Daniel er ikke i tvivl: Sofie er fejldiagnosticeret

Jo mere Daniel Lazrak har læst om Sofie Martinusens diagnose, desto bedre forstår han, at hun er helt fejldiagnosticeret.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Sofie Martinusen og Daniel Lazark mødte hinanden i sæson 2 af datingprogrammet “Bachelorette”. Kærligheden begyndte hurtigt at blomstre, da de to singler mødte hinanden i solens stråler på Sri Lanka sidste år.

Daniel slog benene væk under Sofie, som endte med at tilbyde sin sidste rose til ham. Siden Daniel takkede ja til den røde rose, har forholdet udviklet sig, og parret kan snart fejre årsdag. 

LÆS OGSÅ: Jonas om "Kærlighed hvor kragerne vender". Jeg bliver udstillet som idiot

Sofie har altid været meget åben omkring sin diagnose ADD, og hvordan hendes humør hurtigt kan blive påvirket. Men dét har ikke skræmt Daniel væk.

- Vi har lært at tage hånd om hinanden, og hvordan vi skal gribe hinanden bedst, fortæller Daniel i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet” og tilføjer:

- Sofies diagnose har selvfølgelig påvirket os, fordi jeg var så grøn i det og ikke rigtig kender nogen, der har diagnosen.

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

Sofie er fejldiagnosticeret

Inden Daniel og Sofie blev kærester, havde Daniel ikke sat sig ind i, hvad det betyder at have ADD. Jo mere han begyndte at læse om det, desto bedre forstod han, at Sofie er fuldstændig fejldiagnosticeret. 

- Hun har ADD, men hun har også h’et som er hyperaktiv. Sofie har 100 procent ADHD, fortæller Daniel. 

- Daniel mener jeg er fejldiagnosticeret, tilføjer Sofie. 

LÆS OGSÅ: Alberte afslører: Fik opsang af produktionen

Daniel har læst meget op på Sofies diagnose for at kunne forstå hendes reaktioner bedre, så han ved, hvordan han skal gribe hende, når tingene godt kan blive for meget for Sofie. 

- Min krop er hele tiden i gang, der er altid et eller andet, som kører, mit ben eller noget andet, fortæller Sofie.

- Det er de sjove sider af hende. Nogle gange siger Sofie bare tingene højt, når hun tænker dem. Sofie kan godt finde på at sige, skal du have fucking tæsk, selvom hun ikke mener det, fortæller Daniel. 

Nu er Sofie også selv begyndt at sige, at hun har ADHD. Men selvom Sofie kun er diagnosticeret med ADD og ikke ADHD, så var det en kæmpe lettelse for hende, da hun fik sin diagnose. 

- Jeg blev så lettet, da jeg fik diagnosen. For mig var det vigtigt at fortælle det til alle og være åben omkring det. Nu gav det hele meget mere mening for mig, så jeg kan lige så godt fortælle det videre til alle, fortæller Sofie.

LÆS OGSÅ: Christel raser over Karl: "Luk røven"

De er gode for hinanden

Selvom forholdet også har op- og nedture, så har Sofie for første gang fundet en helt anden ro, når hun er sammen med Daniel. 

- Når det kommer til mit forhold med Daniel, er der virkelig sket en forandring for mig. Jeg har aldrig før været så rolig, som jeg er med ham, fortæller Sofie. 

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor de fortæller mere om babyplaner, Sofies ønske til en helt særlig tatovering og bruddet mellem Lissa og Andreas H.