wulff: "Amors pil ramte ret heftigt"

Lige nu kan du opleve Lisbeth Wulff i 4. sæson af tv-serien Borgen. Mød hende her til en snak om barndommen i Afrika, Amors pil, Bodil Jørgensens skønne væsen og et slag i hovedet, der fik store følger.

Lisbeth Wulff: ”Det var ikke psykisk – det var en urfølelse af ikke at kunne, ikke at magte”

Et slag i hovedet fik store følger for Lisbeth Wulff. Det fortæller den Borgen-aktuelle skuespiller om i et stort interview i ugens Hendes Verden.

Annonse

"Jeg fik ikke bare en hjernerystelse, jeg fik også en brat opvågning"

Det er næsten altid en krise, der får os til at skifte livsbane. For Kira var det barnløshed, for Josefine var det en hjernerystelse, for Fattima var det et stressnedbrud, og for Nina var det en spiseforstyrrelse og et smertefuldt parforhold, der udløste behovet for at sætte farten ned og finde mere mening og ro.

"Hvis du ikke kan give dig selv kærlighed, kan du heller ikke give det til andre"

Josephine Bredsted blev slået i jorden af sin krop og karrieren, der i høj hastighed var kørt ud ad en vej, der ikke var hendes. Hun havde glemt at passe på sig selv og mærke efter, hvor hun gerne selv ville hen. Med en god portion accept, spirituel vejledning og ikke mindst selvkærlighed har hun nu fundet tilbage på sporet af det sunde, gode liv.

Den usynlige sygdom: Kom med ind i hovedet, når hjernen er blevet rystet

I den nye Talk Town-podcast, Efterdønning, forsøger journalist Anne-Laura Hedegaard at blive klogere på, hvordan en langvarig hjernerystelse påvirker hendes mor: Hvad der foregår bag det upåvirkede ydre, og hvorfor nogle dage kan være gode, mens den andre dage tvinger hende i knæ.

Amanda blev fejlbehandlet for sin hjernerystelse: ”Jeg skulle nok have insisteret, men der var ingen, der tjekkede mig”

Da 28-årige Amanda Kruse Larsen faldt og slog hovedet, blev hun ikke undersøgt for en hjernerystelse. Det betød, at hun stod alene med svimmelhed og slem hovedpine i to måneder, før hun fik hjælp.

Hjernerystelsesforeningen kritiserer: Patienter bliver behandlet for sent

Omkring 10 procent af de hjernerystelsesramte i Danmark går for længe med deres lidelse, før den bliver opdaget, viser tal fra Hjernerystelsesforeningen. Det kan få store konsekvenser for den enkelte, mener foreningens formand, Ronni Lykke Bødker, der opfordrer til nye retningslinjer på området. Han bakkes op af Det Lægevidenskabelige Selskab, der medgiver, at lægerne ikke har tilstrækkelig viden inden for området.

”Gulvtæppet blev revet fuldstændig væk under mig”

Marie Linander Henriksen fik en hjernerystelse for to år siden og føler sig stadig begrænset af den.

Helle fik hjernerystelse: "Jeg har været dårlig til at lytte til mig selv"

For et år siden kunne 36-årige Helle Harbo passe et fuldtidsjob og nyde et travlt og aktivt liv med mand og børn. Så røg hun i asfalten og fik hjernerystelse. I dag er hver dag en lille kamp, som kræver, at hun lytter ekstra meget til sin krop.

Hjernerystelse: Derfor skal du tage den seriøst

Hvert år får flere end 25.000 danskere en hjernerystelse. En del af dem bliver revet væk fra deres dagligdag i månedsvis, måske år, bl.a. fordi vi ikke tager det alvorligt nok. Bliv klogere på, hvad der sker, når du får rystet hjernen.

Da Dittes hoved ramte asfalten, blev hendes liv ændret for altid

"Brug hjelm, venner, vil I ikke nok?"

3 kvinder: „Jeg trænede mig tilbage til livet"

Midt i dit livs største krise kan motion være netop dét, der giver dig styrke. Mød Nine, Karen og Sara, der har brugt træning til at komme igennem svære udfordringer.

Christiane: "Jeg er en pleaser af person"

Det kan være svært for nygifte Christiane Schaumburg-Müller O'Connor at sige nej til de mange tilbud hun får, fordi hun gerne vil please, fortæller hun i dette interview, hvor hun også runder livet som nygift, hvordan hun har fået og bevarer sit positive sind, og hvorfor det i hendes branche ikke er nok at være"blid og afventende".

Hovedpinefri - med tips og øvelser

Hver tredje lider af spændingshovedpine, og hver sjette har migræne. Lær at tage hånd om hovedpinen og dens årsager, så den ikke bliver kronisk.

Annonse

Hvert år er der mindst 25.000 danskere, som pådrager sig en hjernerystelse. De fleste kommer sig over hjernerystelsen uden behandling efter kort tid - men der er også nogle, som oplever, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud, og man omtaler så tilstanden som post-commotionelt syndrom (PCS). som består af svimmelhed, adfærdsændringer, neuropsykiatriske symptomer og kognitive forstyrrelser.

Ifølge Hjernerystelsesforeningen.dk har 10-15% stadig mén efter et år.

Der lader ikke til at være nogen stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen. Det er fx ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.

Hvad er hjernerystelse?

En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen. En hjernerystelse kan derfor opstå uden, at der nødvendigvis har været direkte kontakt med en genstand.

De seneste år har der været et stigende fokus på hjernerystelser, men der er stadig alt for mange, der ikke ved, hvordan vi skal forholde os til, når hjernen ryster. Flere går endda rundt med en hjernerystelse uden at vide det og bliver derfor ikke registreret i systemet.

– Den generelle viden om hjernerystelser i Danmark er ikke særlig stor. Folk ved ikke nok om det. De går direkte på arbejde, hvis de har fået et slag i hovedet, og så finder de ud af, at den er helt gal, siger Kim Friedrich, landsformand for Hjernerystelsesforeningen og henviser til undersøgelser, der peger på, at det er sværere at komme over sin hjernerystelse, hvis du er aktiv i ugen efter din hjernerystelse.

Sådan føles en hjernerystelse

Kortvarig bevidstløshed medhukommelsestab omkring selve hændelsen er ofte karakteristisk, men man kan godt have haft hjernerystelse selvom man husker det hele. Som regel får man umiddelbart hovedpine, kvalme og kaster måske op. Op til flere uger efter kan man fortsat være plaget af koncentrationsproblemer, usædvanlig træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed. Kilde: netdoktor,dk

Symptomer på hjernerystelse

Symptomer på hjernerystelse kan opstå timer eller dage efter slaget, mange vil dog opleve symptomer med det samme.

Nogle af de mest udbredte tegn på hjernerystelse er:

Hovedpine/trykkende følelse i hovedet
Svimmelhed
Sløret syn
Balanceproblemer
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
Kvalme/opkast
Voldsom udmattelse
Lyd- og lysoverfølsomhed.

Ifølge sundhed.dk skal du ikke være alene det første døgn efter en hjernerystelse. Du skal vækkes to gange i løbet af den første nat for at være sikker på, at du kan vækkes og har normale reaktioner.

Man anbefaler, at du begrænser følgende aktiviteter de første dage, indtil du føler dig frisk igen:

Langvarig TV-kigning og læsning.
Videospil/computerspil.
Alkohol.
Sportsaktiviteter som indebærer risiko for nye hovedskader. Det kan fx være kontaktsport, fodbold, håndbold.

De fleste kommer sig ovenpå en hjernerystelse – uanset om den er kort- eller langvarig. Men det er nødvendigt med ro og tid.

Stress kan forværre tilstanden. Hjernerystelsesforeningen udvikler løbende rådgivning. Noget af rådgivningen er for alle og noget er forbeholdt medlemmer. Se mere på Hjernerystelsesforeningen.dk

Annonse