Hvad gør junkfood ved din hjerne?

Det er en kendt sag, at junkfood gør os tykke, belaster vores led og hjerte-kar-system. Men ny forskning peger på, at junkfood også kan være med til at ændre i selve strukturen i vores hjerne, give hukommelsesbesvær og øget risiko for demens – og ja ligefrem Alzheimers. Men kan det virkelig passe? Vi har set nærmere på forskningsresultaterne.

Et studie publiceret i The Journal of Neuroscience viser, at fastfood kan påvirke og give for tidlig aldring af den såkaldte grå masse, som er de nerveceller i hjernen, der bearbejder information. Det vil sige der, hvor vi henter vores fornuft og dømmekraft.

Et andet studie lavet på Kent State University peger desuden på, at højt blodsukker – sammen med for meget skadeligt kolesterol – er med til at gøre hjernens blodkar mindre elastiske og indsnævrede. Det betyder, at blodgennemstrømningen til hjernen bliver dårligere, og dermed at hjernecellerne ikke får ilt nok og til sidst dør. Det samme, som er tilfældet i forbindelse med udviklingen af Alzheimers.

SE OGSÅ: 3 kosteksperter: Det spiser vi aldrig

Men vi behøver ikke tage til USA for at finde resultater, der peger i den retning. Lignende forskning er lavet på Karolinska Instituttet i Sverige. Her giver studier af mus yderligere begrundet mistanke om, at fastfood kan udløse Alzheimers. Gennem ni måneder fodrede forskerne en gruppe forsøgsmus med en kost med højt indhold af fedt, sukker og kolesterol. Resultatet var, at musene udviklede et forstadium til de forandringer, man også ser i hjernen hos alzheimerpatienter.

FORDOBLET RISIKO FOR DEPRESSION

Spørgsmålet er, om alle er i lige stor risiko for at udvikle Alzheimers, hvis de spiser fastfood? Her er svaret nej. Den gruppe, som har højest risiko for at udvikle sygdommen, er de 15-20 pct. af befolkningen, som bærer på en variant af det gen, der styrer produktionen af det protein, som blandt andet transporterer kolesterol.

Det er kombinationen af denne genvariant og et højt indtag af fedt og kolesterol, der kan føre til, at flere steder i hjernen påvirkes negativt og medvirker til udviklingen af Alzheimers.

En anden meget udsat gruppe er diabetespatienter. Ifølge et japansk studie fordobles risikoen for demens i det øjeblik, man får diagnosen type 2-diabetes. Faktisk foreligger der mere end 14 studier i sammenhængen mellem diabetes og demens. Derfor anbefaler Diabetesforeningen jævnlige blodsukkertjek hos egen læge.

SE OGSÅ: De 5 værste fastfoodfælder

Øget risiko for Alzheimers er ikke den eneste negative effekt ved junkfood. Junkfood omtales jævnligt som „comfort food” altså „trøstemad”. Desværre virker det modsat. Det giver måske en hurtig tilfredsstillelse, mens du spiser det, men storforbrugere af usund fastfood har 51 % øget risiko for at udvikle depression, viser et studie fra Las Palmas Universitetet i Spanien, publiceret i tidsskriftet Public Health Nutrition.

Det spanske studie blev udført på 8,964 normalvægtige personer, som ikke i forvejen led af depression eller nogensinde havde taget antidepressiv medicin. Forsøgspersonerne blev i gennemsnit fulgt i seks måneder, hvor de blev bedt om at spise rigelige mængder burgere, pizza, hotdogs og wienerbrød. Da det sluttede, havde 493 af forsøgspersonerne fået diagnosen depression. Og allerede efter en mindre øgning i indtaget af fastfood steg deres risiko for at udvikle depression med 42 %.

Det helt store problem i den forbindelse er, at når vi er ramt af depression eller på vej til at blive det, har vi meget lidt overskud – også til at lave mad – og derfor mere modtagelige for fristelsen til at købe den nemme og hurtige løsning. Det kan altså udvikle sig til en rigtig ond cirkel.

AFHÆNGIG AF JUNK

Hvorfor spiser vi så overhovedet junkfood? Tja, i høj grad fordi den fede og søde mad aktiverer hjernens belønningscenter. Problemet er, at jo mere junkfood vi spiser, og jo tykkere vi bliver – jo sløvere bliver hjernens belønningssystem. Der skal altså mere og mere til for at udløse en tilfredshedsfølelse – og så er grunden lagt for tvangsspiseri. Det viser et forsøg med rotter foretaget ved Scripps Research Institute i Florida.

Rotterne udviklede en tvangsspisende adfærd svarende til den, man ser hos rotter, der er afhængige af kokain og heroin. Selv når forskerne gav dem elektrisk stød i foden, når de kastede sig over den fede mad, fortsatte de alligevel. Forskerne fra Florida fandt også ud af, at når rotterne blev fede, havde de færre af de såkaldte type 2-dopamin-receptorer i den del af hjernen, der står for belønning. Det samme ser man faktisk hos overvægtige mennesker og stofmisbrugere.

Det betyder også, at hvis man virkelig er blevet afhængig af junkfood, er det ikke nok at skære ned. Man er nødt til at tage en kold tyrker præcis som ved narkoafhængighed. Ellers bliver man ved med at pirre afhængigheden.

SE OGSÅ: 10 myter om sukker: Hvad er sandt og falsk?

SPIS DIG SKARP I HJERNEMAD

1. FEDE FISK OG FISKEOLIE. 60 % af hjernen består at fedt, men kroppen kan ikke selv producere omega-3, som fås gennem fede fisk (laks, sild og makrel), koldpressede olier (f.eks. hørfrø) og i tilskud.

2. BLÅBÆR. Ifølge amerikanske undersøgelser hjælper blåbær med at forbedre korttidshukommelsen.

3. BROCOLI. En god kilde til K-vitamin, som er med til at holde hjernen skarp.

4. NØDDER. Rige på E-vitamin, som holder hjernen ung. E-vitamin findes også i grønne grønsager, asparges, oliven, æg og brune ris.

5. FULDKORN. Hjernen har brug for glukose for at fungere. Få den fra kilder med lavt glykæmisk index, som optages langsomt i blodet. Gå efter fuldkorn, brune ris, bulgur, spelt og quinoa.

6. PROTEIN. Hjælper hjernecellerne med at sende og modtage signaler til hinanden.

7. ÆG. Indeholder store mængder cholin, der får hjernecellerne til at samarbejde, øger din koncentra-tion, forbedrer din reaktionstid og hæver stresstærsklen.

8. GROVE, GRØNNE GRØNSAGER. Indeholder masser af antioxidanter, vitaminer og mineraler, som forebygger angreb fra frie radikaler og forbedrer hukommelsen.

9. TOMATER. En god kilde til antioxidanten lycopen, som beskytter cellerne bl.a. i forbindelse med udviklingen af demens og Alzheimers.

10. B-VITAMIN. Især B6, B12 og folinsyre er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, demens og Alzheimers.

SE OGSÅ: Fup eller fakta 13 myter om fuldkorn

GØR DIN FASTFOOD SUND

Selv om det går hurtigt, behøver det ikke være usundt. Se her, hvordan du gør din fastfood lidt sundere:

PIZZA: Vælg fuldkornsbund, eller gå efter meatza eller blomkålsbund, hvis du ville være rigtig sund.

BURGER: Er du på burgerbar? Vælg en wrap eller salat i stedet, og drik vand til.

SANDWICH: Gå efter fuldkornsbrød.

SUSHI: Spørg efter sorte ris, som er fuldkorn og risenes svar på rugbrød. De smager skønt.

HOTDOGS: Brug fuldkornsbrød og kyllingepølser.

POMFRITTER: Beklager, der er ikke noget godt at sige om pomfritter. Undgå dem, eller spis dem meget sjældent.

DRIK: Vand, selvfølgelig.

SÅDAN PÅVIRKER FASTFOOD KROPPEN

1. Risiko for overvægt og hjerte-kar-sygdomme

Junkfood har et meget højt indhold af transfedtsyrer, raffineret sukker og kalorier og meget lidt næ-ring. Det betyder, at dit blodsukker bliver ustabilt, så du bliver mere sulten – og at du meget let kom-mer i kalorieoverskud og dermed tager på. Jo mere overvægtig du bliver, jo større risiko har du for at udvikle diabetes, gigt og hjerte-kar-sygdomme – eller ligefrem blodpropper. Bare et enkelt måltid junkfood gør dine blodårer usmidige, og dermed stiger risikoen for at få en blodprop, viser et canadisk forsøg.

2. Lavt energiniveau

Junkfood indeholder ikke de næringsstoffer, din krop har brug for. Det betyder, at du vil føle dig mere træt og uoplagt. Når du spiser meget sukker, producerer du mere insulin, som får dit blodsukker til først at stige og dernæst falde dramatisk. Det går ud over dit humør, gør dig endnu mere træt – og giver dig lyst til mere fedt, salt og sukker.

3. Belaster lever og hjerte

De store mængder transfedt, mættet fedt og salt i fastfood øger det dårlige kolesterol og bidrager til opbyggelsen af plak i blodårerne. Transfedtet kan deponere sig i leveren og give store belastninger.

4. Giver forstoppelse

Fordi junkfood ikke indeholder tilstrækkeligt med grønsager, fibre og komplekse kulhydrater, har dit tarmsystem svært ved at bearbejde den, og den vil let klumpe sig sammen i tarmen og give forstoppelse.

SE OGSÅ: 6 nye kosttrends: Så let kan du spise dig sundere