Få de bedste ideer til huler og hyggekroge på børneværelset
En god hule kan generere timevis af leg, gemmested, hyggekrog og være din lille ballademagers yndlingssted at gå for sig selv. Til alt held kan de også være noget så fine og hyggelige for voksne både at kigge på og kreere.
Ethvert børneværelse eller legehjørne med respekt for sig selv, bør have en hule, som dit barn kan lege, gemme og hygge sig i. Et sted, hvor man kan lægge sit favoritlegetøj, mens man er i børnehave uden, det bliver væk eller gemme det fra småsøskendes nysgerrige, lange fingre. Et sted, hvor man kan skjule sig, et sted, hvor man kan læse bøger eller fnise med lillesøster eller sin bedste ven.
Huler er fede. For både børn og forældre. For heldigvis er der mange muligheder for at gøre det hemmelige lille legehjørne både virkelig hyggeligt og fint. Mangler du inspiration, så kig med her. Her har vi fundet inspiration på @fruherstads instagram.
Materialet er i det fleste tilfælde canvas og træ, som gør sig godt i nordiske indretninger – også hvis legekrogen skal stå i stuen. Skru op for hyggen og den personlige stil med en fin lyskæde, en guirlande og en vimpel.
Du kan også bruge en sød lille lampe, som gør hulehyggen og læsevenligheden større. Du kan med fordel inddrage de nærmeste vægge til at sætte en stemning med enten et farveskift tone i tone, former og matrialer.
Hvis hulen skal være lidt mindre neutral, og emme mere af regnbue og børneleg, så findes der også et utal af søde telte til formålet. Var det for eksempel noget med et prinsesseslot eller et cirkustelt? Vær ikke bange for lidt farvelade. – Og før du får nervøse trækninger i indretningsøjet, så se bare her, hvor fint, det kan gøres her hos @sonomaseven:
Dette fine telt fra Cloudberry Castle har bøjelige teltpinde, der gør det nemt at slå op, det kan købes her
Der er ingen der siger, at en hyggekrog skal have faste vægge. Brug for eksempel en smuk sengehimmel til at skabe en magisk krog, hvor man kan putte sig i en stak puder – bløde, dekorative. Se Instagrammer @Annalandstedt fine værelse: