Sådan skriver du den perfekte jobansøgning

Den bedste jobansøgning

Åh, jobansøgningen. Hvordan skriver man den perfekte tekst, der vil gøre enhver virksomhed og potentiel chef ellevild efter at få fat i dig? Og hvad skal man absolut ikke nævne, hvis man skal have størst mulig chance for at blive indkaldt til den jobsamtale, der kan føre til drømmejobbet?

På siden her kan du finde masser af gode råd og inspiration til, hvordan du skriver den gode, originale jobansøgning, der er fri for kedelige klichéer og gennemtyggede floskler. 

Den gode jobansøgning kan få dig til jobsamtalen. (Foto: Getty Images)

5 tips: Hjælp til at skrive den gode jobansøgning

1. Vælg dine ord med omhu

Når du skriver en jobansøgning, er der gode grunde til at veje dine ord tungt. Det er nemlig dem, der skal overbevise din – forhåbentligt nye – chef om, hvorfor det netop er dig, der skal have jobbet. Her er det først og fremmest vigtigt at være ærlig, for de fleste arbejdsgivere kan gennemskue, om du smører for tykt på, og så er det generelt en dårlig idé at lyve - også i en jobansøgning. Så lad bare helt være med det.

I denne artikel kan du få gode råd fra Karina Tewes, der som HR-ansvarlig hos Mærsk har læst mange ansøgninger gennem tiden og derfor ved, hvilke ord der efterlader et godt indtryk hos en kommende arbejdsgiver.

Ligeså vigtigt, som det er at være sandfærdig i en jobansøgning, er det at undgå kedelige klichéer og gennemtyggede floskler i din jobansøgning. Hvis den er fuld af ord som ”spændende”, ”professionel”, ”ansvarlig” og ”selvstændig”, er der god grund til at læse denne artikel om 10 ord, du IKKE skal skrive i din jobansøgning.

2. Vis at du brænder for jobbet

”Ansøgningens formål er udelukkende at skaffe dig en samtale. Intet andet” lyder det fra karriererådgiveren i denne artikel. Hun opfordrer derfor til, at du i din jobansøgning gør det meget klart, hvor meget du brænder for den stilling, du søger. Vis at du er målrettet og passioneret omkring jobbet og den virksomhed, du søger hos, og gør dig klart, hvad din mission på arbejdsmarkedet egentlig er.

3. Ring evt. på forhånd og stil spørgsmål

Det kan også være en god idé at ringe til den virksomhed, du søger arbejde hos, inden du sender en ansøgning afsted, så du bliver skarpere på, hvad det egentlig er, de efterspørger hos en kandidat. Du kan for eksempel spørge ind til, om stillingen er nyoprettet, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud for medarbejderne, og hvordan opgaverne er fordelt på jobbet. Få flere råd fra karriererådgiveren Anne Marie Valentin i denne artikel.

4. Fokusér på hvad du KAN – ikke hvem du ER

Kvinder skal blive bedre til at udtrykke, hvad de kan frem for, hvem de er, når de søger job. Det mener jobsøgnings-eksperten Birgitte Baadegaard, som i denne artikel giver gode råd til, hvordan du kan gøre netop det.

5. Få styr på dit CV

Et godt CV er afgørende, hvis du skal imponere i en jobansøgning. Her kan du blandt andet læse, hvorfor det er en god idé med et resumé i starten af dit CV, og hvorfor man skal passe på med at bruge indforståede fagtermer.

Hvis du skulle være så heldig at komme videre til en jobsamtale, er der også gode råd at hente fra vores karriere-univers.

Her kan du blandt andet få 6 gode råd til jobsamtalen og for eksempel blive klogere på, om du bør fortælle, at du er blevet fyret eller ej.

Du kan også læse: