Lammeculotte – nemme og lækre opskrifter med lam
Skal du holde påskemiddag og skal der lam på bordet? Hvis du skal lave lammeculotte, kan du her på siden få inspiration til at tilberede den. Vi har nemlig de bedste opskrifter på lammeculotte, der naturligvis ikke kun kan serveres til påske, men som kan spises året rundt. Se blandt andet opskriften på lammeculotte med timian og hvidløg, og bliv ikke mindst meget klogere på, hvordan du undgår, at lammekødet kommer til at smage af uld.
Det er ofte med lam, som det er med koriander eller rucola. Enten er man vild med det, eller også gælder det helt modsatte. De, der har forbehold mod lam, begrunder det tit med, at det smager af uld. Det skyldes typisk tilberedningen. Og det er rigtigt ærgerligt, for lam er nemlig rigtigt lækkert. Det gælder især lammeculotten, der kommer fra lammets baglår. Her på siden finder du lækre opskrifter på lammeculotte – perfekt at servere til næste påskemiddag!
Lam er noget, vi spiser til påske
Rigtig mange forbinder lammesteg med påske. Lam er lækkert, og især i påsken er vi mange, der har lam på bordet. Dét er der forskellige grunde til. Den måske største af dem er, at lammet ifølge Det Nye Testamente er et billede på Jesus. Og så er det desuden også først i påsken, at de staldopdrættede lam er store nok til, at de kan slagtes. Her på ALT.dk mener vi ikke, at lammet skal være forbeholdt påskemiddagen – men at en god lammeculotte kan serveres året rundt til både hverdag og fest. Du kan for eksempel bruge hvidløg til at krydre culotten med, for hvidløg går enormt godt til lammekødet. Prøv selv med denne lammeculotte, der har smag af både hvidløg og timian.
Lammeculotte – en fed, men smagfuld udskæring
Selve lammeculotten er med 21 gram fedt per 100 gram en relativ fed sag. Til sammenligning er der 9 gram fedt per 100 gram i en kalveculotte. Lammekødets høje fedtindhold betyder, at det er yderst velegnet til stegning på panden, grillen eller i ovnen. Fedtindholdet er nemlig med til at sikre, at kødet ikke bliver tørt, når det tilberedes. Karakteristisk for netop culotten er desuden, at smagen er noget kraftigere end i de øvrige udskæringer på lammet.
Frikadeller, køller og kroner
Lammeculotten er naturligvis ikke den eneste udskæring på lammet, der kan komme lækre retter ud af. Lammekroner og -køller smager også fortrinligt. Få inspiration til den næste påskemiddag – eller en gæstemiddag, hvor der skal lam på bordet – blandt de mange opskrifter på lammekøller. Her finder du blandt andet opskriften på lammekølle med rødvinssauce, ligesom vi viser dig, hvordan du laver en honningmarineret udgave med blommetomater, rosmarin og hvidløg. Og så kan du ikke mindst blive meget klogere på, hvordan du kommer i mål med at stege en culottesteg, oksemørbrad eller en lammekølle til perfektion. Se mange andre opskrifter med lam.
Tip: Oplever du for tit, at lammestegen smager af uld?
Det er heldigvis et problem, du forholdsvis let kan komme omkring. Det forholder sig nemlig sådan, at det er lammekødets alder, der afgør, hvorvidt kødet smager af uld. Vælger du lammekød, der er slagtet, mens lammet er 1-2 år gammelt, risikerer du uldsmagen. Ved at vælge lam, der er blevet slagtet noget yngre – mens det var mellem 6-8 måneder – mindskes risikoen for uldsmag betragteligt. Det er den alder, lammene har i Danmark, når de slagtes. Et godt råd er derfor at købe dansk lam, så du undgår smagen af uld. Hvis du vil være sikker på lammets oprindelse, kan du købe det hos slagteren.