Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufour: ”To kvinder forstår hinanden på et dybere plan”

Lige siden dressurrytter Cathrine Dufour og springrytter Rasmine Laudrup blev kærester i 2019, har de haft en drømmebog. 

En lille notesbog, hvor de skriver alle de ting ned, de drømmer op at opnå. Sammen og hver for sig. 

Sebastian Bull har aldrig talt om episoden i børnehaven før: ”Det var forfærdeligt”

Som helt lille var skuespiller Sebastian Bull indlagt ad flere omgange, men da han endelig kunne sige farvel til hospitalet, blev han udsat for et overgreb fra én af dem, der ellers skulle passe på ham. Indtil nu har han kun delt sin oplevelse med sine allernærmeste.

De første tre ting, der blev noteret, var: En stor hestelastbil, som de kunne køre afsted i med deres heste, når de skulle til stævner. En baby. Og en OL-medalje. 

Store drømme for et ungt par, der lige havde mødt hinanden, men i dag, hvor de både er blevet gift og har et stort ridesportscenter sammen, kan der sættes hak ved alle tre ting. 

Sølvmedaljen red Cathrine Laudrup-Dufour hjem ved OL sidste år, hestebilen fik de ret hurtigt, og babyen er inde i Rasmine Laudrup-Dufours mave.

Cathrine: "Gennem de seks år, vi har været sammen, har vi løbende tilføjet drømme i drømmebogen, ofte når vi er ude på date night, og jeg tror, at alle drømme, vi nogensinde har skrevet ned, er gået i opfyldelse."

Rasmine: "Og det er nogle vilde drømme. Store drømme. Det, der selvfølgelig betyder allermest, er, at familie og venner er sunde og raske, men drømmebøgerne bruger vi til mere konkrete og ofte materialistiske drømme. 

Og til drømme om, hvor vi gerne vil bevæge os hen her i livet."

Rasmine er lige hoppet af en stor, hvid hest og kommer lidt kold og forkommen ind i køkkenet på Langelandsgården i Fredensborg, hvor hun og Cathrine ejer og driver et ridesportscenter med 25 heste og otte fuldtidsansatte. 

Hun beholder jakken på, men den gravide mave kan sagtens ses. Hun har termin til maj, og Cathrine klapper hende kærligt på benet, da de får sat sig ned ved langbordet. 

Livet har ændret sig lidt for de to aktive ryttere, efter Rasmine er blevet gravid.

Cathrine: "Der er opgaver, som Rasmine ikke kan varetage mere, selvfølgelig, fordi der er en mave på nu. Det prøver vi at finde vores ben i. 

Heldigvis har vi et virkelig godt team, som har overtaget mange af Ras’ tunge opgaver i stalden, så hun stadig kan gøre det, hun elsker, nemlig at ride. Jeg føler, at vi er en lille smule i venteposition lige nu."

Rasmine: "I begyndelsen troede jeg, som mange andre aktive kvinder, at jeg stadig kunne alting. Men på et tidspunkt var jeg ved at få noget bækkenløsning, og så måtte vi finde ud af, hvad jeg kan bidrage med i hverdagen, så længe jeg ikke kan tage fat i stalden. 

Jeg har overtaget flere af de administrative opgaver, og så søger jeg ellers for, at Cathrines hverdag går så let som muligt. Jeg holder huset rent og pænt og aktiverer vores to hunde. Og så forsøger jeg at holde mig i form ved at gå ti kilometer hver dag. 

Jeg glæder mig til, at jeg igen kan komme tilbage i stalden, men lige nu producerer vi altså et barn, og det er min krop, der gør det. Det skal den have ro til."

Kvinder forstår hinanden

Da Cathrine og Rasmine for seks år siden mødte hinanden til et ridestævne, var det kærlighed ved første blik for Cathrines vedkommende. 

Hun har redet, siden hun var fem år, kom på ponylandsholdet som 12-årig, og siden er medaljerne regnet ned over hende. 

Indtil hun mødte Rasmine, havde hun været vant til at sætte hestene før alt andet, og hendes forældre, som bakkede hundrede procent op om hendes ridekarriere, forventede også, at det var sådan. 

Særligt Cathrines far, som var hendes chef, kørte hende med fast hånd og en forventning om, at alt andet end sporten blev holdt lidt ud i strakt arm. På trods af, at Cathrine havde haft flere kærester, da hun mødte Rasmine – både mænd og kvinder – havde hun aldrig haft den nære forbindelse med et menneske, som hun havde haft med hestene. 

Men Rasmine vækkede noget i hende. Med en varm, kærlig, åben og følelsesmæssigt rig opvækst hos forældrene Brian og Mette Laudrup repræsenterede Rasmine alt det, som Cathrine ikke selv havde været vant til. 

Der var bare lige et par forhindringer, der skulle overvindes.

Rasmine: "Jeg var ikke lige så meget i zen med, at jeg skulle finde sammen med en kvinde, da jeg mødte Cat, så jeg var lidt i tvivl om, hvad der lige foregik. 

Jeg havde også en kæreste på det tidspunkt og var ret sikker på, at jeg skulle køre en helt klassisk mor-far-børn-model. Jeg havde det helt fint med, at folk var til samme køn, jeg har selv en moster, der er det, og som har skabt to børn med en kvinde, men jeg tænkte bare, at det skulle jeg ikke. 

Jeg var dog ret hurtigt klar over, at der var nogle følelser på spil, for jeg kunne mærke, at jeg blev genert og havde svært ved at kigge Cathrine i øjnene, når vi talte sammen. 

Men jeg var begrænset i mit hoved, fordi jeg troede, at jeg skulle være sammen med en mand."

Hvordan fik du lavet om på det?

Rasmine: "Jeg er en meget nysgerrig person, så selvom jeg har en idé om, at jeg skal gå én vej, kan jeg godt blive drevet i en anden retning af min nysgerrighed. 

Og da jeg efter noget tid turde give mig hen, fandt jeg ud af, at det var det bedste, jeg overhovedet kunne have gjort, for der var jo en grund til, at det ved gud aldrig nogensinde havde fungeret med de mænd, jeg havde været kæreste med. 

Kærligheden har aldrig været så fantastisk som nu, og det er bare noget andet at være sammen med en kvinde."

På hvilken måde?

Rasmine: "Mænd og kvinder er forskellige, og to kvinder forstår hinanden på et dybere plan, synes jeg. Man forstår for eksempel alt det, der sker med en kvindekrop.

Alle de hormoner, vi har, der kører rundt. Det at have menstruation. De ting, man gerne vil. Og ikke vil. Det føles som om, at man ikke behøver at forklare så meget, fordi man er på samme side på en eller anden måde."

Nillou har en opfordring til dig: Kære kvinder, lad os følge denne regel - sammen

Kan vi skabe en modtendens til den retning, verden er på vej i lige nu? Sammen?

Cathrine: "Den nærhed, man har, er også lidt anderledes med en kvinde."

Hvordan?

Cathrine: "For mig er det bare nemmere at have nærvær med en kvinde. 

I forhold til sex og det intime, så er man tæt med en mand, når man er sammen på den måde, men jeg har haft svært ved at få den dybere connection med en mand, når det ikke handlede om det seksuelle.

Med en kvinde – Rasmine – er jeg helt tæt på i alle sammenhænge."

Selvom det inde i Rasmines hoved var en længere rejse at overgive sig til Cathrine, tog det i virkeligheden kun to måneder. Så var de flyttet sammen. 

Hun griner, da hun nu kigger tilbage og kan se, hvor hurtigt det faktisk gik, men hun er også typen, der handler og tænker "hvad har vi at tabe?". Lad os nu bare prøve det af.

Rasmine: "Jeg talte selvfølgelig med mine forældre og nogle veninder om det, for det betød noget, hvad de tænkte om, at jeg blev kæreste med en kvinde. 

Men de syntes alle sammen, at det var helt fint, og jeg kunne mærke, at mine skuldre sænkede sig ved at få den accept."

Cathrine: "Sådan havde jeg det også selv, første gang jeg var i forhold med en kvinde. Det var nærmest det, der fyldte allermest. 

Hvad ville mine forældre tænke? Hvad ville dem, jeg kendte, tænke? Men jeg oplevede også, at alle var sådan helt nå, whatever, og det var så dejligt. 

Og det er jo også bare en sjæl, man bliver forelsket i, som så kommer i et andet hylster, end man måske lige havde forventet."

To kærlighedssprog

Cathrine og Rasmine blev gift på rådhus i begyndelsen af 2021, fordi de skulle starte ridesportscenteret sammen, og siden holdt de en stor, romantisk bryllupsfest i december 2023.

I årene efter har de skullet få en travl hverdag til at fungere med heste, ansatte og store ambitioner, men de er hele tiden opmærksomme på også at pleje relationen til hinanden.

Rasmine: "I en periode havde vi lige lidt glemt at date, men det er vi blevet gode til igen. Derudover er vi gode til at tale om vores behov. 

Når jeg kommer med et behov, der ikke er dækket, så er det helt fantastisk at være sammen med en kvinde, som bare forstår hundrede procent eller gerne vil forstå. 

For mig har det været en kæmpe omvæltning i forhold til at være sammen med mænd, som ikke altid møder en der. Vi er også opmærksomme på, at vores kærlighedssprog er forskelligt. 

Altså, hvad vi hver især gør for at vise kærlighed. Jeg kan f.eks. godt lide at sørge for, at hele huset er rent, når Cat kommer ind fra stalden, så hun kan få ro i sit hoved. Cat er nok mere ovre i et kærlighedssprog, der handler om berøring og ord."

Men hvordan sørger I så for, at den anden ved, at I nu gør noget for at vise kærlighed?

Cathrine: "Ved at italesætte det. 

I nogle af mine tidligere forhold har jeg oplevet, at det har været en gættekonkurrence. At jeg skulle gætte, at okay, nu er hele huset gjort rent for min skyld.

Men når det ikke er den slags, der umiddelbart er mit kærlighedssprog, kan det jo være svært at få øje på. Rasmine og jeg siger det højt: ”Se, jeg har gjort hele huset rent for at glæde dig”. 

Dejligt, så ved jeg det, sætter pris på det og siger tusinde tak for, at hun har tænkt på mig. Og omvendt kan jeg så sige højt, hvis det, jeg virkelig har brug for lige nu, er et kram. Så får jeg også lige det. 

Den måde at kommunikere klart og tydeligt på betyder alt for vores forhold. Det har taget noget tid at lære det, fordi vi er så forskellige, og fordi jeg måske generelt kan være svær at læse. 

Jeg har ikke tidligere været vant til at sætte ord på mine følelser og behov, jeg har bare gemt det væk. Men sådan er det ikke med Rasmine."

Hvorfor er I grundlæggende gode for hinanden?

Rasmine: "Fordi vi er to modsætninger. Vi bidrager med hver vores."

Cathrine: "Bølgerne kan godt gå højt, men det har vi valgt at se som en kvalitet. I stedet for bare at rygklappe hinanden, så udfordrer vi hinanden, og det betyder, at jeg i hvert fald føler, at jeg hele tiden er i udvikling. 

Rasmine siger ikke bare, ja, skat, du har helt ret, hun udfordrer mig til at se tingene fra en anden side også. Og det samme gør jeg i forhold til hende."

Rasmine: "Vi går ret meget op i stjernetegn begge to, og der kommer vores forskelligheder også til udtryk. Vi har en stenbuk, der virkelig higer mod toppen."

Hun peger på Cathrine, der nikker.

Rasmine: "Cat vil have tingene til at køre rundt, hun er mega resultatorienteret, økonomisk orienteret og sætter barren højt. Og så er der mig. Jomfruen, der sørger for, at alle detaljerne er blevet set. At alle folk er blevet set.

Og når man har et firma med fokus på økonomi og resultater, og hvor man samtidig har fokus på medarbejderne, så er man efter min mening ret godt kørende. 

Jo højere vi sætter barren, jo flere detaljer er der at holde styr på, og på den måde bliver vi begge tilfredsstillet."

Cathrine: "Sjovt nok har jeg fundet ud af, at jeg er jomfru i ascendanten. Det giver mening, for jeg har altid haft mange følelser, de har bare været låst inde. 

Indtil jeg mødte Ras, var det stenbukken, der altid var blevet fodret, men i dag bliver min jomfru også fodret, og jeg har fundet ud af, at jeg godt må folde mine følelser ud."

Tredjehjulet

Både Cathrine og Rasmine forventer, at endnu flere lag af deres personlighed vil folde sig ud, når de om ikke så længe får deres baby i armene. 

Da Katrine Engberg fortalte en hvid løgn, fortrød hun med det samme

Katrine Engberg kom til at lyve forleden, fordi hun gerne ville fremstå sejere, end hun er, fortæller hun i podcasten "Skål Søster".

Den 13. november 2024 afslørede de graviditeten på Instagram, og 14 dage efter fortalte de samme sted, at de ventede en lille pige. Hun er blevet til ved hjælp af fertilitetsbehandling. At det blev Rasmine, der skulle bære hende, var der ikke så meget tvivl om.

Rasmine: "Beslutningen lå rimelig meget til højrebenet, for vi er ret afhængige af, at Cathrines krop kan ride, for at det her firma kører rundt.

Det er hende, der rider på top-top plan, og vi vil gerne holde hendes krop, som den er nu, i så lang tid som muligt."

Cathrine: "Ja, men du var også lidt mere lun på at været gravid, tror jeg. Og nysgerrig på det."

Rasmine: "Helt klart. Og så er det også et privilegium, at vi er to piger, for hvis nu Cat havde været sammen med en mand, havde hun jo ikke haft noget valg, hvis hun ville have børn.

Så måtte hun selv bære barnet. Men vi har haft valget, og hvorfor så ikke holde Cat på hesten og mig på jorden?"

Hvis I skal have flere børn, skal Cathrine så bære næste gang?

Cathrine: "Vi ved endnu ikke, om vi skal have flere, så den beslutning må vi tage, hvis det bliver aktuelt."

Er det med en donor, I kender?

Rasmine: "Nej, det er det ikke. Vi havde mange overvejelser omkring, om vi skulle vælge en, som vi kendte, men vi blev enige om at lade være. 

Vi blev også rådet til at vælge en ukendt donor, for selvom det godt kan være en romantisk tanke, at man f.eks. får barn med et bøssevennepar, så var der mange, der sagde, at det kan være svært nok at være to forældre. 

Fire kan være en kæmpe udfordring. Vi har valgt en donor, som vi ikke kender navn og adresse på, men ellers kender vi alle detaljer, så vi en dag kan fortælle vores datter om ham."

Hvordan var forløbet?

Rasmine: "Der var en lille smule vej derhen. Tredje gang var lykkens gang. Det lykkedes faktisk også i første forsøg, men jeg tabte barnet meget tidligt. Anden gang lykkedes det ikke. 

Så da der var to streger på testen efter tredje forsøg, havde vi det sådan, okay, er vi der virkelig nu? Så det endte faktisk med at være en lille smule mere omstændigt, end vi havde regnet med."

Hvordan har I hver især reageret undervejs?

Cathrine: "Jeg tror, vi er modnet meget forskelligt i det. Ras kunne jo hurtigt mærke graviditeten på sin krop, men det var først til scanningen, jeg fik det sådan wow, der ligger virkelig en baby inde i Rasmines mave."

Rasmine: "Min hverdag ændrede sig hurtigt, mens Cathrines fortsatte på samme måde. Og i begyndelsen var der jo ikke noget hverken se eller mærke for hende, men jeg kunne mærke alle forandringerne inde i kroppen. 

Så jeg tror lige, at vi skulle finde hinanden i det i starten."

Følte du dig udenfor, Cathrine?

Cathrine: "Hundrede procent. Ja. Og det tror jeg, at man gør, uanset om man er den anden kvinde eller manden i et forhold. Jeg følte i hvert fald, at det var svært, for jeg KUNNE jo ikke mærke noget, og jeg kunne ikke se det på Rasmine, som var så slank. 

Jeg tror, det er meget almindeligt at føle sig som third wheel. Der er baby og moren, og så er der faren eller den anden kvinde i forholdet. Det betød meget for min proces, da maven kunne ses."

Rasmine: "Og så har vi bare givet det tid, tror jeg, og har prøvet at omfavne hinanden med kærlighed. Cat er den første, der skal have vores datter i armene, når hun kommer ud, og jeg glæder mig oprigtigt SÅ meget til at se hende som mor. 

For ja, det kan godt være, at det er mig, der har båret barnet, men det er jo VORES kærlighedsbarn. Jeg er bare det hylster, der har lavet barnet."

Hvordan har det indtil nu forandret jeres forhold, at I venter barn sammen?

Rasmine: "Jeg synes ikke, det har forandret vildt meget. Jeg har haft en lille smule svært ved nærkontakt, fordi jeg ikke synes, jeg er så lækker lige nu, hvis jeg skal være helt ærlig."

Cathrine: "Og jeg synes nærmest aldrig, at du har været lækrere."

Rasmine: "Det kan jeg godt mærke. Og det er også dejligt, når Cat rører ved min mave, men jeg synes godt nok, at den er stor, så jeg arbejder lidt med at give mig hen og føle, at jeg er lækker nok til at blive kysset på."

Cathrine: "Jeg kan mærke en større ro hos dig. Vi er jo virkelig forbundet for evigt nu igennem vores barn, og det giver en anden sikkerhed. Vi er i det her sammen."

Rasmine: "Det er en kæmpe kærlighedserklæring at vælge at få et barn sammen, og jeg kan måske tilføje, at jeg føler, at jeg aldrig har haft så meget brug for Cat, som jeg har nu. 

Jeg ville på ingen måde have lyst til at stå med det her alene, og det gør jeg heldigvis heller ikke. Jeg er blevet bekræftet i, at jeg er det helt rigtige sted. Med det helt rigtige menneske."

Cathrine: "Vores kærlighed er blevet mere voksen på en eller anden måde. Det er en enorm kærlighedserklæring at blive gift, men det er alligevel noget andet med et barn. 

Det er et nyt niveau, og jeg føler mig virkelig så heldig over, at vi er i gang med at lave en baby samtidig med, at vi har et fantastisk liv og lever af vores passion."

Girl power

Som Cathrine har fortalt i flere interviews og i sin bog 'Passage', kom det til et brud med hendes far, da hun valgte at gå ud af familiefirmaet for at lave sit eget med Rasmine. 

Han ønsker ikke at se sin datter, og hun har aldrig fået en forklaring på hvorfor. Det har hun grædt millioner af tårer over og har flere gange prøvet at række ud til ham, men nu har hun affundet sig med, at det er sådan, det er. 

Hun ser stadig sin mor, som selvfølgelig også har fået at vide, at der er et barnebarn på vej, men det har indtil videre ikke ændret noget i forhold til faren.

Cathrine: "Der er stadig radio silence fra min far. Men det er som forventet, vil jeg sige."

Giver det en ekstra smerte i forhold til den, der var i forvejen over bruddet?

Cathrine: "Nej, det giver en ekstra bekræftelse af, at han ikke skal være i mit liv, tror jeg. At han virkelig har valgt mig fra, og at jeg kan være helt rolig i forhold til, at der ikke var noget, jeg kunne have gjort anderledes. 

Mange har sagt, at han ville komme tilbage, hvis vi skulle få et barn en dag, men det er ikke sket."

Rasmine: "I den proces har vi virkelig lært, at familie på ingen måde kun er blod. Familie er noget, man også selv kan vælge, og vi har fået skabt en ekstra familie med mennesker, vi er tæt på. Dertil kommer selvfølgelig min familie, som Cathrine også er meget, meget tæt med. 

Mine forældre har været med i hele processen omkring fertilitetsbehandlingen, og de var også de første, der fik det at vide, da det lykkedes."

Jeg kan ikke holde min brors dominerende kæreste ud

En læser savner sin bror, som har fået en dominerende kæreste og derfor ikke er en lige så stor del af familiens liv som førhen. Men hvad kan hun stille op? Det spørger hun om i denne brevkasse.

Cathrine: "De er så søde, og de er nok dem, der nærmest glæder sig allermest."

Din mor og far bor jo sammen, Cathrine, hvad hvis din mor skal passe jeres datter?

Cathrine: "Jeg tror ikke, at min mor kommer til at passe vores barn hos sig selv, det vil være for svært for hende. Men vi er da åbne for det. 

Og vi håber selvfølgelig, at min mor vil være en kæmpe del af vores datters liv og komme her hos os, så hun kan være sammen med hende."

Cathrine og Rasmine drømmer om, at deres datter vil blive lige så glad for dyr, som de selv er. Hvis hun gerne vil ride, er det en ekstra bonus, men ellers håber de bare, at hun finder noget andet, hun kan brænde for. 

De er ret sikre på, at uanset hvad, vil hun komme til at passe godt ind i det, de kalder 'pigebanden' på gården, hvor der er masser af girl power med udelukkende kvindelige ansatte. 

De er også ret fortrøstningsfulde i forhold til, hvad det kommer til at betyde for deres hverdag, at der pludselig også er et barn, som kræver sit.

Cathrine: "Vi ved jo godt, at vores barn kommer til at fylde rigtig meget, men vi har hele vores liv været vant til, at der altid var andre, der kom først. 

Her på gården er der altid to hunde og 25 heste, der kommer før os, så behovsudsættelse kender vi alt til."

Rasmine: "Folk siger tit, bare vent, alt bliver anderledes med et barn. Lige nu kan jeg ikke forestille mig, at det bliver noget som helst problem, men jeg laver gerne et interview igen, når vi er blevet forældre, så må vi se, haha."

Hvad er efter jeres mening opskriften på livslang kærlighed?

Cathrine: "Den har vi jo ikke endnu, men vi er meget inspirerede af Mette og Brian, hvis kærlighed man godt kan kalde livslang."

Rasmine: "Ja, jeg tror, min far var 16 år, da de lærte hinanden at kende. De har livet igennem været meget overbærende med hinanden, og min mor har altid sagt, at man aldrig må gå i seng og være uvenner. Man skal altid få rådet bod på tingene og kysse hinanden godnat."

Og det lykkes I også med?

Cathrine: "Ja, indtil videre, haha."

Rasmine: "Vi har nogle gode forbilleder i mine forældre, men Cat og jeg har også talt om, at vi vil give hinanden fri, hvis det en dag ikke føles rigtigt at være sammen."

Cathrine: "Ja, og det er jo sådan en lidt underlig snak at have, men det er noget, som har skabt meget ro, føler jeg. Intentionen er, at når man gifter sig, så er det for livet, og vi håber, at vi kommer til at vokse sammen og den samme vej. 

Men der er også en accept af, hvis vi en dag ikke længere gør det, så ønsker vi ikke at være i et ulykkeligt forhold resten af livet."

Rasmine: "Det giver en eller anden form for frihed, at vi har haft den snak, for vi er aldrig bange for at sende hinanden til fester eller ud i livet mod drømmene. Vi tror på, at kærligheden bærer os igennem alt det, vi gør, så længe som den skal. 

Gør den pludselig ikke længere det, vil vi sætte hinanden fri med kærlighed. Vi vil ikke holde hinanden fanget af alle de forkerte grunde, og den bevidsthed har faktisk skabt en endnu større kærlighed imellem os. 

I stedet for at føle, at man har en spændetrøje på, vælger vi aktivt at være sammen, fordi vi har lyst."