32-årige Oliver Stanescu, der lige nu er aktuel i TV 2-programmet "Spillet", har ikke lagt skjul på, at han som ung kæmpede med et stofmisbrug.
Nu sætter komikeren flere ord på den hårde tid i et interview med TV 2 Echo.
- Jeg er bange for, om jeg har behandlet mig selv så skidt, at jeg nu kan dø af det, fortæller han i videoen.
Som bare 17-årig mistede Oliver sin mor, da hun døde af leukæmi. To uger efter begyndte han at tage stoffer, fordi han havde svært ved at håndtere de følelser, han havde.
- Jeg tror, jeg slog mig selv oven i hovedet, fordi jeg ikke havde troet, det var alvorligt. Jeg følte, at jeg ikke havde været der nok for hende. Men jeg følte, jeg havde noget, jeg skulle indhente. I øjeblikket blev jeg ligeglad med mig selv og med alt andet, forklarer han videre.
I de værste perioder tog han stoffer med sine venner i et overtal af ugens dage. En nat vågnede han op og kunne mærke, at hans øje vibrerede, og to dage efter fik han at vide, at han har sklerose. Lægen advarede ham om, at hvis han fortsatte med at tage stoffer, så ville han blive lam inden længe.
Samme aften tog han og en kammerat kokain på toilettet på hospitalet.
Men der gik ikke længe, før virkeligheden gik op for ham. Det skete, da han på hospitalet lå på en stue med en anden, der har sklerose. Han vågnede om natten og så, at vedkommende havde skidt i bukserne, og da besluttede han, at det ikke skulle være hans fremtid.
Var pinlig over sin sygdom
Selvom stofferne er lagt på hylden for evigt, så lever Oliver stadig med sin kroniske sygdom, der påvirker ham dagligt gennem træthed, føleforstyrrelser og summen i arme og ben.
Selvom han har vænnet sig til sygdommen, så gav den dog anledning til bekymring, da han skulle bo med en række fremmede i "Spillet".
– Da jeg var inde i programmet, tog jeg stadig noget medicin dagligt. Jeg havde det pinligt over, at folk skulle se, at jeg tog piller en gang imellem, og det er også meget privat. Det var jeg nervøs for, fortæller Oliver til HER&NU og forklarer, at sklerose godt kan blusse op, når man sættes i uvante rammer. Det skete heldigvis ikke for ham.
Han tog derefter en snak med de andre deltagere om det, og de tog godt imod det, så han ikke længere lod sig påvirke af sine usikkerheder.
