Pernille Nygaard kæmper: Graviditeten er hård
34-årige Pernille Nygaard venter sig sit andet barn.
Tilbage i februar i år kunne 34-årige Pernille Nygaard afsløre, at hun sammen med kæresten, Mikkel Nielsen, venter barn.
- En kærlighed som jeg har oplevet en gang før, nemlig da jeg ventede din storesøster, og jeg glæder mig til, at jeg kan elske dig lige så højt sammen med din far, skrev Pernille i et opslag på Instagram.
Den tidligere realitystjerne har fra et tidligere forhold datteren Emily, der i dag er 16 år. Så det er ved at være nogle år siden, at Pernille sidst har haft et par ekstra kilo at bære rundt på.
Læs også: Martin Brygmann gør comeback efter sag om sexisme
Pernille har før udtalt, at hun ikke længere har kontakt til sin datter og heller ikke har set hende i flere år.
Nu venter Pernille sig sit andet barn, og da HER&NU møder Pernille til pressedag på Carla Mickelborgs nye tv-program "Carla Bygger Rede", fortæller hun, at graviditeten føles helt anderledes denne gang.
- Jeg føler min første graviditet var sådan, at jeg fandt ud af, at jeg var gravid, og så fødte jeg dagen efter, fordi det hele gik så hurtigt. Jeg lagde ikke mærke til det på samme måde, fordi jeg havde ikke de sammen skavanker, som jeg har haft i denne graviditet, fortæller Pernille og tilføjer:
- Det har nok også noget at gøre med, at jeg er blevet ældre, så jeg mærker det hårdere på min krop denne gang.
Læs også: Martin Johannes Larsen har gjort det igen: Endnu en sæson i kassen
I øjeblikket går graviditeten godt og endnu bedre, når hun har fået mad ned.
- Jeg er begyndt at være så stor, at jeg slæber mig selv op ad elevatoren. Jeg skal lige vende mig til at være this big, fortæller Pernille.