Mikkel Braginsky om parforholdets svære samtale

Kvinder har brug for især én ting, ellers vil de skilles – og mænd aner ikke, hvad det er

Coach og podcastvært Mikkel Braginsky oplever især et område, der har trænge kår i danskernes parforhold. Vi er simpelthen blevet for dårlige til at tale sammen. Bliv klogere her og få hans gode tips til, hvordan I taler bedre sammen.

alt.dk logo

Parforhold har aldrig fået så meget fokus som de seneste år – der bliver udgivet bøger og artikler om alt fra kærlighedssprog til bedre sex. Vi følger kendte og ukendte, der finder sammen og endda gifter sig ved første blik på TV, og ægteskabelige problematikker bliver vendt og drejet i adskillige podcasts.

Alligevel er skilsmisseraten høj. Ligestillingen er stadig udfordret, og ord som Mental Load er blevet en årsag til kriser – og ifølge eksperter - skilsmisse i de danske hjem. Summa summarum er, at der fortsat er rigtigt mange, som ender med at kaste håndklædet i ringen på trods af det store fokus på parforholdets mange facetter.

Spørger vi coach og vært på podcasten, Hankøn, Mikkel Braginsky, der i sit arbejde har fokus på manderollen og kommunikationen i parforholdet, er vores indbyrdes samtale den største udfordring i den moderne relation i dag – og det er ikke gået op for manden og kvinden, hvordan de sammen skal løse det dilemma. Der bliver talt meget om, hvad manden ikke kan, men det er i virkeligheden også, hvad kvinden ikke kan.

”Jeg oplever, at samfundet er i fuld gang med at ligestille kønnene, men at der ikke er samme udvikling indenfor hjemmets fire vægge. Her er det ikke rigtigt gået op for manden, at hans partner nu ønsker mere end hans traditionelle maskuline ansvarsområder,” siger han.

”Kvinden har ikke længere brug for, at der er én, der kommer med en pose penge. Hun har ikke brug for én, som skal sørge for, at der er mad på bordet. I dag har hun brug for en partner, som hun kan udvikle sig med, være følelsesmæssig tryg med, og som hun kan have samtaler med om, hvad der foregår inde i ham, og hvad han har brug for – og hvad han ikke har brug for, samt hvad han drømmer om.”

Blomster er ikke nok

Udfordringen er bare, at manden ikke har særligt mange ord, forklarer Mikkel Braginsky. Og det bliver kvinder frustreret over, for hun har brug for én at tale med om livet.

”Det er ikke, fordi alle kvinder har brug for at tale i detaljer, men mange har som minimum brug for at vide, hvor den anden er henne. Det er i mange forhold totalt uøvet i relationen. Der er ikke noget sprog for, hvordan man kommunikerer internt i en relation, for det har vi slet ikke arbejdet med som samfund eller i vores kultur.”

”Og det er klart, at man bliver frustreret som kvinde, hvis man har en mand, der sidder på sine hænder og ikke siger noget. Så udfordringen er, at den vigtige samtale inde i relationen eksisterer ikke, og det er dilemmaet i de klassiske mand-og-kvinde-forhold. Og du kan jo ikke udvikle din relation, medmindre I taler sammen. Det kan ikke lade sig gøre. Du kan ikke købe en buket blomster, og så går tingene væk,” siger Mikkel Braginsky.

Han forklarer, at når du dykker ned i tallene om, hvorfor vi bliver skilt, og hvem der beslutter sig for, at vi skal skilles, er det oftest kvinden, der forlader manden.

”Årsagen til, at hun gør det, er, fordi hun mangler samtaler. Hun er simpelthen alene i den relation, føler hun. Og så kan vi tale om mental load, men det er lidt en anden historie, men basalt set handler det om, at der er nogle samtaler, som simpelthen ikke er til stede.”

Forskelle kønnene imellem

I sit arbejde som coach møder Mikkel Braginsky ofte mænd, som overhovedet ikke forstår, hvad de skal tage sig af i en relation. Hvorfor mændene har denne manglende forståelse, skyldes flere ting, mener Mikkel Braginsky. De har ikke lært og øvet sig i at tale om følelser på samme måde som kvinder har øvet sig i siden de var helt små. For manden har der været større fokus på at være handlekraftig.

Om Mikkel Braginsky, 48 år

  • Har en fortid i kommunikationsbranchen.
  • Arbejder i dag med workshops, som foredragsholder og coach.
  • Forfatter til bogen Hankøn og vært på podcasten Hankøn, hvor han interviewer en lang række mænd om identitet.
  • I et forhold, og far til datteren Lilo.

Det kommer blandt andet tydeligt til udtryk i en småbørnsfamilie i det, som Mikkel Braginsky kalder det praktiske rum. Det praktiske rum er, hvem tager sutteflasken, hvem kører Olivia til fodbold, og hvem sørger for at handle ind.

”Og det er et meget stort rum, når man er en småbørnsfamilie. Pludselig bliver børnene ældre, og så findes det praktiske rum ikke rigtigt længere. I det praktiske rum er manden sindssygt god til at være, for han har lært, at den måde, han er til stede og leverer noget i en relation, er ved, at han handler. Han henter fodboldstøvler nede i sportsbutikken, han slår græsset og ordner forskellige praktiske ting og sager. Men når de ting ikke er der mere, er der et andet ansvar, som skal tages i relation til din partner. Og det er ikke at slå græs eller køre børn til fodbold, for nu tager de selv bussen. Og hvad skal vi så tale om, og hvad binder os sammen?”

Som at spille kamp mod Serena Williams

Og så begynder problemerne, ifølge Mikkel Braginsky at vise sig, fordi kvinden forventer, at manden skal levere noget, han ikke aner, at han skal levere – han har ingen ide om, hvad der skal ske nu. Han bliver måske mødt med, ’hvorfor spørger du ikke, hvordan jeg har det? Jamen du virker, som om du har det meget godt’.

”At han ikke ved hvordan han skal svare og navigere i samtaler af en lang højere sårbar karakter, har ikke noget at gøre med, at han er inkompetent, eller han er en idiot, men det er et område, der er utrænet i deres relation. Jeg bruger ofte en tennis-analogi, når jeg skal forklare, hvordan jeg som mand skal have en samtale med min kone, kæreste eller partner. Det svarer til, at jeg skal gå ind på banen og spille mod Serena Williams. Jeg ved godt, hvad tennis er, men jeg kan ikke rigtigt spille det, så jeg har ikke lyst til at gå ind på banen for at spille mod Serena Williams, for jeg har ikke lyst til som udgangspunkt at tabe. Og det har jeg lært, ikke er maskulint. Det samme gælder for samtalen med min partner, for sårbarhed er ikke noget, som jeg bruger særlig meget tid på. Jeg er heller ikke sårbar med mine venner. Jeg er ikke sårbar med min kone. Jeg er ikke sårbar på arbejde.”

Vi har i årevis snakket om den bløde mand. Hvor er det, du ser, at der er noget, som ikke er lykkes at få kanaliseret videre til manden?

”Jeg synes ikke rigtigt, at den bløde mand var et supergodt projekt. I min verden er både det maskuline og feminine ekstremt vigtigt. Maskulinitet er vigtigt, fordi det er en modpol til det feminine. Det kan være meget handlende, målrettet til tider, og man tager nogle chancer. Den energi bliver tiltrukket af det feminine, som er lidt mere nænsom, undersøgende og empatisk. Det er, når de to ting arbejder sammen, at der er grobund for en god relation”

”Det er ikke alene maskulint men også vigtigt at kunne sige, hvad man føler. Det er modigt at sige, ’at ved du hvad, skat? Jeg kan mærke, at den måde du taler til mig på, gør mig utrolig ked af det’. Det er i min optik ekstremt stærkt at kunne sige. Det kan godt være, at jeg bruger nogle ord, som har en feminin karakter, men det er meget maskulint at fortælle, hvad man står for, og hvad man ikke står for. Og det er der mange, der ikke rigtig har forstået.”

Men hvem skal tage ansvaret for at hjælpe ham med at lære at mestre samtalen i forholdet?

”Både manden og kvinden bliver nødt til at tage ansvar for, at de har besluttet sig for at være i en relation med hinanden – og det skal begge tage ansvar for. Men hvordan skal vi være sammen i relationen, og hvordan tager vi ansvar for de ting, der er svære, er jo ikke spørgsmål, vi tager stilling til, når vi er hamrende forelskede i hinanden. Der har vi en Disney-forestilling om, at det finder vi ud af hen ad vejen.”

”Men på et tidspunkt kommer der, som i alle forhold, konflikter, tvivl og behov som skal justeres, hvor vi bliver nødt til at have nogle samtaler om, at vi har besluttet, at vi vil være sammen, men hvad indebærer det? Og der skal man forstå, at det er en træningslejr, man er i. Samtalen skal trænes. Mange kvinder kan samtalen, fordi I øver jer, fra I er små. Men der er mange mænd, som overhovedet ikke øver sig. Og det skal hun have empati for og respektere, for hun har valgt at være i en relation med en mand, der ikke er så trænet som hende. Så hun kan ikke forvente, at når hun skyder en bold direkte i hovedet på ham, så kan han returnere den.”

”Dengang jeg mødte min kæreste, havde vi nogle vigtige samtaler tidligt i forholdet. Vi talte fx om, hvordan vi tilgår hinanden, når der er en potentiel konflikt, og hvordan skal vi tale med hinanden om de ting, der er svære. På den måde får man defineret, hvilke behov man har hver især.

”Mange kvinder bruger mange ord for at udtrykke sig, men de fleste mænd fungerer ikke på den måde. Når to mænd har en sårbar samtale, kan det være nok at klappe hinanden på skulderen og sige, det kan jeg sgu godt forstå, eller det lyder også pissehårdt. Så er der blevet sagt så mange ting, uden at der i virkeligheden er blevet sagt særligt meget højt”

”Det er måden, hvorpå mange mænd lærer at udtrykke sig. Jeg kan have meget lange samtaler med mine kammerater, som varer to minutter. Jeg har lige så mange følelser som min kæreste, og jeg har lige så mange bekymringer, men der er nogle andre måder, jeg pakker det ind på, og nogle gange har man brug for at tale om det, og andre gange har man ikke behov for at pensle det ud.”

Færre ord og mere direkte

Og netop at forstå dét omkring sin partner er ret vigtigt, mener Mikkel Braginsky, og derfor skal kvinden også træne at være mere direkte, når hun kommunikerer til din partner.

”Hun kan bl.a. sige til ham, at hun har brug for, at han leverer på det her område i deres relation. Hun har brug for samtalerne om, hvordan de har det, for når hun ikke ved, hvordan han har det, bliver hun utryg. Det kan han bedre forstå end en lang snak, hvor han bliver bedt om at fortælle, hvorfor det er, at han er i relationen. Han bliver nødt til at få at vide, hvad det er, han har med at gøre. Udgangspunktet er, at der er ingen, der ved, hvad den anden tænker.”

”Så færre ord og mere direkte, hvad er, du vil have fra mig? Hvorfor vil du have det fra mig? Og det har ikke noget at gøre med, at han er en robot, eller at han er dum, men han har bare brug for at få tingene at vide på nogle andre måder, der er anderledes end den måde, kvinden normalt kommunikerer på med fx sine veninder.”

Hvordan får man det ført ud i praksis? Skal vi lave en form for kontrakt med hinanden, så vi kan få samtalen til at fungere?

”Så bruger vi tennis-analogien igen. Når man skal lære at spille tennis, starter man oppe ved nettet, hvor man slår bolden over til den anden. Så går man længere og længere og længere tilbage, så vi slår nogle flotte slag til hinanden, og så er det sjovt, fordi begge parter får noget ud af det. Det er det samme, når man starter med at øve sig i at blive bedre til at tale sammen.”

Small talk er lige så vigtig

Mikkel Braginsky anbefaler, at I træner jer i at stille åbne spørgsmål. Erstat ’var det en god dag?’ med at spørge ’hvordan var din dag?’, det giver mulighed for at sætte flere ord på, end bare at svare med et ’ja’ eller ’nej’.

 ”Vi aftaler, at vi hver dag skal tjekke ind med hinanden. Det kan være, når vi kommer hjem fra en lang dag, børnene har fået lidt at spise, eller maden er blevet sat over. Og hvorfor skal vi tjekke ind med hinanden? Det skal vi gøre, fordi vi skal pleje forbindelsen mellem hinanden. Et menneske søger hele tiden to ting. Kan jeg elske, og kan jeg blive elsket? Når du fortæller mig om, hvordan din dag har været, og hvad du har oplevet, kan jeg mærke, hvordan du egentlig har det.”

Og det behøver ikke at være lange dybe snakke. Ifølge Mikkel Braginsky er small talk lige så vigtigt.

”Hvis jeg kommer hjem i vores lejlighed og siger, at det har været en hård dag, ved du meget hurtigt, at jeg er ikke fraværende, fordi jeg ikke elsker dig. Jeg er fraværende, fordi jeg har haft en dum dag. Og så kan du jo vælge at spørge, hvad kan jeg gøre for dig? Så kan jeg sige, gider du ikke hente mig et glas vin? Eller kan du give mig et kram? Eller kan jeg ikke få lov til at løbe en tur?”

Og så skal man acceptere, at der nogle gange ikke er brug for ord eller handling. Nogle gange skal man kunne sige, at noget er hårdt, uden at der skal findes en løsning. Man har brug for, at der bliver lyttet – og det gælder både hos manden og kvinden i forholdet.

Mikkel Braginsky anbefaler:

Lav en slagplan for noget lavpraktisk træning. Her kan vi både tale om de små ting, der fylder, hvilke udfordringer der er i relationen, og hvorfor det er en udfordring. Og vi bruger få ord.

Hav daglige samtaler. Tænk gerne over, hvad du vil sige. Aftal, at I er i et rum, hvor det er okay, at man kludrer lidt op. Det er okay, at man er uperfekt, fordi vi gør det for at øve os. Når han får succes med det, så skal du bare se løjer, så får han blod på tanden, og så vil han gerne mere.

Forstå den smukke dynamik, og det I kan sammen. Det er det smukke ved en maskulin og en feminin energi. Du bidrager med noget til ham, som han aldrig nogensinde havde fundet ud af, hvis du ikke havde eksisteret, og han vil lære dig, at nogle gange er få ord bedre, og nogle gange skal du ikke være så bekymret. Sammen gør I hinanden bedre og større.