Børneværelse – tips til flot og hyggelig indretning
Det er meget forskelligt, hvornår kommende forældre begynder at tænke på indretningen af børneværelset. Måske er du en af dem, der allerede har lagt planer, siden testen viste to streger, eller måske handler det mere om at få moderniseret børneværelserne til dine to store børn.
Uanset hvor du er i livet, har vi masser af inspiration til både pige- og drengeværelset – og til børn i alle aldre.
Det første børneværelse til baby
Hvis det er allerførste gang, at du skal indrette et børneværelse, kan opgaven måske godt virke lidt uoverskuelig. For nogle er det en nem opgave, fordi babyen sover inde i soveværelset hos mor og far, mens andre måske skal til at indrette et helt nyt værelse med alt det, forældre og baby måtte få brug for.
Vi har samlet en liste over de ting, som er gode at have klar til din baby, uanset om det har sit eget værelse, eller om det overnatter inde hos jer det første stykke tid.
Det er fx dejligt og pynteligt til børneværelset med en lille uro, der kan være sjov for barnet at kigge på, når det ligger i sin seng. En fin, lille bamse og en god stol til mor, der skal amme, er også uundværlige ting i babyens første værelse.
Børneværelset til det lidt større barn
Dit barn giver garanteret hurtigere udtryk for, hvad det ønsker sig på sit børneværelse, end du regner med. Derfor kan du pludselig stå overfor en langt større opgave end først antaget, når værelset skal indrettes til de lidt større børn.
Vi har heldigvis masser af hjælp at tilbyde her på siden. Du kan blandt andet følge fem seje blogs, hvor du bliver opdateret på smarte løsninger og flotte børneværelser. Så kan du følge med, mens du er på farten eller er i gang med at træffe de endegyldige beslutninger.
Vi har også flere artikler, hvor vi viser før og efter-billeder af seje makeover-projekter, hvor børneværelset er blevet fuldstændig forandret. Her kan du se nogle anderledes og sjove idéer, hvor der både er tænkt kreativt og børnevenligt.
Se f.eks. Konrad på 7 års flotte værelse i blå eller 8-årige Villa Malous værelse, der gik fra at have stærk gul på væggene til elementer af bordeaux og rosa. I begge tilfælde er der taget højde for, at der både er plads til legesager og super smart opbevaring.
Bor du småt? Sådan indretter du børneværelset
Rigtig mange søger inspiration til indretningen af børneværelset, når de er udfordret på plads. Det kan være svært at se anderledes og nye løsninger, når man har kigget på det samme værelse i årevis.
Men det er utrolig nemt at skabe en stor forandring på det lille børneværelse, der kan give meget mere plads og se langt større ud, når blot man tænker over farverne og fordelingen i rummet.
Vi har samlet 9 idéer til indretningen af det lille børneværelse, hvor du samtidig får fem gode tips til, hvordan du bedst indretter et rum, der er udfordret på plads, og som skal indeholde mange elementer. Det kan sagtens både være småt OG flot!
Bor du småt, ved du også, at alt handler om opbevaring. Der kan ikke ligge for mange ting fremme, da et lille rum hurtigt syner rodet. Derfor har vi 10 gode opbevaringsmuligheder til dig, som ikke behøver at se klodsede ud eller fylde for meget. Opbevaringen kan nemt blive en del af din stil og indretning, så det hele harmonerer i børneværelset.
Hyggelige huler og små kroge
Hvis der er noget, der giver børneværelset et ekstra touch, så er det en hyggelig, lille afkrog eller en hule, hvor der kan tegnes, leges eller læses bøger.
Børn har ofte et behov for at kunne søge hen et sted for at være alene, og hulen kan blive et af yndlingsstederne, fordi det netop tilbyder ro og afslapning.
En lille lyskæde og store, bløde puder kan også bidrage til en hyggelig stemning på værelset, og du kan jo passende tage dit barn med på råd, hvis det har et ønske til farve og stil. Så bliver det deres helt egen lille hyggekrog. Du kan finde en masse inspiration til at indrette en hule eller tipi her.
Er du kreativ? Så DIY
Vi har også mange artikler med kreative idéer til børneværelset, som du både kan nørkle med selv eller inddrage børnene i.
Og det behøver ikke at koste en formue. Nogle af de mest populære idéer går under kategorien "IKEA-hacks" som betyder, at du sætter et personligt og kreativt præg på de masseproducerede IKEA-møbler, hvilket får dem til at se unikke og personlige ud.
Det behøver nemlig ikke at være dyrt at indrette børneværelset. Find inspiration blandt de 8 geniale IKEA-hacks eller giv legekøkkenet en opgradering.
Ønsker du mere inspiration til boligen, kan du læse videre på vores side om boligindretning her. Du kan også finde endnu flere idéer til kreative løsninger i hjemmet ved at tjekke vores mange artikler om DIY ud her.